Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Deleordninger - Deleforældre - Skilsmisse - Samarbejde og meget mere - Forum


Forum

Forum forside Søg

Ikke logget ind
:: Forum » Deleordninger » Sexisme i kommunen?
Skrevet af Beskeder
Fartilto2017

Indlæg : 1
Skrevet : 08-10-2017 01:46:55  
Jeg er far til to piger på 9 og 15, Mor og jeg har fælles forældremyndighed og en 7/7 ordning. Mor er dømt to gange for vold imod pigerne, og efter en lang og udmarvende tid i børnehus og kommunens børn og unge afdeling har den ældste valgt at bo kun hos mig. Den mindste er stadig på 7/7 men spørger hver uge hvornår hun selv må bestemme så hun ikke skal over til mor.
Børn og unge afdelingen skiftede kontaktpersoner og den nye kontakt ville gerne lave egne undersøgelser. Efter tiden med undersøgelser, politoafhøringer af politi osv har jeg forsøgt at skærme pigerne imod flere undersøgelser osv. Den ældste er nu efter et år en af de mest populære i skolen, elevrådreprasentant, en af de tre fagligt stærkeste, socialt, fagligt, introspektivt meget velfungerende. Den mindste er også fagligt dygtigt og har masser af venner og klarer sig også socialt og fagligt godt.
I den tid jeg har skærmet pigerne har mor brugt tiden til at snakke med den mindstes klasselærer og han har efter de snakke indsendt en bekymringsorientering til kommunen. Mor forsøger ligeledes at overbevise diverse myndigheder om at den mindste er selvdestruktiv og selvmkrdskandidat. Psykiatrisk afdeling på hospitalet undersøgte hende (efter at mor havde taget hende på psykiatrisk skadestue) og fandt hende meget velfungerende og at hun absolut intet fejler udover noget stress pga situationen. Moderen nævner en lang række tekstbogssymptomer på selvdestruktiv adfærd til dem og andre som vil. Høre. Adfærd som ingen har set udover mor, og som den mindste datter ogsa selv til mig, kommunen og andre komplet nægter er sket.
Den mindste har flere gange sagt at hun tror hendes klasselærer er forelsket i mor. Og denne klasselærer er da også den eneste der har taget mors historier for gode varer. Desværre er jeg bekymret for at kommunen er begyndt at tro på hendes historier efter at jeg har forsøgt at undgå at den store skulle involveres igen. Den store havde en kort periode hvor hun ikke trivedes i skolen og det var fordi kommunen havde bedt skolen om en udtalelse. Hun følte sig anderledes og overvåget. Heldigvis ser hendes lærere hende som meget velfungerende og glad og de sluttede hurtigt overvågningen og særbehandling og hendes trivsel var i løbet af et par uger oppe igen. 
Da jeg har forsøgt at skærme pigerne og de (især den ældste) stortrives i den periode, har mor måske fået nogen held til at få kommunen til at tro på at jeg lyver, begge piger lyver, retten har to gange begået justitsmord og stort set den eneste der fortæller sandheden er mor. På kommunen har jeg nu fået at vide at de vil starte en forældrekompetenceundersøgelse. Sagen der startede i kommunen samtidigt med den seneste voldsepisode der førte til at mor blev dømt, har nu taget to år. Pigerne og jeg har det som blommen i et æg sammen og derfor trives de og gør de så godt fagligt og socialt i skolen, men hele forløbet har alligevel været utroligt hårdt af mors forklaringer og historie der skal holde pigerne (eller heldigvis kun den lille indtil nu) fanget i et system af undersøgelse på undersøgelse. Indtil nu er der ikke en eneste ting der er negativ om mig i alle undersøgelserne, men det er frustrerende at det bare bliver ved og ved, og jeg begynder at overveje om undersøgelserne bare bliver ved indtil der er fundet et eller andet negativt om mig. Nu hvor mor (på den ene eller den anden måde) har fået overtalt klasselærer til at tro på mors historier kan jeg godt se at jeg ikke kan skærme den ældste længere. For uden hendes forklaringer vil det være udsagn mod udsagn i nogen grad (selvom lillesøster og de fagfolk udenfor kommunens regi alle siger det samme) og der har jeg hver gang jeg er på kommunen en fornemmelse af at det er en ret uheldigt sted at komme hvis man er mand.
Alle råd og kommentarer er meget velkomne. 




« Forrige   1 / 1   Næste »

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook