Spørgsmål:
Hej Delebarn
Jeg er i den noget omvendte situation end de mange dilemmaer I har. Derfor skriver jeg, da jeg ikke synes at kunne finde nogle problemstillinger som ligner mine.
Min mand og jeg blev skilt i april 2008. og 2009 flyttede han til Kbh. børnene har altid boet hos mig. Før vi blev skilt havde han ca 200 rejsedage om året, så jeg har altid være børnenes primær person. Børnene er nu 10 og 12 år
Min mand er meget bitter(og har ifølge psykolog en del psykopatiske træk, manglende empati osv) og har egentlig ikke interesse i børnene, men en stor interesse i at skade /genere mig. Han kører sag med noget bodeling, han anmelder mit firma og han trækker mig i statsforvaltningen (hvor han flere gange ikke selv er mødt op) og han trækker mig i fogedretten, dog ikke med henblik på at få børnene mere eller erstatningssamvær.. nej han gør det for at jeg skal få bøder hvis børnene ikke har lyst til at komme ind til ham.
Jeg det er en meget lang historie, så prøver at fatte den kort. I er velkommen til at ringe for flere detaljer.
Han skal ifølge resolutionen ha vores dreng hver anden uge og vores datter en gang pr måned. Han har det sidste år set sin datter 2 gange og søn 3 gange og det er pga hans aflysninger.
Han aflyser typisk torsdag aften, når han skal se dem fredag. Det bevirker at børnene er utrolig nervøse i ugen op til han weekend, da de ikke ved hvad de kan regne med. Han har eks nu aflyst 3 mdr.. der er jo nogen fædre der ser deres børn sjældent, men de ringer eller skriver. Mine børn hører aldrig fra deres far, ikke engang til jul eller nytår ringede han..
Når de er derinde, får de en halv time fra de er kommet og den halve time må de tale om deres liv , det herhjemme. Efter denne halve time må de ikke tale om det mere. Hvis børnene siger mor, siger han til dem at de ikke må bande og hvis de siger deres paps navn, siger han idiot bagefter. Han taler roigtig grimt om os herhjemme og fortæller mange urigtige ting. De er meget frustrerede og forvirrede når de kommer hjem. Han lader også sin ukrainske svigermor passe dem, når han skal i bio med sin kone, på trods af at de ikke har været inde og besøge ham i et halvt år.
Han siger i statsforvaltningen at hans livsstil ikke er til at ha de børn.. og rådgiveren i statsforvaltningen siger, at hun ikke har oplevet en far der faktisk ikke ønsker sine børn. Men bare kæmper for alle mulige rettigheder og så aflyser han lige før de kommer.
Det hele handler om at ødelægge mig og ikke om de børn, og han kan ikke se, at de bliver de store tabere her.
Jeg kan godt se når jeg læser dette at det ser ud som om at jeg pynter lidt på historien, men desværre og jeg har meget mere.
Det sidste møde, hvor min ex ikke mødte op i december, skriver statsforvaltningen i referat, at hvis det fortætter med ustabilt samvær kan jeg henvende mig med henblik at få ophævet resolution.
Men jeg synes bare jeg oplever gang på gang, at det offentlige system, hele tiden beskytter samværsforældreren og hans rettigheder, og det er også fint, men det savner fuldstændig mening i vores tilfælde. Det må være børnenes tarv som skal tilgodeses .
Det er ikke mine børns tarv at vi har en resolution, for det gør at min ex kan køre rundt med os, og han svigter børnene gang på gang.
Så er mit spørgsmål.
Hvor meget skal der til, for at vi kan få resolutionen ophævet og basere samværet på hhv. børnenes og farens lyst?
Det her er alt for psykisk hårdt for vores familie
Mvh
B
Hanne's svar:
Kære B.
Som tidligere børnesagkyndig i S.F. har jeg mødt disse fædre så her er nogle råd til dig;
Du skal......
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her