Spørgsmål:
Hej Delebarn.dk
Jeg er mor til en pige på knap 5 år, og jeg har mødt en sød og dejlig fyr med en dreng på 2 år.
Vi har været kærester knap et år, og er ved at flytte sammen. Vi har min pige hver anden uge med fredag som byttedag. Min bonusdreng har vi kun hver anden weekend, så det passer med, at vi har dem begge samtidig. Moren bor en times kørsel væk, så desværre er en 7/7-deling ikke mulig. Derudover har vi dem i alle de ferier, vi kan komme af sted med, da vi begge vægter samværet højt. Børnene er meget glade for hinanden, og vi fungerer som en familie.
Spørgsmålet går på drengens mor. Vi har en foruroligende mistanke om, at hun enten ikke magter ansvaret og opgaven som alenemor, eller ikke vægter samvær med drengen højt nok. Der skal ikke så meget til at slå hende ud. Hun kan skrive sms’er, hvor der står at hun snart ikke kan klare mere, når han er syg.
Drengen blev indlagt en morgen. Det var mindre alvorligt, men hun skrev til min kæreste, at han skulle komme straks i stedet for senere på dagen som planlagt, for nu kunne hun bare ikke klare mere. I øvrigt skulle hun til fest om aftenen, så hun havde ikke tid til at blive på sygehuset. Derefter havde vi drengen i 16 dage. Det var planlagt ferie, og det var nogle rigtig gode uger. Hun får ham hjem sent om eftermiddagen, og morgenen efter sender hun ham i vuggestue, til trods for at hun ikke har arbejde. Dagen efter sender hun ham på ferie i to dage, og resten af ugen er han i vuggestue. Jeg er jo selv mor, og det går over min forstand hvordan hun kan byde ham det. Jeg ville ikke vige fra mit barns side på sygehuset eller sende ham i vuggestue efter at have været adskilt i 16 dage.
Til hverdag er han i vuggestue alle dage, og det lyder ikke til, at han tager en fridag sammen med hende af og til. Det forlyder fra et familiemedlem, at han keder sig derhjemme. Det er ikke, fordi vi er misundelige over, at hun er arbejdsløs og har været det siden før de fik ham, men vi er misundelige over, at hun har muligheden for at tilbringe så meget tid med ham, og så ikke udnytter det. Hver gang hun tager på ferie, er det uden drengen. Vi har fundet ud af, at hun af og til får drengen passet, fordi hun skal i byen. Og det er ikke familiefester, hun skal til, bare på diskotek, og så mener vi jo, at hun kunne nøjes med hver anden weekend, hvor vi har ham.
Min kæreste mener, hun er psykisk uligevægtig, baseret på deres tidligere samliv. Men ingen af os er psykologer, så det er svært at vurdere. Jeg synes, min kæreste skal tage en snak med hende, og spørge til, hvordan hun har det, og hvordan det går. Men han er bekymret for hendes reaktion, og for, om det vil ødelægge samarbejdet og fleksibiliteten. Min kæreste vil gerne have drengen på fuld tid, og jeg vil støtte op om det, hvis det bliver aktuelt. Vi er enige om, at vi vil det bedste for drengen, uanset hvem han bor hos. Men hvordan kommer vi videre? Hvordan finder vi ud af, om han trives hos moren, om hun kan klare det psykisk? Eller om hun overhovedet gider? Hvor kan man ellers søge rådgivning?
Med venlig hilsen Delefamilien
Renée's svar:
Kære Delefamilie
Det er svært at vide lige nøjagtig, hvorvidt et barn trives, når barnet kun er 2 år gammelt, for man kan bare ikke spørge ind til noget konkret. Derfor er det eneste, man kan gøre, hvis man er i tvivl, at være ekstra opmærksom og observerende, og det kan jeg høre I er i gang med. Men en af de ting, du nævner, I har fokus på, er, hvordan drengens mor vælger at leve sit liv, hvorvidt hun går i byen om fredagen i stedet for at være sammen med sit barn, og at du selv aldrig ville vælge sådan, f.eks. efter 16 dages adskillelse fra barnet.
Jeg kan kun sige, at jeg heller aldrig selv ville vælge sådan, og at jeg ......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her