Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Deleordninger - Deleforældre - Skilsmisse - Samarbejde og meget mere - Forum


Forum

Forum forside Søg

Ikke logget ind
:: Forum » Vi ser ikke vores børn » Samværschikane
Skrevet af Beskeder
futte79

Indlæg : 1
Skrevet : 09-05-2013 12:31:03  
Jeg kunne godt tænke mig at komme i kontakt med forældre, som har været ofre for samværschikane - især gerne, hvis du / I er blevet genforenet med barnet/børnene.

Min kæreste og jeg kæmper en meget hård kamp om samvær med hans datter på knap 3 år. Min kæreste har kæmpet lige siden hun blev født, og jeg har kæmpet med siden jeg lærte ham at kende for 2½ år siden.

Ingen af os var forberedte på hvor hård en kamp det skulle blive, og at barnets mor ville gøre alt hvad hun kan for at forhindre samværet i at blive til noget.

Vi er utroligt skuffede og frustrerede over, hvor svært det er at være far i denne situation, hvor statsforvaltningen tror på alle moderens løgne og påstande og overhovedet ikke lytter til ham.

Hun melder afbud til overvåget samvær med de mest åndsvage begrundelser - og statsforvaltningen æder det hele råt. Vi kan intet stille op.

Min kæreste har nu set sin datter 6 gange i hendes næsten 3 år lange liv - og han har intet gjort! I hvert fald ved han ikke selv, hvorfor denne konflikt er opstået og hvorfor moderen er så meget imod samværet.

Vores advokat hjælper så meget hun kan, og vi har også haft moderen i retten.

Der er også påbegyndt en børnesagkyndig undersøgelse, og børnepsykologen mener helt klart, at det vil være bedst for barnet, at have samvær med sin far.

Det siges at vi lever i et velfærdssamfund i Danmark - men hvor er velfærden, hvis man ikke kan få lov at være sammen med sin egen datter, sit eget kød og blod - fordi moderen med sin samværschikane får statsforvaltningen til at tage hendes parti!!

Alle vi taler med kan se, at dette er fuldstændig forrykt, og mange er virkelig overraskede over at dette kan ske i Danmark - alle kan se det UNDTAGEN statsforvaltningen.

Hvad sker der??!!

Vi kan ikke være de eneste, som kæmper en sådan kamp - og derfor vil jeg meget gerne høre fra andre som er i samme situation eller har været det.
MizzMilo

Indlæg : 1
Skrevet : 19-05-2013 16:54:44  
Kære Anonym1234 og andre, -der må da være andre derude??

Hvor er jeg lettet over at høre om nogen der er i samme båd som os. Men hvor er det dog også sørgeligt at høre jeres historie. Mit eneste råd er bliv ved med at kæmp!!!

Med hvad er det for et land vi lever i? Hvor er faderens rettigheder når alt kommer til alt? Hvorfor får en mor lov til at ødelægge sit eget barn kun pga. hævn mod forlist forhold, jalousi og egoisme???

Dette er historien kort fortalt om hvordan et lille uskyldigt barn bliver endnu et barn i bunken af papirer hos statsamtet:

Jeg er lykkelig gift med en mand (B), der har en 6 årig dreng (D.) fra et tidligere forhold med (N). De gik fra hinanden da D. var godt og vel et år gammel og jeg har fungeret som "bonusmor" siden D. var knap 2 år gammel. Jeg er nu gravid i 8 mdr. og burde være lykkelig, men en evig kamp mod D. mor og alle de bekymringer denne sag har bragt gør det svært at fokusere på hvad der er op og ned i denne svære tid.

Samarbejdet mellem min mand og D. mor har dog altid været vanskeligt og flere x har (N) nægtet at lade D. komme på samvær grundet de latterligste ting. Dette resulterede i et møde i statsforvaltningen i 2010, hvor min mand fik fastsat samvær hver anden week. og i helligdage og dette fungerede i perioder, lige indtil vi blev gift for 1 år siden.

Jeg kunne skrive en hel roman om hvad der er foregået af skrækkelige beskyldninger og trusler fra morens side gennem årene, men det vigtigste er at hun påvirker D. i sådan negativ retning mod relation til sin egen far at D. er blevet så splittet og har fået skoleudsættelse og har udviklet sig til at blive en dreng der ikke længere kan indgå i sociale sammenhænge som andre normalfungerende børn i den alder. Vi har ikke haft D. på samvær siden vi blev gift sidste år pga. morens modvilje til samarbejde og had til min mand og mig. Det er ikke småting der er kommet frem i søgelyset og det værste er at moren ikke kun skader min mand men i størst grad sin egen søn. Min mand aner snart ikke sit levende råd og vi er trods alt en rimelig normal velfungerende lille familie...

Nu ligger landet så således at min mand langt om længe efter ½ års decideret kamp og med statsamtets frygtelige lange behandlingstid og kamp om forældremyndighed, har fået det der kaldes støttet samvær pga. den lange adskillelse mellem far og søn takket være min mands advokat.

Ved hvert samvær på familiecenteret tilkendegiver D. at han savner sin far men ikke må sige det højt hjemme hos mor for så bliver han smidt ind på værelset. Det er som om han er blevet "hjernevasket" og kan sige de frygteligste ting som udelukkende kun kommer under påvirkning fra hans mor. Moren er i dag selv gift med en anden mand og har fået en lille ny og er tilsyneladende kommet videre i sit liv, men ikke uden omkostning for D. Hun ligger ikke skjul på at hun udelukkende møder op i familiecenteret til de her famøse samvær pga. statsamtet siger hun skal. Hun tilkendegiver at hun på ingen måder mener det er gavnligt for D. at han skal se sin far og at hendes nye mand er D. far nu. 

Det er som om det er skruen uden ende og jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan være så egoistisk at man ikke kan se at den måde man opfører sig på og alt hvad du siger til dit barn påvirker barnet. Jeg har knap nok håb tilbage men ønsker sådan at min mand vinder sagen i retten om forældremyndighed over sin egen søn, da moren tydeligvis ikke er rollen som mor værdig.
Jegermig

Indlæg : 6
Skrevet : 21-05-2013 12:33:31  
Kære MizzMilo og Anonym1234

Så melder jeg mig også på banen i kampen. Dog er min historie slet ikke så slem som det, I begge fortæller.

Jeg bor sammen med min kæreste, der har en søn (snart 7 år) fra et tidligere forhold. Vi ser drengen 5 dage ud af 14, men vi vil SÅ gerne have ham noget mere. Dog er mor stopklods for dette.

Hendes argumenter imod mere samvær til os er dårlig kommunikation mellem mor og far og at drengen har bruge for den faste base.

Det skal siges, at hun står for den dårlige kommunikation, da hun aldrig oplyser os om noget eller er lydhør over for samarbejde med far (dette til trods for, at der ligger en fast aftale fra SF om en telefonsamtale mellem mor og far om drengens trivsel hver gang der er byttedag). Vi får intet at vide og må høre tingene fra drengen (så som at der er blevet ringet efter vagtlægen, fordi han var meget syg hjemme hos mor).

Den faste base er også så godt som under opbrydning, da mor har fundet en ny kæreste (hvilket er dejligt for hende) som hun og drengen bor hos i de weekender, han er hos hende. Så han bor i princippet lige nu 3 steder (os 5 dage, mor 7 dage og mors kæreste 2 dage).

Min kæreste var i statsforvaltningen for godt 1 år siden med mor, da han var træt af, at hun altid ændrede i samvær eller forsøgte at lave om på aftaler. Han anmodede om mere samvær, men det blev pure nægtet af mor, og desværre gav statsforvaltningen hende ret. Mit spørgsmål er så: hvor gammel skal et barn være før mere samvær er OK, og hvad skal man gøre for at få statsforvaltningen over på sin side, så der ikke kun tages hensyn til bopælsforældre?


Vi er ret sikre på, at mor ikke vil gå med til mere samvær alene af den grund, at hun kan miste børnebidrag. Hun har ikke sagt det, men hun spørger os ofte om vi kan garantere for at pengene kommer til tiden, da hun mangler dem til regninger. (og pengene er lavet som fast overførelse, så de kommer ALTID til tiden).

Hun siger endvidere, at hun ikke stoler nok på far til at overlade drengen mere ude hos os. Hun siger også til drengen, at hun ofte er bekymret for om han nu kommer i bad hos far eller får renset negle. Og det gør han.

Hvordan kan vi få statsforvaltningen til at se, at der ikke er grund til bekymring? For der er virkelig ikke grund til bekymring, så de måske kan hjælpe os lidt med at få mere samvær. Far er enormt omsorgfuld og engageret i sit barns liv, han deltager altid i skolearrangementer (det gør mor aldrig), holder klasse fødselsdage for drengen, køber tøj, sko osv. til ham (selvom mor får børnebidrag) fordi hun nogle gange afleverer ham uden jakke eller praktisk fodtøj til årstiden.

Det skal nævnes, at:
- drengen har rigtig mange sygedage hos mor og ofte er syg, når han kommer ud til os. Han bliver altid rask efter en dag hos os.
- Han har fortalt, at han ikke altid får aftensmad eller morgenmad hos mor (han siger at de glemmer det)
- ikke har nogen seng hos mor, da den han havde er for lille nu. 

Disse ting frustrerer os enormt meget, da vi så gerne vil gøre noget ved det. Men vi aner ikke, hvad vi skal gøre og skal vi overhovedet gøre noget eller bare blande os uden om og ikke stille spørgsmålstegn til, hvordan tingene foregår hos hende?

Det mest frustrerende er, at vi føler, at hun kan blive ved med dette her blot fordi hun har bopælspligten. Kender andre til samme problem?


hf

Indlæg : 45
Skrevet : 10-08-2013 22:18:55  
Min kæreste er i samme båd. Jeg kunne tænke mig en lukket gruppe på fb hvis nogen er interesserede? Hvor vi kan læsse af for vores mange tanker.
Juelshøj

Indlæg : 2
Skrevet : 10-10-2013 18:22:49  
Kender bare rigtig godt den historie . Min søn har et barn han har kæmpet fir at se i 1,5 år.... Moren mener ik drengen er klar til det og det har hun fået medhold i. TROS det har hun nu den 3 kæreste .... Som desværre er kriminel og stofmisbruger. Han har dog lige været 10 måneder i behandling . Vi ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre som familie. Det er så frygteligt.... 


Meget ger bekymret farmor 😢
Juelshøj

Indlæg : 2
Skrevet : 10-10-2013 18:27:17  
Min søn står i den helt samme situation... Det er så frygteligt.... Hans x har så fundet en ny kæreste igen det er den 3 denne gang en narkoman og meget kriminel. Det er så forfærdeligt ....
« Forrige   1 / 1   Næste »

VENTETID i FAMILIERETSHUSET?                           

Så tilbydes du rådgivning - møde eller telefonisk - i samværs- og bopælsspørgsmål, hos børnesagkyndig Hanne Søndergård Jensen.          

Tlf. hverdage 9 -16 
42 22 03 30


Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook