"Skru op for livet" af Michelle Hviid
Knæk pladen, "Hvis bare …………. - Så vil jeg have det meget bedre" - Michelle Hviid, iværksætter, blogger, velgørenhedsarbejder, netværker, alenemor og meget meget mere har delt ud af sit inderste i denne bog.
Bogen er stopfyldt med gode råd til at være til, være et bedre medmenneske, se på livet med nye øjne og ikke mindst rykke lidt tættere sammen generelt. Bogen er et opslagsværk i livskundskab, ja måske jeg skulle skrive livsklogskab – klogskab er noget man kun kan få ved hjælp af erfaringerne, vel at mærke egne erfaringer – og dem deler Michelle ud af i sin bog – både de gode erfaringer, men bestemt også de negative… Dem der gør ondt og går langt ind under huden.
Bogen er anmeldt her på www.delebarn.dk fordi jeg tror den kan hjælpe mange deleforældre til, at se på deres liv med andre øjne, ja ikke mindst deres børns liv. Michelle skriver om det at være aldeles på røven, både økonomisk og følelsesmæssigt – og så stadig formå at være en god forældre (ja, deleforælder) med det der hører til at børnefødselsdage, glæde og det ar turde være ærlig for sig selv og sine børn. Række hånden ud, bede om hjælp og ønske sig mere…. Alt imens hun er til stede her og nu !!
Jeg anbefaler jer alle at få de 20 kærlige spark i røven denne bog er, der er masser af stof til eftertanke og ikke midst til diskussion med din partner, veninden, din mor og henover frokostbordet….
Bogen starter med et manifest – Michelles livsmanifest – og fest tror jeg på at hendes liv er… Men også masser af hårdt arbejde, mod og troen på kærligheden er meget synligt igennem hele bogen.
Jeg slutter min anmeldelse med 2 punkter fra hendes livsmanifest, nemlig;
- Punkt nr 10 – Vær ikke bange for at fejle.
- Punkt nr 20 – Accepter det, du alligevel ikke kan ændre.
Køb eller lån bogen (hvis du kan finde en der vil låne den ud, de sidste 18 kan du få lige så meget ud af)
Helle Laursen Petersen, delebarn.dk