Opret ny profil (Gratis) - Log ind

Jeg føler mig glemt... Fra et delebarn

Renée

Tilbage

Læs om redaktørerne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn

Spørgsmål:

Kære ´Delebarn :)

Nu skriver jeg igen til jer. Det var mig, der skrev "jeg er delebarn, her er mit liv" -(ligger på forsiden http://delebarn.dk/ISKUFFEN/Artikler/MitlivsomdelebarnA.aspx (red.)) og der skrev jeg med René, for lige for at gøre det lidt nemmere for jer at følge med i hvad jeg skriver til jer.

Jeg tumler stadig med samme problem.. det er som om min far flygter fra den problemstilling, der faktisk bare ligger og skubber på, i hverfald for mit vedkommende.

Jeg har siden snakket med min far, og jeg fik aftalt med ham at vi skulle snakke om det med det samme, vi fandt en weekend, jeg kunne komme på besøg hos dem - blev det sådan "nej!"

Første gang jeg snakkede med min far efter alt det, mødtes vi på halvvejen mellem der hvor vi bor, og snakkede om alt det der var sket, det synes jeg løstnede op på en hel masse ting. Men så var det som om det bare er flydet ud med tiden, og nærmest glemt igen .. og det kan jeg altså ikke !

Både min bonusmor, min lillesøster, som bor hos min far og min far var på besøg for ikke så lang tid siden, og der tog de mig med ud og spise. Det var rigtig godt og se dem igen og snakke med dem.. men synes bare det hele tiden ligger. Jeg vil bare gerne have det afklaret og overstået det hele, men tvivler på at de har det sådan.

Min mor vil helst ikke tale ondt om min far, da det altid har været noget hun har været i mod, det skulle jeg ikke hører på. Men hun sagde dog at jeg skulle nok ikke forvente at min far forstår min situation, for han har en lidt speciel holdning til tingene. Det gjorde mig lidt ked af det, ikke fordi min mor sagde det, men synes da ikke det kan være så svært at forstå ..

Men mit spørgsmål er så, om i kan have nogle ideer til hvad jeg kan gøre, når jeg så engang får muligheden for at snakke med ham om alt det her?
Jeg føler mig lidt glemt og fortvivlet i alt det her. Det kan ikke passe, jeg endnu engang skal til at gøre opmærksom på hvad jeg føler.

Jeg føler mig faktisk meget glemt .. Mine følelser er jo ikke forsvundet, de går jo ikke væk, som en sygdom - men det kan da godt være at min far forventer at jeg har gået til psykolog, som han sagde til mig, da jeg fortalte ham første gang om hvordan jeg havde det?

´Kærlig hilsen A.

Renée's svar:

Kære A

Så var der igen et brev fra dig, og du kæmper stadig med alle de følelser der fylder inde i. Der er mange og de er svære kan jeg både fornemme og læse i dit brev. Jeg genlæste lige dit første brev (ligger på forsiden af www.delebarn.dk (red.)), for at få problematikken helt ind på livet, og lige huske hvad det var du skrev og hvad det var der pinte dig. Som jeg læste det, var det en følelse af ikke at være ønsket, ikke at være elsket, og en følelse af at være anden prioritet hos din far, der optog dine tanker og dine følelser. Jeg tænker det stadig er det samme du bakser med?

Din far og mor blev jo skilt da du var meget lille, og du ......

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

Samværs ordninger
Bopælsspørgsmål
Skilsmisse
Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Besøg os på Facebook