Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Jeg er bange for min søns far (juridisk svar)

Elisabet

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære delebørn.dk

Først vil jeg sige jer mange tak for en god og brugbar side, hvor jeg ofte har læst mig frem til svar på mine egne spørgsmål. Nu er tiden kommet til, at min egen situation er blevet så tilspidset, at jeg har brug for rådgivning. Jeg tror, at jeg rammer flere faggrupper hos jer, da jeg er yderst bekymret for min søns trivsel, men også for den juridiske del, der nu udspiller sig.

Vedhæftet finder I skrivelser der i sidste uge blev afleveret til Statsforvaltningen. Grunden til, at jeg har vedhæftet dem er, at der er en lang og problemfyldt historik at forholde sig til. Jeg ved, at det er en stor mundfuld, men håber inderligt, at I vil hjælpe mig i denne svære tid. Jeg vil bede jer læse min skrivelse først, da denne indholder hele baggrunden for hvor situationen er i dag - min søns mormor har uopfordret skrevet til Statsforvaltningen også.

Sagen er nu, at samværet mellem far og søn ikke længere er muligt som først aftalt, og jeg har nu følgende spørgsmål:

Juridisk:

 - Hvordan kan sagen udspille sig nu? Hvornår vil det være nødvendigt for mig at få bistand fra en advokat?

 - Hvad kan jeg forvente udspillet vil være fra Statsforvaltningen? Og hvad gør jeg, hvis de presser på for at samværet fortsættes?

 - Hvordan sikrer jeg mig, at min søn bliver hørt, forstået på dén måde, at den eneste der kan tale på hans vegne er mig?

 - Hvilke juridiske rettingheder har jeg som indehaver af den fulde forældremyndighed?

 - Jeg tjener over grænsen for fri proces. Jeg har fået fortalt, at der evt. er fonde jeg kan søge - kender I til dem?

 - Kan I anbefale en god familieretsadvokat i eller omkring Aalborg?

Psykologisk:

 - Min søn er meget påvirket under og efter samværet med sin far, som jeg har beskrevet i skrivelsen ovenfor. Hvordan sikrer jeg hans fortsatte udvikling og trivsel, og er der andre instanser jeg kan kontakte for at få hjælp, end dem der allerede er nævnt?

 - Jeg er ligeledes meget påvirket af hele situationen, og kan mærke, at jeg er bange for min søns far - han er under stærkt pres, og har indtil nu ikke udvist en truende, men istedet fjendtlig adfærd. Dog er han i alle andre henseender uforudsigelig. Hvordan forholder jeg mig?

Mvh K

Jeg glemte at tilføje, at min søns far har ansøgt om ændring af samvær, da han føler sig overvåget, og vil have alenetid med baby. Dette 3 dage før jeg afleverede min skrivelse. Jeg blev oplyst om dette, da jeg blev kontaktet af Statsforvaltningen der aflyste Konfliktmæglingen på fars vegne. 

Vil en sådan ansøgning blive behandlet igen? Vil man tilgodese fars krav fremfor babys trivsel? 

Hvor mange gange kan den samme aftale brydes? Jeg er af den forståelse, at der skal være væsentlige ændringer, førend han kan anmode om ny samværsaftale. 

Mvh

K. 



Elisabet's svar:

Kære K

Jeg vi prøve at besvare dine (juridiske) spørgsmål, men ikke lige nøjagtig i den rækkefølge du spørger, da det næppe er muligt at besvare, f.eks. ”hvordan sagen skal udspille sig”.

Overordnet har et barn – i henhold til Forældreansvarslovens §19 ret til samvær med den forælder, der ikke er bopælsforælder eller forældremyndighedsindehaver. Et sådant princip er grundlæggende, fordi det er vigtigt for et barn at have en god relation til begge forældre.

Når forældrene ikke selv kan blive enige om, hvad der er bedst for barnet, træder Statsforvaltningen til. Statsforvaltningens opgave er imidlertid ikke at tilgodese hverken mor eller far, men at tilgodese barnet.

D.v.s. det vil i jeres tilfælde være en balance mellem at baby og mor naturligvis skal have ro og tryghed og at far og baby skal have mulighed for at etablere en relation – også selvom far jo ikke har samme tid og mulighed til at lære Baby at kende/evne eller vilje til at tage vare på baby.

Det er altså ikke så meget dig, der har en juridisk ret, som baby. Faderen vil få samvær med Baby i et eller andet omfang, med mindre Statsforvaltningen skønner, at samvær ikke er bedst for barnet. Hvis du alt taget i betragtning mener, at det er bedst for Baby for tiden ikke at have samvær med Far, har du mulighed for at bede om, at der......





Du er ikke logget på.

For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc