Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Deleordninger - Deleforældre - Skilsmisse - Samarbejde og meget mere - Forum


Forum

Forum forside Søg

Ikke logget ind
:: Forum » Bonusbørn og - forældre » Ny-"bagt" bonusfar, hvordan gør jeg det rigtigt?
Skrevet af Beskeder
Jensen2013

Indlæg : 10
Skrevet : 31-10-2013 09:59:19  
Hej!

Jeg søger råd og vejledning. Jeg ved ikke om jeg gør det forkert eller jeg gør det rigtigt? Jeg får tit at vide at jeg gør det rigtigt godt, men ofte så tvivler jeg... Jeg undskylder den lange smøre, men jeg håber at du vil læse og komme med råd. Jeg mangler råd fra personer og ikke råd jeg kan finde på punktform...

Jeg er helt grøn mht. børn. Mine eneste erfaringer er hvor jeg har passet mine forældres naboers børn(ved hjælp af Disney Channel...).
Skæbnen ville det at jeg i foråret mødte en rigtig dejlig pige og hun havde en datter. Vi begyndte at se rigtig meget til hinanden og engang i mellem så mødte jeg hendes datter. Hun er tre år. Det gik fuldstændig forrygende for første dag og jeg må indrømme at jeg faldte pladask for datteren første gang, hvor HUN spurgte om jeg ville hoppe sammen med hende på hendes trampolin(som jeg havde hjulpet med at sætte op).
Hverken jeg selv eller min kæreste har forsøgt at presse mig nedover hendes datter og jeg så ikke så meget til hende de første par måneder og vi startede "blødt" ud med at jeg kom efter den bette var puttet og jeg så overnattede - ja, jeg var der pludselig, men vi "turde" kun gøre det eftersom den bette var meget glad for mig og jeg efterfølgende mere og mere var der og blev hele dage af gangen.
Nu skete det så at vi valgte at jeg permanent flyttede ind eftersom jeg stort set kun var hos min kæreste. Det har gået rigtig godt. Jeg leger og hygger rigtig godt med den bette og nogen gange opsøger jeg hende for at høre om vi skal lege, hoppe trampolin(den er nu pillet ned) eller cykle ned til købmanden. Jeg er udlært håndværker og kan derfor lidt af hvert med mine fingre og der indrager jeg tit den bette, hvor hun så hjælper mig og det er hun rigtig glad for.

Inden min kæreste og jeg rigtigt valgte at være kærester og inden jeg flyttede ind havde vi en forventningsafstemning på mit initiativ. Jeg VILLE vide hvad HUN forlangte af mig mht. den bette. Vi havde nogenlunde ens forventninger, dog ville min kæreste godt at jeg deltog lidt i den bettes opdragelse. Jeg sagde at det ville jeg gerne såfremt at min kæreste sætter grænserne og jeg at jeg selv sætter lidt grænser på barnets ageren overfor mig, altså hvor jeg tillader mig at sige overfor barnet, hvis hun gør eller siger ting jeg ikke vil have såsom at slå, kradse, råbe osv.
Min kæreste har ikke været særlig konsekvent overfor den bette før jeg rigtigt kom ind i billedet og det synes vi begge kommer til udtryk nu.
Jeg er ikke bleg for at "diskutere" med den bette om hvad der er ret og rimeligt såsom selv at hænge sin jakke op og sætte sine sko på plads. Tit dropper moren den diskussion. Er det i orden at jeg tager den? Tit løser jeg problemet med leg andre gange med at hun skal...

Tit og ofte fejlfortolker jeg signaler fra den bette. F.eks. er det tit og kun mor kan gøre tingene og så prøver jeg alligevel... Jeg ved godt at det er forkert, men jeg gør det for at hjælpe moren. Nu er moren begyndt at sige at hun ikke lige kan - er det forkert? - og derfor skal jeg gøre det. Jeg FÅR også lov til at hjælpe da jeg altid spørger den bette først om jeg skal hjælpe hende. Det er dog værst hvis hun er lidt pylret, så "skal mor"...

Den bette har jo også en far. De gik fra hinanden da den bette var ca. 1 år og de har haft en del ture, hvor politiet har været indblandet, dog ikke omkring barnet, men min kæreste og barnets far imellem. Min kæreste har blokeret barnets far på Facebook da han virkelig hverken "Synes godt om" eller kommentere på billeder, som min kæreste ligger op af den bette, men så snart der kom noget op der kun handlede om min kæreste, så var han der straks med ligegyldige og latterlige kommentarer. Det er som om han kun interesserede sig for min kæreste og mindre for deres datter.

De har en 9/5 ordning, hvor den bette er 9 dage hos os. Det er på farens initiativ. Før havde de en 7/7 ordning. Vi bytter altid i børnehaven da det synes at gå nemmest for den bette. Jeg er tit med nede for at hente hende, men holder mig i baggrunden. Jeg har oplevet på det sidste at min kæreste og jeg får skæve smil af personalet dernede. Jeg ved ikke hvad det skyldes, men det gør mig på en måde utryk og min kæreste har også lagt mærke til det... Måske overfortolker vi? Jeg ved at den bettes far kun tror jeg er midlertidig og ikke regner mig for noget og det kom senest til udtryk ved at vi skulle hente hende efter at han havde haft hende. I hendes madpakke var der en seddel, hvori der stod at "hun måtte hygge sig med mor". Vi ved ikke hvad de snakker om hjemme ved faren, men jeg har mødt hans forældre et par gange og vi kommer rigtigt godt ud af det sammen og snakker godt - sådan plejer jeg at gøre med langt de fleste mennesker.
Det er ingen hemmelighed at den bettes far går mig meget på pga. at jeg føler at han på en måde spænder ben for min relation med og forhold til den bette. Hun har nemlig nævnt en gang at jeg var dum, hvortil jeg spurgte hvorfor og det var fordi "det siger far"..... Hvordan tackler man det?
Vi snakker aldrig grimt eller ondt om hendes far og hvis det er vigtigt at snakke omkring ham før den bette er kommet i seng, bliver det altid i kode...

Jeg har meget på hjerte da alt det her er nyt for mig og jeg prøver med bedste overbevisning og mavefornemmelser... Jeg ved at det har været et hurtigt forhold, så det behøver i ikke kommentere på...

Håber i vil give mig nogen input - i skal ikke pakke det ind!

MVH Jensen2013!
« Forrige   1 / 1   Næste »

VENTETID i FAMILIERETSHUSET?                           

Så tilbydes du rådgivning - møde eller telefonisk - i samværs- og bopælsspørgsmål, hos børnesagkyndig Hanne Søndergård Jensen.          

Tlf. hverdage 9 -16 
42 22 03 30


Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook