Spørgsmål:
Hej
Vi er flyttet fra hinanden for 2½ måned siden.
Vi har 2 børn på knap 6 og 11. Vi fortalte om bruddet for 4 måneder siden.
Jeg bor på vores fælles adresse - far bor i en tidsbegrænset fremlejet lejlighed.
Bruddet var ikke mit valg.
Far introducerede 6 uger efter bruddet børnene for sin nye kæreste og hendes barn (8 år).
Den store var meget i tvivl, sagde først ja til sin far, så grædende nej til mig, og valgte til sidst at sige ja, til at møde hende med ordene: Jeg gør det mor, det skal jo gøres.
Børnene får samtidig af far at vide, at han skal bo sammen med sin nye kæreste, og at de er ved at kigge på lejlighed sammen.Og at de alle sammen skal på ferie sammen til foråret.
Den mindste har ikke nævnt dagen, hvor de mødtes, med et ord - og er svær at få til at sige noget som helst om det.
Den store synes, det var mærkeligt at se far, med en anden.
Yderligere 3 uger længere fremme, afleverer jeg børnene til far og finder ud af, at kæresten er flyttet ind og skal være der med sin søn på sine samværsdage, indtil de finder bolig.
Vores store søn reagerer samme dag med at komme hjem til mig, græde og fortælle at han ikke kan klare det, at det er for meget for ham, og for tidligt. Han gør meget ud af at sige, at det ikke er fordi, han ikke kan lide sin fars nye kæreste, for som han siger, så kender han hende ikke - men han kan bare ikke klare det lige nu. Han har ikke fået det sagt til sin far, fordi han han ikke vil gøre far ked af det, eller sur. Jeg forklarer min søn, at det er fars og min opgave, at finde en løsning.
Far og jeg bliver enige om at den store ikke skal have samvær med far ind til videre, når kæresten er der. Men at vi istedet må finde nogle dage, hvor far kan have børnene uden, at kæresten er der, og/eller indtil hun kommer hjem. Det fortæller vi sammen vores store søn. Vores søn siger i den sammenhæng, at han tidligst er klar/vil snakke om det i slutningen af januar. Han tilføjer, at på det tidspunkt vil han så måske møde den nye kæreste en gang i mellem og i kort tid. Jeg siger til ham, at det respekterer vi, at vi vil gøre alt for at han kan se far mest muligt (far har svingnede arbejdstider over døgnet og ugen) og at vi først vil tage det op med ham i slutningen af januar, med mindre vi fornemmer, der er brug for at snakke om det, eller hvis han selv giver udtryk for at ville snakke om det. Alt sammen for at gøre ham tryg ved, at han ikke hele tiden skal spørges, om han nu er klar.
Vores søn's reaktion kommer næsten med det samme - kvalmeanfaldene er væk, han falder hurtigere i søvn om aftenen - men vi ved selvfølgelig ikke endnu om det kan komme tilbage.
Far synes nu, at vi skal dele børnene, sådan at den lille kommer hos far, som de plejer, og er sammen med hans nye kæreste - mens den store så skal hjem før/efter aftensmad / måske slet ikke skal være der (eks. week ends) alt efter om den nye kæreste er der eller ej.
Nu kommer mine spm:
1) Har vi håndteret det rigtigt ?
2) Er det rigtigt at dele børnene ?
Med hensyn til det sidste, er jeg klar over, at vores mindste kommer til at lide et savn, han ikke selv har bedt om, når han nu i en periode kommer til at se sin far mindre. Men jeg tror ikke det er rigtigt at dele børnene af følgende årsager:
1) de er søskende - det er mors of fars skilsmisse - ikke deres - derfor gøres ondt værre ved også at skille dem
2) den store skal så ikke blot undvære far, men også sin søskende
3) den mindste har måske ikke reageret ved at sige så kraftigt fra, som den store, men vi kan deraf ikke konkludere, at han finder det nemt
4) den mindste får noget af sin tryghed fra storebror - vi risikerer derfor at gøre det sværere for ham, ved at skulle undvære storebror i den nye sammenhæng hos far
5) den store risikerer at føle sig indirekte presset til at være der med lillebror for at beskytte ham mod det, storebror selv finder svært
Jeg vil meget gerne høre, hvad I mener.
Jeg ved ikke noget om, hvor længe I er om at svare - men jeg ahr brug for jeres syn på min historie så hurtigt som muligt.
Mange tak.
*BN
Hanne's svar:
Kære BN
Det er dog brutal for børn at se en af deres forældre på den måde.
Først og fremmeste ved man at søskende har det bedst sammen særlig efter en skilsmisse. Det hjælper.....
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her