Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Deleordninger - Deleforældre - Skilsmisse - Samarbejde og meget mere - Forum


Forum

Forum forside Søg

Ikke logget ind
:: Forum » Bonusbørn og - forældre » Fødselsdag og udelukkelse
Skrevet af Beskeder
Papfar1981

Indlæg : 1
Skrevet : 13-01-2018 14:04:31  
Kære forum.

Jeg vil gerne have jeres mening om hvordan jeg i fremtiden bør forholde mig til følgende situation.

Jeg er for et halvt år siden flyttet sammen med min kæreste og hendes to børn (piger, 8 og 11 år). Vi har købt et hus sammen.

Min kæreste blev skilt for to år siden og det har været en hård omgang med hendes eks, der har haft meget vanskeligt ved at acceptere situationen. Dog ikke mere, end at han har en ny kæreste som han netop har fået barn med.

Han har igennem de to år jævnligt kontaktet min kæreste og sagt hvor frygteligt et menneske hun var at ødelægge deres familie, hvilket han dog havde sin egen del i, ligeså meget som hende. Han har kontinuerligt nægtet at være fleksibel i deleordningen, men dog givet mere fleksibilitet, når han følte en vis følelsesmæssig "intimitet" fra min kæreste. Dvs. at hun lyttede til hans følelser, delte oplevelser og tanker med hinanden og lavede kaffe-aftaler.

Men nu efter to år, mærker både hun og jeg at det må have en ende. Hun kan (og vil) ikke give ham det han kræver (som hun ikke har lyst til at give ham) mod at få fleksibilitet. Hun har et arbejde med irregulære arbejdstider, og det har jeg også.

Alt er heldigvis blevet en del bedre, på trods af de jævnlige konflikter, der har tæret på os alle. Men det virker som om han begynder at fatte hvordan en skilsmisserelation må fungere, når man ikke har følelser for hinanden mere.

I løbet af konfliktperioden spidsede situationen med jævne mellemrum til, og min kæreste blev helt ulykkelig. I nogle situationer valgte jeg at skrive til ham og bede ham styre sine udbrud. Jeg fornærmede ham aldrig og holdt en høflig tone, men alligevel provokerede det ham så meget, at han sidenhen har nægtet at møde mig, selvom jeg gentagne gange venligt har foreslået at vi kunne drikke en kop kaffe sammen.

Status er nu, at han forsøger at udelukke mig, så meget han nu kan.
Jeg har et godt forhold til pigerne, men jeg kan mærke at det smitter af herhjemme, hvor jeg ofte føler mig fremmedgjort overfor dagligdagen mellem min kæreste og hendes piger. Jeg mærker at der er en tillid til mig som de mangler - måske fordi han har ytret sig negativt til dem om både mig og deres mor - det siger den ældste ihvertfald at han har gjort.

Jeg stillede for længere tid siden to krav til min kæreste: Hvis hun skulle møde hjem til ham og hans nye familie, eller hvis han skulle herhjem, så ville jeg gerne vide det i god tid og have mulighed for at diskutere det med hende inden. Men da hun skulle hjem og se hans nye baby (for pigernes skyld, der nu er blevet storesøstre), da turde hun ikke fortælle mig hvor hun havde været.

Til jul havde min kæreste og hendes eks sponsoreret børnenes gaver til hinanden. Han fik en helt almindelig gave (betalt af min kæreste), men min kæreste fik af pigerne (betalt af ham) en sølvhalskæde med en diamant. Pigerne var vildt glade og stolte over det, men jeg syntes det var knap så fedt. Bare rolig, til næste år er det mig der betaler pigernes gave til deres mor..

I sidste uge ringede min kæreste og fortalte mig at han om aftenen ville komme hjem til os for at holde den mindstes fødselsdag, og jeg følte ikke at jeg havde meget at sige imod det (jeg var selv ude at rejse, pga. arbejde). Og i denne uge holder de den ældstes fødselsdag hjemme hos deres far, sammen med deres mor, og farens nye kæreste og deres nyfødte, hvor jeg naturligvis ikke er velkommen.

Jeg har nu igen skrevet til ham og sagt at det var fint at de kunne være her til den mindstes fødselsdag og at han naturligvis altid er velkommen, men om vi dog ikke skulle mødes. Men han ignorerer mig.

Jeg synes ikke pigerne skal vælge mellem deres far og deres papfar til deres fødselsdage. Og jeg er bestemt ikke stolt over at jeg ikke nyder at han kommer i vores hus. På den anden side kan jeg ikke undgå at føle mig udelukket af ham og dermed udelukket fra vigtige ting og begivenheder med pigerne.
Pigerne vil egentlig gerne at alle skal kunne være sammen, men deres far vil ikke møde mig og jeg synes det er så trist, for alle.

Hvad kan man gøre og er der overhovedet noget at gøre? Bør man bare give det tid og vente på at han får det nok på afstand til at ville møde mig?
Min kæreste er stadig bange for de 'konsekvenser' han giver hende når hun udfordrer ham, så jeg ser ikke rigtig nogen mulighed for at decideret presse ham til at acceptere min eksistens.
Så kan jeg gøre noget bedre eller anderledes eller kan min kæreste?

Tak.
Peter1

Indlæg : 246
Skrevet : 14-01-2018 09:35:21  
Kære Papfar1981,
Du skriver i dit tredje afsnit, at din kærestes ex har - dog ikke mere end, at han har fundet en kæreste selv (jeg opfatter dit udsagn her som, at du nedvurderer ham, efter min mening/erfaring!) - svært ved at acceptere situationen omkring deres skilsmisse,
ved du så reelt, om han ikke er kommet så, siden det med hans nye kæreste!?!
og ved du også, hvordan han opfatter situationen omkring deres skilsmisse, da der jo som bekendt er to sider af samme sag!!!!!
Ganske vist prøvede du noget godt, nemlig på din måde at komme i kontakt med din kærestes ex., men af grunde - som vel ingen ved - vil han ikke mødes med dig, og det må du respektere ham for!
Det med, at exen har kontaktet hans ex for at sige ikke så gode ord om hende, er vel hans frustration over deres skilsmisse,
Det med exens mindre fleksibilitet i deres deleordning - kan det ikke klares ved, at de to exer kan få styr på dette ved at inddrage statsforvaltningen!?!
Hvad kræver han da!?!
Jeg forstår godt din handling om at skrive til din kærestes ex omkring hendes ulykkelighed, men mig bekendt kan der kun henstilles til exen om dette, da det jo som bekendt ikke er forældrenes/de voksnes tarv, men derimod udelukkende børnenes tarv, det også i statsforvaltningens "øjne", der skal varetages.
Jeg er selv skilt fra en ex, som har en ny, og jeg vil da bestemt ikke synes om at møde ham for en personlig chat!!!!!!!!!!
Det med, at det smitter af derhjemme hos jer, får mig til at tænke mig, involverer I da de tre børn, hvis ja, hvor meget!?! i samme afsnit skriver du om ham - måske - dvs. du ved ikke, hvorfor så skrive det, når du ved mere konkret der!!!!!!!
Ud fra, hvad du skriver om de to exer, lader det da til, at de godt kan mødes ved hinanden ved deres børns fødselsdag og deres nyfødte (halv!) søskende,
kunne det ikke give "grobund" for noget!?!
Hvad er det for konsekvenser, din kærestes ex. giver hende, og hvorfor udfordrer hun ham!?! - hvis nogen af jer to skal kunne gøre noget, er det din kæreste/mor til deres fælles børn, og som skal gøre noget!!!
Jeg har det selv meget svært med min ex. med, at hun ikke vil flytte til mit nærområde, hvor vores fælles datter blev født og var her i det første leveår, før jeg ville skilles,
hun måtte selvfølgelig flytte så med vores barn - desværre, men har senere lovet mig - af hensyn til barnets tarv vel - at flytte tilbage til en by i nærheden, men er rendt fra det, så jeg har af dette også meget svært ved at have lyst til at samarbejde med hende, men gør dette dog i det mindre omfang, jeg skal til, da vi begge har fælles forældremyndighed, hvad din kæreste og hendes ex. også har!?! - for så findes der et "skema" - som jeg kalder det - på statsforvaltningens hjemmeside, og som man som - skilte - forældre skal leve op til overfor hinanden, men selv dette, her til sidst, har det knebet for min ex, og hvor er så alligevel min lyst/"pligt" til at samarbejde henne!`!
Hav en god dag.
Mvh.
Peter1
« Forrige   1 / 1   Næste »

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook