Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Jeg er ikke tryg ved at sende mine børn til samvær

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære Hanne

Tak for dit svar den 11. maj (Jeg har et problem med papmor - men der skal to til tango!)

Jeg har på din opfordring nu skrevet til statsforvaltningen, og bedt dem om hjælp. Siden jeg har skrevet til dig sidst har børnenes far helt "glemt" vores aftale om at give besked, hvis han ikke var hjemme i weekenden til samvær, så da de var hos ham denne weekend har han jobbet og hans kæreste har jobbet, så de blev passet af farfar.

Jeg har stor respekt for at børnene naturligvis også skal se andre familiemedlemmer, men jeg har meget svært ved at gennemskue samvær vs. far er på arbejde hver weekend.

Jeg har tænkt på at spørge min x-mand om det kan hjælpe ham at vi bytter rundt så han får de lige weekends og jeg de ulige. Men jeg orker næsten ikke længere at det igen er mig der skal tage initiativ.

Nogle dage bliver jeg meget i tvivl om det er mig som er "gammeldags" i forhold til at jeg gerne vil mine børn er sammen med deres far. Er det i princippet ikke lige så vigtigt at børnene er glade, sunde og raske og det på den måde så er lige meget hvem der passer dem?

Men nu oplever jeg jo bare at de bliver kede af det når de kommer hjem og kan fortælle "far var på arbejde" - og helt ærlig, så ved jeg altså ikke altid hvilket ben jeg skal stå på. Det er meget svært ikke at blive ked af det og vred på deres far når børnene kommer og fortæller sådan.

Kan du give mig nogle råd om, hvordan jeg skal forholde mig til dette indtil vi kan få professionel hjælp?

Skal jeg nævne for min x-mand at den store på 9 år, igen har sagt hun er ked af at han ikke giver besked når han ikke er hjemme.

At hun er ked af at han ikke er hjemme (det var nemlig som om at vidste hun besked, så var det lettere for hende at acceptere, selvom hun synes det er træls)

Jeg føler mig efterhånden ikke tryg ved at sende mine børn til samvær, da jeg ikke ved hvem der passer dem. Jeg sender dem jo afsted i god tro at de er sammen med deres far. Men det er måske "bare" en del af det at være skilt? At man ikke skal forvente de er sammen med deres far.

Delebarn har jeg også overvejet som platform for aftaler m.v. - men igen ved jeg ikke om jeg orker at prøve. Som du også skrev til mig, så lød det mere som om jeg ønsker samarbejdet end min x-mand gør, men hvordan forholder jeg mig så lige til det?

Hvordan skal jeg forholde mig til at han reelt siger han vil være med og deltage, men når det kommer til stykket ikke reagere eller gør noget på egen foranledning?

Med hensyn til arrangementer på skolen og i bh. aftalte vi at han gav mig besked om han deltog eller ej. Hvis nu han ikke giver mig besked og alligevel kommer, og har hans kæreste med. Har jeg så nogle rettigheder på en eller anden måde? Kan jeg bare tage børnene og sige at "nu skal vi hjem" (hvilket jeg ikke synes om da det virker så "bombastisk") eller sige til ham at han ikke har overholdt vores aftale og at han må køre igen?

Jeg ved med mig selv at jeg må forlade stedet hvis han kommer uanmeldt og har hans kæreste med, hvilket netop er grunden til at vi har lavet aftalen. Jeg vil have så jeg ikke skal tvinges til at være sammen med hans kæreste, for det vil ikke være fair overfor børnene. De vil med det samme kunne mærke div. spændinger, og hvem skal de gå til? Hvem skal de sidde hos? Hvem skal betale deres mad osv. osv.?

Hvordan samarbejder man med en x-mand som ikke ønsker at tale med en, og er ligeglad med de aftaler man i fællesskab har lavet? 

Jeg håber meget at høre fra dig igen, da jeg var utrolig glad for dit svar.

Selvfølgelig er der 2 sider af en sag, og jeg er heller ikke fejlfri, men jeg kan bare se at vi skal have noget hjælp for det er ikke fair overfor børnene.

Med ønsket om en god sommer.

Butterfly



Hanne's svar:

Kære Butterfly,

Du skal da stå på det ben der siger dig at samvær er en personlig ret d.v.s. samværsforælderen skal varetage sin forpligtigelse og ikke overlade samvær til andre – kun i nødstilfælde og det kan ske et par gange årligt.

Stå fast - kommer der krusninger/konflikter så foreslå ham at I tager en....





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc