Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Deleordninger - Deleforældre - Skilsmisse - Samarbejde og meget mere - Forum


Forum

Forum forside Søg

Ikke logget ind
:: Forum » Deleordninger » Erfaringer med 14/14 ordning???
Skrevet af Beskeder
Paige

Indlæg : 1
Skrevet : 07-02-2017 14:22:27  
Jeg er helt ny på denne side, og befinder mig her for at forsøge at trække lidt på andres erfaringer.
Jeg flyttede fra min søns far for knapt 3 år siden, da vores dreng var 3,5 år, og vi var fra starten enige om en 7/7 ordning, da vores dreng var meget tæt på os begge. Naturligvis ville ingen af os undvære ham længere end højst nødvendigt, men vi mente heller ikke at han skulle undvære den ene mere end den anden. Der har selvfølgelig været nogle reaktioner undervejs, men ikke noget voldsomt og det handlede mest om hvorfor vi ikke bare kunne bo sammen alle 3. Vores dreng har generelt ladet til at fungere fint med ordningen, selvom det selvfølgelig var (og stadig er) lidt surt at man skal flytte efter kun en uge.
Min exkæreste er en god far og vores dreng elsker ham og vil gerne være hos ham, ligeså meget som hos mig.
Desværre er min ex også en der hurtigt kan gøre en lille ting til et stort problem, hvad enten det er kræsenhed, dryp-tis i bukserne eller søvn. For kort tid siden spurgte han til om jeg ville have vores dreng et par dage mere end han havde (9/5), til hvilket jeg svarede at det kunne vi sagtens finde ud af, på trods af at jeg tror at vores dreng nok vil gøre lidt oprør mod at få kortere tid hos far end hos mig. Men hvis han har brug for færre dage med vores dreng, pga. personlige issues, vil jeg naturligvis gerne have ham de dage mere.
Nu, lidt over en måned senere, mener han pludselig at vi skal lave det om til en 14/14 ordning, da han mener at reaktionerne fra vores dreng handler om at han har alt for kort tid til at "lande", når han skifter hjem hver fredag.
Det er jeg så voldsomt uenig i, da jeg ikke mener at en 6 årig har godt af at være adskilt fra en forældre i 2 hele uger ad gangen på fast basis.
Men alligevel er jeg i tvivl om hvad der så er bedst.
For jeg synes egentlig at 7/7 har fungeret godt i lang tid nu, men for relativt kort tid siden kunne han ikke magte at have ham i en hel uge og nu vil han have ham i to ad gangen, og det er jeg ikke sikker på at jeg er tryg ved.
Selvfølgelig vil jeg da hade at undvære min søn i 2 hele uger ad gangen, men jeg tvivler også på at det er godt for ham at undvære mig/sin far så længe ad gangen.
Især hvis far pludselig finder ud af at han alligevel ikke magter det.
Men jeg synes ikke rigtigt at jeg kan finde noget skriftligt eller andres erfaringer omkring 2 ugers-ordninger.
« Forrige   1 / 1   Næste »

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook