Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Deleordninger - Deleforældre - Skilsmisse - Samarbejde og meget mere - Forum


Forum

Forum forside Søg

Ikke logget ind
:: Forum » Bonusbørn og - forældre » Ny-"bagt" bonusfar, hvordan gør jeg det rigtigt?
Skrevet af Beskeder
Jensen2013

Indlæg : 10
Skrevet : 31-10-2013 09:59:26  
Hej!

Jeg søger råd og vejledning. Jeg ved ikke om jeg gør det forkert eller jeg gør det rigtigt? Jeg får tit at vide at jeg gør det rigtigt godt, men ofte så tvivler jeg... Jeg undskylder den lange smøre, men jeg håber at du vil læse og komme med råd. Jeg mangler råd fra personer og ikke råd jeg kan finde på punktform...

Jeg er helt grøn mht. børn. Mine eneste erfaringer er hvor jeg har passet mine forældres naboers børn(ved hjælp af Disney Channel...).
Skæbnen ville det at jeg i foråret mødte en rigtig dejlig pige og hun havde en datter. Vi begyndte at se rigtig meget til hinanden og engang i mellem så mødte jeg hendes datter. Hun er tre år. Det gik fuldstændig forrygende for første dag og jeg må indrømme at jeg faldte pladask for datteren første gang, hvor HUN spurgte om jeg ville hoppe sammen med hende på hendes trampolin(som jeg havde hjulpet med at sætte op).
Hverken jeg selv eller min kæreste har forsøgt at presse mig nedover hendes datter og jeg så ikke så meget til hende de første par måneder og vi startede "blødt" ud med at jeg kom efter den bette var puttet og jeg så overnattede - ja, jeg var der pludselig, men vi "turde" kun gøre det eftersom den bette var meget glad for mig og jeg efterfølgende mere og mere var der og blev hele dage af gangen.
Nu skete det så at vi valgte at jeg permanent flyttede ind eftersom jeg stort set kun var hos min kæreste. Det har gået rigtig godt. Jeg leger og hygger rigtig godt med den bette og nogen gange opsøger jeg hende for at høre om vi skal lege, hoppe trampolin(den er nu pillet ned) eller cykle ned til købmanden. Jeg er udlært håndværker og kan derfor lidt af hvert med mine fingre og der indrager jeg tit den bette, hvor hun så hjælper mig og det er hun rigtig glad for.

Inden min kæreste og jeg rigtigt valgte at være kærester og inden jeg flyttede ind havde vi en forventningsafstemning på mit initiativ. Jeg VILLE vide hvad HUN forlangte af mig mht. den bette. Vi havde nogenlunde ens forventninger, dog ville min kæreste godt at jeg deltog lidt i den bettes opdragelse. Jeg sagde at det ville jeg gerne såfremt at min kæreste sætter grænserne og jeg at jeg selv sætter lidt grænser på barnets ageren overfor mig, altså hvor jeg tillader mig at sige overfor barnet, hvis hun gør eller siger ting jeg ikke vil have såsom at slå, kradse, råbe osv.
Min kæreste har ikke været særlig konsekvent overfor den bette før jeg rigtigt kom ind i billedet og det synes vi begge kommer til udtryk nu.
Jeg er ikke bleg for at "diskutere" med den bette om hvad der er ret og rimeligt såsom selv at hænge sin jakke op og sætte sine sko på plads. Tit dropper moren den diskussion. Er det i orden at jeg tager den? Tit løser jeg problemet med leg andre gange med at hun skal...

Tit og ofte fejlfortolker jeg signaler fra den bette. F.eks. er det tit og kun mor kan gøre tingene og så prøver jeg alligevel... Jeg ved godt at det er forkert, men jeg gør det for at hjælpe moren. Nu er moren begyndt at sige at hun ikke lige kan - er det forkert? - og derfor skal jeg gøre det. Jeg FÅR også lov til at hjælpe da jeg altid spørger den bette først om jeg skal hjælpe hende. Det er dog værst hvis hun er lidt pylret, så "skal mor"...

Den bette har jo også en far. De gik fra hinanden da den bette var ca. 1 år og de har haft en del ture, hvor politiet har været indblandet, dog ikke omkring barnet, men min kæreste og barnets far imellem. Min kæreste har blokeret barnets far på Facebook da han virkelig hverken "Synes godt om" eller kommentere på billeder, som min kæreste ligger op af den bette, men så snart der kom noget op der kun handlede om min kæreste, så var han der straks med ligegyldige og latterlige kommentarer. Det er som om han kun interesserede sig for min kæreste og mindre for deres datter.

De har en 9/5 ordning, hvor den bette er 9 dage hos os. Det er på farens initiativ. Før havde de en 7/7 ordning. Vi bytter altid i børnehaven da det synes at gå nemmest for den bette. Jeg er tit med nede for at hente hende, men holder mig i baggrunden. Jeg har oplevet på det sidste at min kæreste og jeg får skæve smil af personalet dernede. Jeg ved ikke hvad det skyldes, men det gør mig på en måde utryk og min kæreste har også lagt mærke til det... Måske overfortolker vi? Jeg ved at den bettes far kun tror jeg er midlertidig og ikke regner mig for noget og det kom senest til udtryk ved at vi skulle hente hende efter at han havde haft hende. I hendes madpakke var der en seddel, hvori der stod at "hun måtte hygge sig med mor". Vi ved ikke hvad de snakker om hjemme ved faren, men jeg har mødt hans forældre et par gange og vi kommer rigtigt godt ud af det sammen og snakker godt - sådan plejer jeg at gøre med langt de fleste mennesker.
Det er ingen hemmelighed at den bettes far går mig meget på pga. at jeg føler at han på en måde spænder ben for min relation med og forhold til den bette. Hun har nemlig nævnt en gang at jeg var dum, hvortil jeg spurgte hvorfor og det var fordi "det siger far"..... Hvordan tackler man det?
Vi snakker aldrig grimt eller ondt om hendes far og hvis det er vigtigt at snakke omkring ham før den bette er kommet i seng, bliver det altid i kode...

Jeg har meget på hjerte da alt det her er nyt for mig og jeg prøver med bedste overbevisning og mavefornemmelser... Jeg ved at det har været et hurtigt forhold, så det behøver i ikke kommentere på...

Håber i vil give mig nogen input - i skal ikke pakke det ind!

MVH Jensen2013!
Jensen2013

Indlæg : 10
Skrevet : 31-10-2013 16:14:16  
Jeg undskylder de mange ekstra indlæg jeg har fået skabt. Er det muligt at en moderator, kan tage sig af sagen?
8

Indlæg : 25
Skrevet : 01-11-2013 08:56:05  
Hej

Først og fremmest: du gør det godt og er en god bonusfar. Bare det, at du søger råd og vejledning omkring din rolle, siger jo noget om, at du bekymrer dig om barnet og ønsker det bedste for hende :-)

Jeg er bonusmor, og jeg kender til de tanker du har. Gør man det rigtigt? Kan barnet lide en? Hvordan bliver man set og har man en plads i barnets hjerte?

Jeg indgår på lige fod med min kæreste i opdragelsen og alle de andre ting, der hører til det, at være forældre. Men jeg oplever også som dig, at der bare er nogle ting, som man ikke kan være med til og, hvor barnet prioriterer den primære forældre frem for bonusmor/far. Og sådan skal det være. Det kan være lidt svært nogle gange, men det er bare naturligt for barnet, at det søger den primære forældre i særlige situationer.

Jeg er helt sikker på, at du har en særlig plads i din bonusdatters hjerte, og at du blot skal fortsætte ad den vej, som du er begyndt.

Jeg kan fortælle, at min kæreste og jeg også startede langsomt ud inden jeg flyttede ind. Jeg har i dag et fantastisk forhold til min bonussøn. Jeg bliver ikke betragtet som en mor, og det skal jeg heller ikke. Men vi har gensidig respekt for hinanden, og min bonussøn har stor tillid til mig, og intet imod, at det er mig, der bader ham, læser godnathistorie, opdrager og kommer med gode råd.



Jensen2013

Indlæg : 10
Skrevet : 26-11-2013 17:33:29  
Jeg takker for dit svar. Det er dejligt at få bekræftelse i det man nu gør er godt :)
Der er dog altid små problemstillinger som jeg drøfter med moren. Dog er der op til flere ting der ligesom går igen og igen. Det er tit at når hun kommer hjem fra sin far, som hun er ved 5 dage (vi har hende jo i 9 dage), så gør hun sjældent hvad vi siger. Vi tror(nærmere ved) at han er mere eftergivende overfor hende, hvilket vi ikke er.
Er der noget hun gerne vil have, så skal hun bede om det i stedet for at kræve og selv hænge sin jakke op og sætte sine støvler på plads. Hver gang vi får hende, så er det nærmest forfra med disse ting... Det er ret irriterende... Mest af alt at hendes far har sagt at hun ikke behøver vaskehænder efter hun har været på toilet efter at en voksen har tørret hende. Det er så blevet til at hun aldrig vasker hænder. Vi siger så at vi ikke gider lege med hende hvis hun ikke vasker hænder. Det virker faktisk tit :) Men jeg lader moren sætte grænserne, som jeg så følger op på...

Også noget andet som jeg synes er rigtig træls, det er at hun sådan uden videre kan finde på at slå på mig, blive sur på mig og kalde mig dum. Tit efter at vi begge to rigtigt har hygget os, krammet eller leget. Moren er aldrig dum. Nogen gange spørger jeg lidt ind til det hos hende når jeg mærker at jeg kan. Én gang var det fordi at far sagde det - kan ske. Andre gange får jeg ikke svar og nogen få gange spørger jeg om det er fordi at jeg kysser mor, hvilket hun nikker til.
Jeg lader dem virkelig få al den tid sammen, som jeg tror de behøver. Hun kommer jo i seng kl. 20, så jeg har jo hele aftenen med moren, som vi også udnytter sammen. Jeg lader hende selv komme hen til mig og nogen gange opsøger jeg også hende, hvor hun tit gerne vil være sammen med mig og vi hygger :)

Det er dog lidt opslidende aldrig helt at vide hvorhenne man har hende den bette :/ Det ene øjeblik er man den bedste og hun kan slet ikke få nok og det næste er man bare dum... Men det er vel normalt det første stykke tid i en bonusfamilie? Hvordan kan man lære hende at sætte flere ord på, hvad hun synes er træls? Tit ønsker hun nemlig ikke at snakke om det, da hun tit føler sig forlegen ved den opståede situation...
8

Indlæg : 25
Skrevet : 27-11-2013 08:29:13  
Hej.

Jeg kender selv til det med, at der er meget forskel på hjemmene, og hvad man må hos mor og far. Vi står lidt i samme situation, som jer. Hver gang min bonussøn kommer hjem til os, så er det forfra igen med at lære at sidde ordentligt ved bordet, når man spiser, tale pænt osv. Det er frustrerende for os, men nok også lige så meget for børnene.

Vi har gjort det, at vi har lavet pointtavle med min bonussøn. Når han sidder pænt ved aftensmaden, får han point og ros. Når han husker at tørre fingrene af i en serviet og ikke tøjet, får han point osv. Han syntes selv, at det er super sjovt, og det hjælper ham til at huske det. Fordi tingene bliver gjort til en "leg". Måske det kunne inspirere?

Hvor gammel er pigen og hvor længe har du været inde i billedet? Jeg ved ikke, om du nævner dette på noget tidspunkt. Det kan jo selvfølgelig være svært for hende, at vænne sig til en 3. person i hjemmet, hvis hun har været vant til at være alene med mor, og skilsmissebørn vil til hver en tid betragte deres mor og far som deres familie (også selvom mor og far ikke bor sammen). Men derfor kan du jo godt have en særlig plads i hendes hjerte.

Hos os gør vi meget ud af at være et team. Ikke en familie, men et team. Vi vil ikke pådutte en ny familieform ned over min bonussøn, så vi nævner ikke ordet familie om os, men et team, hvor alle har en helt særlig plads. Og det fungerer. I de seneste par måneder har vi så faktisk oplevet, at min bonussøn nu selv begynder at betragte os som en familie OG også mine forældre, søskende som sin egen familie. 

Din bonusdatter vil til hver en tid være loyal over for sin far, men det er virkelig ikke pænt af faren, at han pådutter en følelse hos hende over for dig. Men jeg er sikker på, at hun lurer den og ser igennem fingrene med den med tiden - jeg har oplevet det samme omkring min bonussøns mor (hun kan heller ikke lide mig). 

Man vil som bonusforældre gøre det så godt man kan, og det fylder meget hos en, om børnene nu kan lide en. Men jeg tror (og håber), at man ved sin trofasthed, kærlighed og tilstedeværelse med tiden nok skal få en stor plads i hjertet på de små.


Jensen2013

Indlæg : 10
Skrevet : 04-12-2013 10:25:53  
Hej igen

Vi tror ikke at vi vil indføre pointsystemet. Vi er ikke tilhængere af det :)
Dog vil vi virkelig til at få hende til at vaske hænder efter toiletbesøg...

Jeg synes dog at hun virkelig har vænnet sig til mig. Her den anden dag kom hun til os midt om natten, gik over til min side og lagde nogen bamser og kravlede så ind under dynen og lagde sig til at sove i min arm :) Jeg kan kun sige at jeg smeltede fuldstændigt der!! :D Det var så hyggeligt! hehe
Hun er så begyndt at komme ind til os om morgenen og gå direkte over til mig. Hun sagde i morges at det er "så hyggeligt" :) Jeg må også lige tilføje at jeg er blevet totalt "opgraderet" til nu at må putte hende ;)
- Jeg har KUN været en del af hendes liv i 5 måneder :)

Der er sket meget i hendes liv de sidste par måneder, så jeg forstår godt hendes reaktioner. Vi har dog ikke hørt at hun reagerer på samme måde hos sin far, som bor sammen med en bofælle (en anden mand - de er ikke homoseksuelle). Vi tror at hun på en måde føler sig mere tilpas og måske mere hjemme her da vi - tror vi - giver hende mere opmærksomhed både mht. leg, kærlighed, faste rammer og regler. I hvert fald har det givet godt at kun hende og hendes mor gør nogen ting sammen såsom at tage på tøsetur et eller andet sted hen. Det behøver ikke være noget vildt, men bare såsom på indkøb, legeplads eller noget tredje.

Jeg tror dog at hendes far på et tidspunkt nok har sagt at jeg var dum, men hun siger ikke længere at jeg er dum på nær når hun er sur, men så er mor også dum. Hun har stadigt et begrænset ordforråd(hun er jo kun tre år) og kan derfor ikke fortælle præcis, hvorfor hun bliver sur... Hun har dog fortalt nogen små ting, men igen, hendes ordforråd er begrænset, så er det nu også det rigtige det hun siger? I hvert fald tager hun denne situation hun er i meget pænt.

Jeg har læst flere steder herinde at folk har svært ved at elske/holde af deres bonusbørn. Jeg har virkelig svært ved at se hvordan man ikke kan det... hehe

Alt i alt, så går det virkelig over min vildeste forventning. Vi har det kanon godt alle tre :) Desværre ser jeg hende først på mandag igen ;/
« Forrige   1 / 1   Næste »

VENTETID i FAMILIERETSHUSET?                           

Så tilbydes du rådgivning - møde eller telefonisk - i samværs- og bopælsspørgsmål, hos børnesagkyndig Hanne Søndergård Jensen.          

Tlf. hverdage 9 -16 
42 22 03 30


Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook