Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Deleordninger - Deleforældre - Skilsmisse - Samarbejde og meget mere - Forum


Forum

Forum forside Søg

Ikke logget ind
:: Forum » Bonusbørn og - forældre » Det blir nok lidt langt, men har brug for at høre meninger fra jer
Skrevet af Beskeder
sussiemulle

Indlæg : 2
Skrevet : 07-09-2014 11:22:27  
Kort om vores sammenbragte familie

Jeg er mor til tre børn en teenager på 14,5 ( som bor hos sin far, og er her hver anden weekend) en dreng på knap 10 og mindste pigen på 3,5

min kæreste er far til tre, en teenager på 15,5, en pige på 11 og en pige på 5,5 de er her hver anden weekend sammen med mine, og hans den mindste bor 100 meter nede af vejen og kommer ofte på visit, nogle gange bare et kort besøg andre gange blir hun og overnatter ekstra. 

Vi flyttede sammen for to år siden, men har kendt hinanden i 12 år, og da vi sammenbragte familierne forløb det helt problemfrit, alt fungerede, og alle var glade. Min kæreste var den perfekte far (hvis sådanne findes) han var nærværende, engageret, ansvarsfuld og betænksom over for os alle, han fik et rigtig fint forhold til mine børn, og jeg til hans - det kørte bare derudaf... indtil jeg et års tid efter lavede en skade der kostede en langtidssygemelding, en økonomisk nedgang på 12.000 kr om måneden, og en hulens masse smerter, operationer og vanskeligheder i forhold til at udføre dagligdags ting, med een arm i slynge og enorme smerter var det i en periode nærmest umuligt for mig at handle, ordne vasketøj, gøre rent og lave mad - ligesom at det var umuligt at hjælpe min datter på 2 år i tøjet f.eks, bleskift, bade situationer osv blev rent ud sagt .... besværligt! Men sammen med alle de nytilkomne problemer, havde jeg nu tid til at være tålmodig når den mindste øvede at blive selvstændig, det blev hun nød til, for min kæreste var pludselig ikke så nærværende, engageret, betænksom og fremragende i sin faderrolle, og min lille pige var hurtigt i stand til at klæde sig på, tørre sig efter bad, hjælpe med at løfte rumpen ved bleskift, og snart var hun renlig... snart kunne hun det meste selv, er en ørn til at rydde op, skrælle grøntsager, sortere vasketøj og lægge det i maskinen, og hun elsker det, hun elsker at være med. 
Alle mine tre børn har altid været med så meget de overhovedet gad da de var små, og helt automatisk er de blevet store betænksomme selvstændige unge mennesker, der godt kan finde ud af at stille deres sko på plads, hænge jakken op, tømme sportstasken, rydde op generelt, støvsuge og vaske gulve, holde deres værelser osv osv... hel naturligt er det for dem at tage skraldespanden med ud når de går, vasketøjet med op når det er rent, den store tager med ud og handler og alle tre deltager i madlavning jo yngre jo mere :0) det ligger på deres rygrad, på dem alle tre - at gå i bad hver dag, den store om morgenen, de to "små" om aftenen, det er naturligt at skifte tøj (mindst undertøj) HVER dag! - men ingen af ovenstående ting falder naturligt for min kærestes børn ! De smider deres ting overalt, sko, jakker, tasker og hvad de ellers kan få slæbt frem, blir ALDRIG lagt på plads medmindre jeg hæver stemmen og banker i bordet. Personlig hygiejne, ved de tilsyneladende ikke hvad er, i sidste weekend kom hans 11 årige datter møgbeskidt hjem fra skole, fredag eftermiddag, og søndag kl 16 tog hun hjem, iført det samme tøj fra yderst til inderst, hårbørsten havde hun ikke brugt, vand heller ikke, hun børster dog tænder inden sengetid. Den store på 15 havde heller ikke skiftet tøj (det kunne man sagtens lugte)  og min den store kom og spurgte om han måtte vaske sengetøj, (de deler værelse) for der LUGTEDE simpelthen så fælt deroppe sagde han, og han fik styr på sengetøj, støvsugede og luftede ud, inden han tog hjem. I vores sommerferie havde vi alle børn samlet i 3 uger, og min kærestes 11 årige datter skiftede trusser fire gange, var i bad dagen før hun tog hjem, (det samme gjaldt den store) og badede i klor vand i pool og lalandia, var i vandet ved stranden et par gange, men et reelt bad, tog de den sidste aften de var der... og selvom jeg forsøger at forklare dem at det der med bad og tøjskift er ret vigtigt, så er de skide lige glade med hvad jeg siger... 

jeg har prøvet at ignorere det, deres uhygiejne, deres rod og deres fars manglende ansvar, men nu er min dreng på knap ti år begyndt at stikke til mig, hvorfor skal JEG i bad, hvorfor skal JEG rydde op- hvis deres ting alligevel ligger over det hele, hvorfor skal jeg så, en dybere samtale senere er jeg blevet klogere på ham, han "glemmer" strukturen når de samlet kommer ind udefra, så træder han også bare ud af skoene, krænger jakken af, de er jo travlt på vej ind og bygge lego... jeg kan godt forstå ham, men jeg NÆGTER at lade mine børn blive lige så ligeglade med det hele som min kæreste og hans børn er - men hvordan forklare jeg manden uden at angribe ham, at det her bare ikke kan fungere... HAN blir nød til at sørge for at også hans børn lærer de der almindelige dagligdags ting, og det kan han ikke gøre imens han ligger inde på sofaen og spiller candy crush eller ser tv... han lægger også bare sine ting på tilfældige steder, og een ting er helt sikkert, der står ikke eet eneste par af hans dagligdags sko på de dertil indrettede skoreoler ... hvordan skal børnene blive anderledes, så for at hjælpe dem, må han selv ændre adfærd ...

men han har mere travlt med at irritere sig over at min den mindste selv vil hælde mælk i sit glas, at min dreng på 10 af og til blir kørt til legeaftaler, sport, skole og den slags (han har børnegigt og blir kun kørt på dage hvor jeg ved han vil få svært ved at klare turen på cykel), han har mere travlt med at holde øje med om min den mindste skulle finde på at drille hunden, de andre børn, eller måske endda trodse os når vi siger nej...han har mere travlt med at irritere sig over at mine børn af og til vrisser når de har et ønske som ikke blir opfyldt... det gør hans børn ikke, og alle børn skal gøre hvad der blir sagt, når det blir sagt! Og nej, hans børn gør ikke andet end det de får besked på, de udtrykker ikke engang sult!, de har ingen behov medmindre de får besked på det... sådan skal mine børn bare ikke være. De må gerne være sultne udenfor spisetid, vi kan da nok hitte et æble eller lign. Og de må også gerne ikke være sultne til spisetid ... de må også gerne synes det er RØV at rydde op, især fordi halvdelen af familien ikke gør det... men det ændre bare ikke på at de skal rydde op, men deres mening må de gerne have... 

Hvordan får jeg min kæreste til at forstå at VI er rollemodeller, ikke serganter... vi skal ikke bare udstikke kommandoer, vi skal fra børnene er små vise dem vejen ... inddragelse er nøgleordet i enhver familie, hvordan får jeg ham til at forstå dét! Hvis jeg ønsker at mine børn skal engagere sig i mit liv, så må jeg engagere mig i deres... ellers bliver de jo ligegyldige. De kan kun føle sig værdifulde, hvis de ér værdifulde ! 

Someone - nogen der har erfaringer de vil dele ud af? 
ibea

Indlæg : 32
Skrevet : 07-09-2014 17:16:51  
Hej

ville ønske der var en like knap, for hvor skriver du dog bare fint om de problematikker der er! Jeg har ikke et seriøst bud på en løsning, det skulle da lige være det som du selv er inde på, det kommer fra faderen...han er jo bedøvende ligeglad, har helt andre værdier og normer...og hans angreb mod dig ser jeg blot som forsvar " du gør jo heller ikke alt rigtigt" og det synes jeg faktisk slet ikke er ok...du lyder som om du har rigtig godt fat i dine børn - drager omsorg for dem men ikke bakkes op af " manden i dit liv" når det handler om basal hygiejne det lyder faktisk lidt halv ulækkert)

Ja i er i den grad rollemodeller, kan du starte med at spørge til hans forventninger - til børnenes hygiejne, om regler og forventninger sådan lidt i det små.eller er du nødt til at sætte det mere tydeligt op for ham? ..det lyder for mig helt uholdbart som det er nu, og synd for den store at dele værelse med en der lugter...

Ibea
« Forrige   1 / 1   Næste »

VENTETID i FAMILIERETSHUSET?                           

Så tilbydes du rådgivning - møde eller telefonisk - i samværs- og bopælsspørgsmål, hos børnesagkyndig Hanne Søndergård Jensen.          

Tlf. hverdage 9 -16 
42 22 03 30


Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook