Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Deleordninger - Deleforældre - Skilsmisse - Samarbejde og meget mere - Forum


Forum

Forum forside Søg

Ikke logget ind
:: Forum » Bedsteforældrene » Ex-svigermor
Skrevet af Beskeder
Nyskilt

Indlæg : 1
Skrevet : 16-12-2016 20:40:59  

Jeg prøver at beskrive mit problem her så tydeligt som muligt. Jeg forventer ikke at nogen kommer med en fuldstændig løsning på problemet. Jeg søger nok mere en form for feedback. Hvordan ville i reagere og hvad ville i gøre i sådan en situation som denne? 

Overordnet har samarbejdet mellem mig og min x-partner kørt godt indtil videre. Parforholdet vare meget dårligt og jeg oplevede at det havde mange negative følger for mit liv. Jeg sidder stadig med en nagende følelse af at min ex-kæreste er anti-social, en bekymring jeg har haft i mange år og som baserer sig på gentagende negative hændelser og et forvirrende samliv blandt andet. 

Men, da vi gjorde det forbi med hinanden, lovede vi hinanden at vores parforhold skulle lukkes og slukkes og et egentligt samarbejde om vores fællesbarn skulle etableres, for at give alle (os selv, vores barn og vores familie) den største chance for at finde lykken i den nye situation. 

Jeg var nødt til at se en psykolog efter at det blev forbi mellem os da jeg følte mig fuldstændig opbrugt energimæssigt og frygtede hvad fremtiden ville bringe af dårligheder pga af min kommende ex-kæreste og i særdeleshed også min ex-svigermor, som jeg vil betegne som en opportunist. Jeg mener stadig den dag i dag, at jeg kom imellem hende og hendes søn. At hun var jaloux i en grad hun ikke kunne styre. 

Når jeg havde mine samtaler med min psykolog gennemgik vi de skrækscenarier jeg havde i mit indre om min ex-svigermor og min ex-kæreste og hvordan de ville påvirke livet for mig og mit barn fremover. Min psykolog anbefalede mig at have så lidt kontakt til svigermoren og ex-kæresten som muligt og forsøge at distancere mig i sindet fra dem og genetablere mig selv. Det har jeg forsøgt at gøre, men jeg har også været 100% samarbejdsvillig og vi ser barnet lige meget fx. Jeg taler ikke dårligt om dem foran mit barn og bruger så lidt tid på at tænke på dem som muligt. Jeg gik med til at ex-kæresten skulle rejse ud af landet for at holde jul sammen med svigermoren og have vores fællesbarn med sig. De skulle være borte i 12 dage. Det er lang tid for mig og også for vores barn, da vi er nyskilte. Min ex-kæreste ser det aldrig således, men kun fra sit eget perspektiv som er 'jeg vil'. Han fik så lov. I mellemtiden har hans mor 'påtaget sig' en 'bekymring' om mig fordi jeg har været hos psykolog og har spurgt min søster om jeg er i stand til at tage mig af min søn... Min søster var i chok. Det er jeg ikke. Jeg så den komme. Jeg har spurgt hende hvorfor hun har spurgt sådan og hvad hun er bekymret for. Hun svarer 'jeg har ikke spurgt sådan og jeg er ikke bekymret' men jeg ved at der vil komme mere 'af den slags'. Det gør mig nærmest deprimeret at tænke på, at hun skal være der i kulissen i mange år til. Hvad gør man? Hvordan håndterer man sådan et menneske? 









« Forrige   1 / 1   Næste »

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook