Spørgsmål:
Kære delebarn
Jeg har skrevet før ang mit dilemma omkring min involvering i min kærestes 15 årige datters gøren og laden.
Og tak for dét gode svar!
Jeg skriver nu igen, da jeg har 3 dilemmaer!
1)
Min mand og jeg forsøger os pt med en løsning - i samråd med datterens psykolog - om, at min mand og hun tilbringer noget alene tid sammen, når hun er her hver anden uge fra torsdag - mandag. Dét er jeg fuldt ud indforstået med, og enig i at det også bare kan være dét, at de er "alene hjemme" nogle timer. Min søn på 13 og jeg gør så nogle andre ting imens enten sammen eller hver for sig. Dét, der gør det svært er, at hverken min mand eller hans datter umiddelbart synes, de er "rigtigt sammen", hvis ikke de foretager sig noget eks.vis bio, frokost eller at hun får noget. Eks.vis skal vi holde fødselsdag for min mand lørdag, hvo min søn skal til musik og jeg selv ud at købe gaver. Her synes jeg jo, at deres alene tid kunne være, at de sammen gjorde klar til fødselsdag, hvor hun kunne hjælpe lidt til imens de får talt sammen. Men min mand ved, at det ofte er forbundet med konflikt at få sin datter til at hjælpe til, så det synes han ikke er god alene tid! Jeg kommer til at føle, at alting bliver på datterens præmisser og med udgangspunkt i hendes behov,- er jeg forkert på den?
Derudover synes jeg, at det gør det meget svært for mig bare at være "mor" for min dreng, da han begynder at give udtryk for, at han ikke får noget på samme måde. I min verden er alene tid jo også dét, at man bare er sammen!
2)
I samme weekend skal vi søndag til Fyn og se på et par efterskoler til min mands datter. Min mand giver udtryk for, at han gerne vil have mig med, og jeg vil faktisk også meget gerne. Både for at vi kan have en fælles oplevelse men især for at vise interesse for min mands datter. Nu er jeg i tvivl, om jeg skal tage med, da hun jo ofte giver udtryk for, at hun vil have sin far for sig selv Hvad er det klogeste for mig at gøre? Derudover har hun jo haft pjækket fra skole ml 1-3 dage ugtl siden september Jeg har derfor sagt til min mand, at jeg ikke synes, vi skal tage derover søndag, medmindre hun har været i skole hele 2 uger her i uge 8 og 9 Han er ikke enig, da han ikke er interesseret i, at give hende den slags konsekvenser Jeg føler mig meget splittet, og det ligger jo langt fra min egen holdning til ansvar osv. Havde det været vores fælles barn, var vi jo blevet enige og min mand havde turdet stole på, at jeg var konsekvent for hendes bedste og ikke for at være skrap, tænker jeg.
3)
Min søn giver som sagt udtryk for, at han oplever forskelsbehandling både ift det at få noget, men også ift mangel på konsekvens overfor min mands datter.
Jeg har forsøgt at tale med min mand om det, men han er ikke som mig, og har ikke den interesse i min dreng, som jeg har i, at hans børn fungerer osv. Min søn har et rigtig godt forhold til sin far, så det er ikke dét, han savner, men nok måske som jeg selv, den der følelse af at være en del af det hele. Jeg har forklaret ham, at for mig er det jo meget vigtigt, at han opfører sig ordentligt, passer sine ting og tror på sig selv - det tror jeg jo på bl.a kommer af, at jeg er konsekvent.
Han vågner ofte om natten i dagene efter, han har været hos sin far og hans kone.
Jeg tror, det til dels skyldes, at min søn og hans "papbror" på 14 år sover på hver sin madras oppe hos min exmand og hans kone. Har talt med min ex og min søn om det, og de forsøger sig nu med at få drengene tilbage på egne værelser... Men måske det mest skyldes de lidt ulige forhold, der er her hos os selv? Hvad tror I? Vil lige sige, at min mand og jeg altså lever i stor kærlighed til hinanden, hvilket vores børn ikke er i tvivl om. Men at vi selvfølgelig ofte er påvirkede af de mange udfordringer der er og har været med min mands datter.
Jeg håber, I har nogle gode råd til mig.
Jeg blander mig nok alt for meget...
Mvh
M
Renée's svar:
Kære M
Jeg vil svare dig på dine spørgsmål separat, på samme måde som du har spurgt.
1.
Du spørger her om du er forkert på den når du føler at alting kommer til at foregå på din mands datters præmisser og med udgangspunkt i hans datters behov, og til det må jeg svare, selvfølgelig er du ikke forkert på den, det du føler er jo det du føler. Og helt sikkert er det, at din mand forsøger at......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her