Opret ny profil (Gratis) - Log ind

Har mor størst chance for at få bopælsretten selvom far er mest sammen med barnet?

Elisabet

Tilbage

Læs om redaktørerne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn

Spørgsmål:

Kære rådgiver

Når man kigger på statistikkerne kan det være svært at beholde troen på at det kan lykkes som far at få bopælen for sin datter. Moderen har bare en kæmpe fordel fordi hun er netop det, moderen!
I mange tilfælde er det selvfølgelig hende der har gået hjemme på barsel og hende der yder den primære omsorg for det lille barn, men det opfordrer vores samfund også i høj grad til desværre.

Jeg skal i gang med en bopælssag og jeg frygter at moderen og jeg ikke er ligeværdige i en sådan sag p.g.a. ovenstående. Jeg har gjort alt hvad jeg kan i de 2½ år vi har haft hende for at få det bedst mulige og tætteste forhold til min datter.

Folk går nu ud fra at vores datter skal bo hos moderen, og det synes jeg er en forkert indstilling at have. Hvorfor kan far ikke være (mindst) lige så god?!

Mor har fra tidligere to børn på 14 og 15 som er mest hos os. De er som normale teenagere ofte sammen med venner og når de er hjemme sidder de mest på deres værelser. De er glade for deres lillesøster, men viser ikke den store interesse i form af snak/leg/kontakt med hende. Hun går nogle gange ind til dem, men de kommer sjældent til hende.
Hendes mor har gået hjemme på barsel indtil vores datter var ca. 12 mdr. Jeg gik hjemme fra hun var ca. 4 måneder og indtil hun var næsten 15 mdr, så vi er vel nogenlunde lige på den konto?

Siden dag et har det været mig der afleverer og henter i vuggestuen hver dag. Mit job gør at jeg kan aflevere lidt over 8.00 og hente igen ca. 15.20(tidligere hvis jeg har lyst). Hvis mor skulle aflevere/hente ville tiderne hedde 6.45 - 15.50, altså ca. 2 timer mere i institution hver dag. Mine arbejdstider gør at vi(min datter og mig) kan stå op når vi vågner(6.45 - 7.00) og have god tid til at lege og spise morgenmad sammen inden vi skal have tøj på og børste tænder.
Om eftermiddagen hygger vi os med frugt og leg indtil mor kommer hjem omkring kl. 16.00.

I lang tid var det mig der puttede hver aften men det deles vi nu om. Hun sover stadig i soveværelset da begge forældre mener at det er en god ide. Hun sover i en seng som står ved min side, så det er mig der er der om natten hvis hun er ked af det/syg/utryg osv.
Hver lørdag og søndag er det mig der vågner sammen med hende og står op(ofte samme tid som hverdage) mens hendes mor sover et par timer længere. Disse weekendmorgener er bare de bedste! Vi hygger os med morgenmad og Ramasjang eller leger :-) Jeg deltager i alt i vuggestuen såsom juleafslutninger, hendes fødselsdagsfester o.s.v mens mor kun deltager når det passer med hendes arbejde. Det kan selvfølgelig også være svært at tage fri for ofte, men så må man jo prioritere.

Når hun er syg er det i 70-80% af tilfældene mig der er hjemme hos hende da jeg arbejder meget hjemmefra. Jeg kan være hjemme i flere dage uden at bruge sygedage/feriedage på det.
Alle disse ting taget i betragtning gør det vel mig til primær omsorgsperson hvis man nu skal pege på en? Hvordan afgøres det egentlig når det kommer til stykket?

Jeg elsker at være far og elsker de daglige rutiner og gøremål der følger med, og tanken om ikke at have en hverdag sammen med hende gør mig virkelig trist. Der er jo mig der har haft en hverdag sammen med hende indtil nu, og hun er vant til at starte dagen sammen med far. Hun er en meget sensitiv pige, som reagerer på for mange aktiviteter/for mange mennesker/for meget nyt så derfor mener jeg at hun har bedst af at fortsætte med de samme rutiner med den samme forælder. Hun søger oftest mig når hun bliver bange eller utryg.

Mor foreslår en 7/7 ordning, men med tanke på vores datter synes jeg ikke det er den bedste løsning. Jeg tror ikke hun på sigt vil trives i en ordning uden "et fast hjem" og jeg mener derfor det i stedet for bør hedde 11/3 eller 10/4 eller til nød 9/5. Vi bliver begge boende i området af hensyn til institution m.m. men vi er bare ikke enige om hendes bopæl. Er der nogen "standard" for børn i den alder? Jeg er godt klar over at alle tilfælde er forskellige, men vi kunne godt bruge lidt hjælp til at træffe beslutningen så vi ikke skal hele vejen igennem en lang proces i systemet.

Venlig hilsen fra
en fortvivlet men håbefuld far

Elisabet's svar:

Kære Far

Jeg forstår din mail således, at jeres datter er 2,5 år.

Overordnet træffer retten afgørelse om barnets bopæl, ud fra, hvad der er bedst for barnet. Når der statistisk er flest små børn, der får bopæl hos moderen, skyldes det sandsynligvis netop, at det mest er moderen der for ikke længe siden har haft en lang barselsorlov med barnet og det vil derfor ofte blive set som svært for et lille barn at skulle være adskilt .............

Du er ikke logget på.

For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

Samværs ordninger
Bopælsspørgsmål
Skilsmisse
Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Besøg os på Facebook