Spørgsmål:
Hej med jer
Jeg skriver til jer da jeg synes det er sindssyg svært at være papmor til 4 piger (alderen 10, 12, 15 og 17 år) derudover har jeg selv 3 piger (20, 18 og 14 år).
Min datter på 20 bor på "gården" i sin egen lejlighed med sin kæreste, min datter på 18 bor hos hendes far - hvilket jeg har haft det meget svært ved, men acceptere i dag, men savner hende i min hverdag og det at kunne være mor, hjælpe hende og bare være der.
Min datter på 14 år bor hos os fast, har flyttet skole før sommerferien i nærheden af os. Hvilket hun er glad for. Min kæreste datter på 17 år bor også hos os fast, og har ikke den store lyst til at se eller være hos hendes mor, pga. vrede mm.
Mine problemer er selvfølgelig kendte som jeg kan læse her og der. Men det gør det selvfølgelig ikke nemmere for mig.
Pt. er jeg ved at blive kvalt i at min kæreste datter på 17 år er så dominerende også over for sine søskende (hun elsker at lege mor og råbe og skrige af dem, men kun når far ikke er der selvfølgelig), usikker i virkeligheden, opfører og spørger til tider som en 5 årig, ikke særlig ansvarsfuld, hvad beslutninger angår. Spørger mig og lige efter svaret spørger, hun sin far om det samme - hvilket er virkelig irreterende og jeg bliver så negativ over det. Opfører sig overfor sin far som om hun er 10 år gammel.
Jeg er pt. bare fyldt op af hans 4 piger, hvoraf 3 af dem bor 7/7 hos os hver. Han behandler dem alle sammen som små børn, de kan - dog sjældent - få en skideballe over et eller andet, men 1 min. efter står han og taler til dem som om ingenting er sket, men lysende dårlig samvittighed i hans stemme - og dette altså i mit univers - glemt af dem næste dag, selvom de gør præcis det samme igen. Og jeg føler tit jeg fremstår som en idiot, hvis det er mig som har "pippet lidt". over vasketøjet eller hvad det nu måtte være…
Jeg har og opdrager på en hel anden og hård måde - selvom de er og har været delebørn.
Ingen af dem bliver kaldt ved deres navn - og dette kan godt være lyder åndsvagt hos andre, men de bliver behandlet som små alle samme - pigerne på 10 og 12 år er "de små" som de også hører de bliver kaldt og hjemme hos mor ved jeg, at pigen på 10 ikke er til at styre, og hos os er hun mildst talt en strid tøs, altså når far ikke er der, men bliver altid holdt hånden over, hvis der skulle opstå ballade mellem dem…
Hun lyver for at redde egen røv og stjæler penge på værelserne (inkl. min datters) hvis hun kan slippe afsted med det. Alt i alt en rigtig strid banan.. Og slipper altid afsted med det ved at lyve, med dette kan jeg ikke sige højt!
Den ældste datter på 17 er ved at kvæle mig på den måde, at hun hver dag kommer i en nedringet bluse (og har MEGET store bryster!!) så alt er ved at falde ud, jeg synes det er så vulgært, og mine piger har altid fået besked om at klæde sig "ordentligt" forstået på den måde at man behøver ikke viser ALT - min ældste datter har lige så store bryster som hende og har slet ikke det samme behov for at vise alt.
Det kan godt være det er helt forkert af mig, men jeg er SÅ træt af at se hele herligheden hver morgen og aften til spisning, og tænker også på gymnasiet, hvor hun lige er startet, lærerne mm. Og kan ikke forstå at min kæreste ikke siger noget - selvom jeg på en pæn måde har sagt til ham, at jeg synes det er for meget…
Ved godt det jo ikke er "mit problem" men jeg skal se på det hver evige eneste dag og jeg er ved at brække mig over det - mildst talt…
Men jeg kan ikke sige noget som helst til min kæreste hvad angår hans små piger - det er mig og mine som er helt forkerte på den.
Jeg og min ældste datter har en gang ved aftensmaden, fået den største skide balle foran alle ved bordet, pga hans mindste piges opførsel. Hvilket jeg absolut ikke skal udsættes for igen, der var jo en grund til jeg blandt blev skilt. Så efterfølgende har jeg INTET sagt omkring hans børn, jeg "tør" dårlig bede dem om at tage deres egen ting i opvaskemaskinen, hvis han er i nærheden, fordi der bliver "holdt øje" med hvad jeg siger og hvordan.
Jeg skal også nævne at min datter på 14, sidder på sit værelse konstant, dels fordi hun er teenager, men også fordi "de råber" højt, er vildt kontakt søgende og omklamrende og min datter har svært ved at kapere dem, når de kommer om søndagen…
Jeg ved at pigerne "elsker mig" og får i virkeligheden mere af mig end deres mor, og ville gerne hvis de fik lov, kun bo hos os . De ser op til mig og jeg holder også meget af dem. Men synes jeg har svært ved at håndtere, at jeg ikke kan sige noget uden, at jeg siger noget forkert eller at mine børn også er sådan og sådan…
Til min beretning skal fortælles, at jeg arbejder og bor sammen med min kæreste og (står som ejer af hans firma) jeg har fremlejet mit rækkehus ud og har ikke lige et sted at flytte hen og er ret dårlig stillet mht. bolig, arbejde mm. hvis tingene skulle komme dertil og jeg tænker en gang i mellem, at tænk jeg kunne være så dum, at sætte mig i sådan en situation (igen). Men at jeg sidste år egentlig blev "fanget" da jeg brækkede foden og det var 10 måneder i helvede. Kunne ikke kører bil mm.
Jeg ønsker dog ikke at det skal stoppe, fordi han er en dejlig mand og jeg elsker ham meget, men pigerne dræner mig for negativ energi inden de komme hver anden søndag og jeg kan mærke at jeg trækker mig fra ham i dagene hvor de er her, så de kan få ham og dræne ham og ikke mig. Jeg har ikke behovet mere for at "være morrollen" mere da mine piger er mere selvkørende og kan finde på ting og sager selv. Og jeg har svært ved at finde ud af den dårlig cirkel….
Pu ha sikke en gang rod måske men det er fordi det fylder en del…
Hilsen M
Renée's svar:
Kære M.
Ja det var da virkelig mange følelser der kom frem der, alle salgs følelser, dem der føles gode og rare og dem der føles svære og tunge. Godt du får luft for dem, det trænger du I hvert fald til.
Jeg må sige det lyder som om, du har gabt over en meget stor mundfuld og hvis du skal gå igang med at tygge på den og sluge det hele, så tror jeg der skal nogle forandringer til. De forandringer skal du selv stå for, og hvordan du skal gøre er svært at sige. Men hvis du ikke gør noget, så tror jeg det ender med at du bliver kvalt af alle de store børn I dit hus.
Det skal jo være sådan, at du kan......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her