Hun SKAL i muslimsk skole hver søndag, kører jeg hende ikke derind bliver jeg truet med alverdens repressalier

Til rette vedkommende,

Jeg har en datter på 6 år, med en udenlandsk mand der er født i Danmark. Vi gik fra hinanden for en del år siden, og har siden august sidste år kørt 7/7 ordning. Jeg forsøgte at argumentere for en  9/5 ordning, da vores datter altid har boet hos mig og "kun" haft samvær med sin far hver anden weekend. Og jeg mente ikke at vi med vores historik ville kunne fungere i en 7/7 ordning som kunne tilfredstille vores datter. Han blev dog gift med en sød ung udenlandsk pige sidste år og da hun kom ind i billedet ville han gerne have sin datter mere end hver anden weekend. Efter lang tidstovtrækkeri fik han indført en 7/7 ordning og det har kørt ( bestemt ikkeproblemfri) siden. Han er desværre allerede blevet skilt fra hans nye kone, men min datter virker fuldstændig upåvirket af det og nærmest ligeglad med at den nye kone overhovedet har eksisteret.

Vi har altid haft utroligt svært ved at samarbejde, og vores samarbejdsform har som oftest endt med at jeg føjer mig for at bevare"husfreden" og undgå at mine ting blive smadret, eller at han udøverfysisk/psykisk vold mod mig, eller får min datter til at hade mig ( den frase bruger han meget ofte). Der har været perioder hvor det går godt, men der kommer altid nye problemer og desværre er vi ikke i stand til at kommunikere med hinanden overhovedet.

Vi har valgt at sætte denne skønne lille pige til verden, og derfor er det også vores ansvar at sørge for at hun vokser op og bliver så balanceret og harmonisk et menneske som muligt. Men der skal to til at få det her til at lykkedes, og i det han på inden måde vil samarbejde eller lytte til mine meninger har jeg nu brug hjælp til at få det til at ske for vores datters skyld. Vi er dybt uenige om alting, hun kommer ikke til at starte til en fritidsaktivitet fordi hendes far kun vil indvilge i foldbold eller tennis,og jeg mener at hun selv skal have lov til at prøve sig frem med vores opbakning vel og mærke. Hun ville meget gerne starte til ballet på et tidspunkt,men hendes far nægtede det fordi han mente at hendes fødder blev ødelagt. Gymnastik og dans må hun heller ikke gå til, fordi han har læst det ødelægger leddene.Men nu skal hun derimod starte i muslimsk skole hver søndag, har hendes far besluttet uden mit samtykke - og kører jeg hende ikke derind bliver jeg truet med alverdens repressalier. 

Jeg er dybt bekymret for min datter i alt det her, og min største frygt er at han manipulere med hende. Han siger direkte til mig, at det er hans datter og jeg bare skal være glad for at jeg har hende to uger på en måned så længe det varer. En ting er hvad han siger til mig, jeg skal ikke spille martyr her - det er selvfølgelig hårdt at blive truet og kaldt alverdens skælsord men jeg har været vant til det i så mange år nu, at det præller lidt af på mig. Men at han bruger hende i mod mig, gør så ondt i mit hjerte at det er helt ubeskriveligt. Når hun kommer hjem fra samvær er hun umulig at få til at sove om aftenen, og hun er begyndt at have nogle voldsomme udbrud af gråd hvor hun virkelig græder og råber. Jeg savner dig mor, jeg savner dig bare så meget. Hendes far siger og det er så svært for mig at få hende til at sove i hendes egen seng. Jeg har nævnt det over for hendes far, og han har fortalt at hun gør det samme derhjemme. Jeg ved ikke om det bare er for ikke at skulle sove i sin egen seng, men så ulykkelig som hun blir tror jeg at der ligger noget andet bag.

Min datter's far blev fængslet i februar 2009 for vold, dødstrusler og hærværk mod mig - det skal siges at vores datter var til stede i lejligheden da det skete, og da jeg efterfølgende gik til psykolog arbejde vi meget på både min og min datter's situation. Hende jeg gik hos er også uddannet børnepsykolog. På hendes anbefaling skulle jeg tale meget åbent og ærligt med vores datter om hvad der var sket, og det gjorde jeg på hendes niveau og i hendes tempo uden at gå for meget i detaljer, vores datter var på det tidspunkt for lille til selv at komme til psykolog så hun gav mig nogle værktøjer til hjælp.Grunden til at jeg nævner dette er fordi vores datter i sidste uge (hendes uge med sin far) spurgte ham ad, hvorfor han havde siddet i fængsel. Hans svar til hende var ( ifølge ham selv) ; Lille skat, far har aldrig nogensinde været i fængsel, det er din mor der lyver. Det gør mig så ulykkelig at han siger sådan til hende, for tænk hvad der går igennem hovedet på den lille pige, når han siger sådan. Hun så jo med sine egne øjne for en del år siden hvad hendes far gjorde mod hendes mor, og også hvad han gjorde ved vores hjem. Og det er ikke første gang at han kommer og laver ballade hvor hun har været til stede, så hun ved jo godt at der ikke altid er den bedste tone mellem hendes mor & far. 

Problematikken er nu også at han har valgt at tage hende med på ferie og jeg ikke ser vores datter i 5 uger, jeg mener ikke det er i hendes tarv at tage hende væk fra mig så længe, og slet ikke op til at hun skal starte i skole d. 15 august. Jeg mener heller ikke at det ville være i hendes tarv at jeg tog hende væk fra hendes far i 5 uger, men lige meget hvordan jeg argumentere for mine synspunkter og taler med ham vil han ikke lytte. Som han siger; Min datter er ligeglad med dig, hun kan sagtens undvære dig så længe, det er kun mig hun ikke kan undvære.

Jeg begynder at blive mere og mere nervøs over om det er rigtigt for vores datter at være i en 7/7 ordning, så jeg har brug for hjælp og rådgivning , herunder også i ferier mv således at vi ikke selv skal have konflikter over det. Vi har også problemer med hendes pas, så jeg tænker at kontakte statsforvaltningen og anmode om at det kommer ind til dem og ligge hvis muligt, således at det ikke skal ligge hos den ene eller den anden forælder. Det er der nemlig også konflikter over. Min datter og jeg har lige været på ferie i en uge, og da hun om mandagen bliver hentet af hendes far for at være der i en uge går der lige nøjagtigt en halv time fra hun er hentet til den første besked kommer ind på min telefon med ordlyden; Hvem er XX din luder! Vi mødte nogle bekendte på ferien, og vores datter legede med deres datter på 4år og ligeledes også datterenes mor & far alt efter hvem af os der var i poolen og lege med børnene. Men også det var et problem, og nu var der altså konsekvenser for jeg havde jo givet tilladelse til at en fremmed mand havde rørt ved vores datter. Ja,korrekt den lille piges far legede med børnene i poolen og ja det er også korrekt at min datter var med til det, men helt ærligt. Skulle jeg sige til min datter du må ikke være i poolen når den anden piges far er dernede. Det er jo sygeligt det her! Jeg tør ikke tænke på hvad han har sagt til vores datter den dag! Vores dejlige lille pige kommer hjem til sin far og deler de oplevelser hun har haft med sin mor, mormor &onkel på hendes ferie og hendes far bruger i stedet tiden på at tage vores pige ind i bilen og kører direkte hjem til mig for at stå og hamre og banke på døren, at nu skal han bare have hendes pas. Det kan godt være han kom for at hente passet ( vi havde ikke aftalt noget om at han skulle have passet den dag, og eftersom han først skulle rejse med hende 1,5 måned efter kunne jeg ikke se nogen grund til stress over det pas, jeg har aldrig tilbageholdt det eller andet for ham), men havde han fået fingre i mig den dag tør jeg ikke tænke på hvordan jeg havde set ud efterfølgende, både min hoveddør blev ridset med ordlyden; Luder og min bil blev ridset den dag, alt i mens vores datter var med og løb rundt nede på legepladsen. Det er så en ganske almindelig mandag i vores LIV!!!! Ja som I jo kan se gemte jeg mig i soveværelset og lod vær med at åbne døren da han kom, fordi jeg i kke turde andet.  

Jeg håber meget at I vil tage mit brev og råb om hjælp alvorligt, for det her er blevet for meget. Jeg sidder med en magtesløshed der er helt ubeskrivelig, og aner hverken fra eller til længere. Jeg har mange gange haft i tankerne at kontakte statsforvaltningen, men hver eneste gang jeg blot har nævnt overfor ham at det var løsningen for os, såfremt vi ikke selv kunne finde ud af at kommunikere er han flejnet fuldstændig ud og siger at det blir meget værre for vores barn og for mig hvis jeg vælger den løsning. Og det sidste jeg ønsker er at det skal gå ud over vores datter, men det her er jo slet slet ikke holdbart for hende heller. Jeg er bare så nervøs for om det overhovedet vil gavne noget at ta den i statsforvaltningen eller om det derimod bliver værre for både min datter og jeg. Desværre hører jeg kun negative historier fra både kvinder & mænd som har haft statsforvaltningen indvolveret så derfor ved jeg ikke om jeg tør vælge den løsning.

Jeg er sikker på min x elsker sin datter overalt på jorden, men jeg er også helt sikker på at han har et problem, om det er med mig eller sig selv ved jeg ikke men jeg vil ikke tillade at det skal gå ud over min datter og at hun skal stå imellem!

Jeg håber inderligt at I vil hjælpe mig lidt på vej, I må have hørt om mange af den slags situationer og kunne guide mig lidt i min videre færden omkring alt det her.

Kære L

Da jeg læste dit brev, var min første tanke, at du har levet i noget der var meget grænseoverskridende så længe, at du faktisk måske ikke engang er klar over, de mange små ting du ikke behøver finde dig i.

Du beskriver et forhold til dit barns far, som er præget af trusler og verbale overgreb efter i er gået fra hinanden, og som mens i var sammen, var præget af fysisk vold. Jeg hører også, at du stadig nærer en frygt for ham og derfor finder du dig i ting du slet slet ikke skal finde dig i. Han har ingen ret til.....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her