Spørgsmål:
Kære delebarn.dk.
Jeg skriver til jer da jeg virkelig har brug for, at komme af med mine frustrationer og ikke mindst bekymringer. Jeg håber at I kan hjælpe mig.
Min eksmand og jeg har været skilt i ca. 4,5 år, og har i den tid på nogenlunde vis kunne få det til, at fungere med vores børn - to drenge på 6 og 10 år - og samvær. Vi har fordelt det således, at børnene er hos mig 9 dage og hos ham 5 dage ud af 14. Dog har det i alle fire et halvt år forholdt sig således, at min eks har haft mange skiftende partnere, som børnene er blevet involveret i. Derudover han et job som gør, at han tit ikke er i stand til, at have børnene på de aftalte dage, da der er møder og udenlandsophold som han skal deltage i. Han ringer med meget kort varsel og beder os ændre dage, eller tage børnene ekstra. Derudover har han af og til bedt mig hente dem i institution for ham, da han ikke selv har været i stand til, at afhente dem.
Vi gik fra hinanden i juli 2007, efter en lidt turbulent skilsmisse, hvor han udviste volddige tendenser og slog mig og var meget truende - det var mig der valgte at forlade ham. Han flyttede i første om gang hjem til sin mor. Der boede han ca 1,5 mdr's tid. Derefter fik han en lejlighed ca 13 km. fra hvor vi boede. Jeg købte ham ud af vores hus således, at børnene ikke både skulle opleve en krise ifm. vores skilsmisse og dernæst skulle forholde sig til skole og børnehave skift.
Han boede i sin lejlighed fra ca september til slutningen af år 2007. Han flyttede over til sin kæreste Mette og hendes to børn i Kbh. Børnene havde han fortsat 5 ud af 14 dage på trods af at vi bor i Jylland (onsdag til fredag boede de hos hans mor, og tog så til Kbh om fredagen) Men jeg gik med til dette da jeg syntes, at børnene skulle se deres far mest muligt. Forholdet gik i stykker i foråret 2008, og endte også ret turbulent. De slåede og han stak hende en. Hun ville anmelde ham til politiet men han fik hende talt fra dette. Jeg måtte også selv have kontakt til politiet i december 2007, da han truede i telefonen med at komme og hente børnene og bryde ind i huset. Dette afholdt ham fra at komme og hente børnene.
Han flyttede hjem til sin mor igen i april 2008, og boede der i ca 14 dage, hvorefter han flyttede sammen med en ny kæreste og hendes 2 børn, som han kun havde kendt i de 14 dage han boede hos sin mor - på dette tidspunkt blev jeg ikke oplyst om hans flytning, og pludselig kom børnene bare hjem og fortalte mig at nu var de altså flyttet ind hos Sabine som hun hed (hun boede ca. 70 km fra børnenes og min bopæl.) Men min eks fortsatte med at se børnene 5 dage ud af 14. Igen fordi jeg syntes, at de skulle have et godt forhold til ham. Efter ca 12 mdr. sammen med denne kæreste gik min eks fra hende april 2009 - igen var det turbulent. Han havde voldsomme diskussioner med kærestens forældre, foran børnene, og moderen stak ham en lussing imens de så på. De var meget chokerede, og de havde været rigtig glade for hans kæreste og hendes børn. men de syntes at de skulle være loyale mod ham, og begyndte herhjemme hos mig at fortælle hvor dumme børnene havde været osv. Hver gang forsøgte jeg, at holde dem op mod alt det gode de også havde haft sammen.
Kæresten endte efter bruddet med at blive indlagt på psykistrisk afdeling.
Min eks flyttede igen - denne gang i et lejet hus med ca 35 km hjem til os... Vi er imellem tiden (nov 2009) flyttet til et andet og større hus sammen med min nye mand og hans to børn (vi har været sammen siden august 2007) - dette med accept fra min eks.
Fra april 2009 til januar 2010 har han flere forskellige forhold til kvinder, hvor jeg forsøger at tale ham fra, at børnene møder dem med det samme, da det påvirker dem hver gang der er et brud. Det forstår han, og det forløber rimeligt roligt i denne periode...
I Januar 2010 møder han en ny kæreste som også har børn (2 stk), børnene bliver atter involveret i denne familie. Min eks er igen klar til at flytte sammen med hende. Skifter bank, kigger på lejlighed, tager børnene med. De bliver igen involveret i det hele. Men forholdet holder ikke længere end til august 2010. Heldigvis når de ikke at flytte sammen. Men endnu en gang, har børnene "mistet" en familie, som de var blevet glade for.
Fra august til september 2010 har han atter flere korte forhold, som børnene heldigvis ikke involveres i. I september startede han på en uddannelse, som betyder han er i skole fra 9-17 fredag og lørdag i den ene ud af de to weekender hvor han har børnene - Han har ikke selv været i stand til at passe børnene disse dage (dette forsætter i ca 2 år frem i tiden) Medio september møder han så sin nuværende kæreste Iben. Hun har to børn og bor ca 8 km fra hvor børnene og jeg bor. Uheldigvis har de børn i forskellige weekender - vi kan desværre ikke bytte weekend, da vi jo også skal tage hensyn til min mands børne, og den aftale vi har med hans ekskone. Efter ca 2 uger har min eks og hans nye kæreste en "alvorlig snak" - min eks's ord - hvor de taler om nødvendigheden af at de lærer hinandens børn at kende. På dette tidspunkt begynder, jeg for alvor at blive bekymret for børnene, da et mønster stille og roligt har tegnet sig. Efter 6 ugers bekendtskab er det uundgåelige sket - børnene møder Iben. Dette var meget mod min vilje, da dette ville være den 4. kvinde med børn som drengene har mødt i løbet af de sidste 4 år. De 2 af dem flyttede han hovedkulds sammen med efter et par ugers bekendtskab. Jeg har forgæves forsøgt at tale med min eks, om det ikke ville være en god ide at vente nogle måneder med at præsentere drengene for endnu en familie. Dette med udgangspunkt i børnenes tarv, da jeg kan se hvordan de bliver påvirket hver gang. Ikke mindst af de efterhånden talrige brud. Men han afviser blankt, og kan ikke se noget problem i, at de møder ham.
Vi har tidligere kunnet tale rimeligt sammen, men nu reagerer han aggressivt og vil ikke tale med mig. Ignorerer telefonopkald og sms'er. Den nye kæreste har adskillige gange passet drengene, hele eftermiddage og aftener, hentet dem i skole, kørt dem til fodbold m.m. og børnene har opholdt sig i hendes hus, hvor de aldrig før har været. Dette i deres fars samværsweekend, fordi han skulle til møde helt ind til efter børnenes sengetid. Der skal dertil nævnes, at han dagen førinden spurgte mig om hvordan vi plejede, at gøre det om fredagen med afhentning, fordi han regnede med at vi tog den ældste på ti til svømning - dette var han itvivl om på trods af, at han har børnene fra om onsdagen. Jeg spurgte om det vsr fordi han selv havde vanskeligt ved, at hente dem/passe dem. Men det benægtede han. Altså bliver børnene mod min vilje passet af hans nye kæreste, som de har på dette tidspunkt har mødt 4 gange tidligere og min eks har kendt hende i nu 9 uger. Jeg synes det er alt, alt for tidligt, specielt set i lyset af hans forhistorie.
Efter ca 3 mdr. flyttede de sammen i hendes hus. Børnene, specielt den ældste har været meget frustreret, da min eks lader den nye kæreste lave mange og nye regler. Børnene kan slet ikke følge med i deres tempo. De kommer hjem, græder og vil ikke hjem til min eks. De fortæller endvidere hvordan de hører deres far og kæresten snakke grimt om mig. Bl.a har de fortalt, at de har hørt dem sige, at jeg er skør, og at jeg ikke er rigtig klog. Jeg har forsøgt, at tale med ham om problemet og bedt ham lade være, med at inddrage børnene i de problemer han har med mig, og kun tale om dette med sin kæreste når børnene ikke er tilstede, det lod til at han forstod alvoren af det han havde gang i, og at de eneste der blev ramt af hans grimme ord, var børnene. Det er gået rimeligt indtil den slutningen af januar måned. Vi har endda kunne tale lidt omkring den ældstes frustrationer. Men har har meget svært ved, at forstå at alle børn har forskellige behov for stabilitet, tryghed og forudsigelighed. Efter at vi har haft en nogenlunde telefonsamtale, hvor han siger han vil tale med den nye kæreste og vores den ældstes behov, får jeg pludselig om middagen en sms, hvor der står at han gerne vil have børnene en dag mere. Jeg ringer ham op, da jeg ikke mener at det er noget man kan afgøre over sms. Jeg må ærligt indrømme, at jeg som ansvarsfuld forælder ikke kan forsvare, at han på nuværende tidspunkt skal have børnene mere, evt. en dag skriver han
Jeg synes, at hele den periode vi har været fra hinanden har været præget af ustabilitet fra hans side. Jeg prøver at tale med ham om det... Men har bliver enormt aggressiv, og i løbet af 5 minutters samtale, har samtalen drejet sig over på at han synes at han betaler alt for meget i børnebidrag (han betaler forhøjet bidrag 100%), og at jeg bruger alle hans penge på luksusting til mig selv, og tager på luksusferie for hans penge. Det skal dertil siges, at min nye mand er praktiserende læge, og hvis der er nogen som finanserer ferier, så er det ham og ikke min eks. Nå men som samtalen skrider frem bliver han mere og mere aggressiv som samtalen skrider frem. Han begynder at blive mere og mere personlig. Kalder mig vamle kælling og meget meget mere. Alt dette står på i over 1,5 time, hvor han flere gange smider røret på 4-5 gange ringer op igen og er truende igen, og beder mig aflægge forklaring på hvad jeg bruger af penge på børnene hver måned. Han truer med at søge om øget samvær med børnene, ja endda deleordning nævner han at han vil søge om at få, samt at få nedsat børnebidraget. Jeg siger til ham, at hvis det er det han vil må han gøre det. Jeg kan simpelthen ikke tale med ham længere. Der er enormt opslidende og frustrerende, specielt da jeg hele tiden har holdt på at vi er voksne, som godt kan løse konflikterne selv. Da jeg har erfaret at det i sidste ende er børnene det går udover, når forældrene ikke kan sammen.
Jeg har igår modtaget brev fra statsforvaltningen angående min eks' ønske om at få nedsat bidraget (og fair nok, hvis han ikke tjener det samme mere skal det selvfølgelig nedsættes, men jeg har ikke hørt om ændringer i hans indkomst) Men samtidig han han også indsendt en ansøgning om, at få øget samvær med børnene. På sin vis er jeg glad for, at vi endelig kan for forvaltningens ord for hvor længe børnene skal være henholdsvis hos os begge to... Men min største bekymring er naturligvis om børnene skal være mere hos ham. Under normale omstændigheder havde jeg måske sagt ja til en dag ekstra hvis jeg kunne mærke, at alt var stabilt og børnene har det godt. Men det er ikke stabilt - hvad hvis han atter beslutter sig at flytte fra kæresten? Hvad hvis han flytter langt væk?? Han kan i forvejen ikke passe børnene de dage de er hos ham, men overlader i stedet samværet til kæresten og bedsteforældre (også selvom jeg har tilbudt, at vi kan finde andre dage, så han kan være sammen med dem), hvordan skal han så kunne passe dem hvis han får dem ekstra?
Jeg kan slet ikke se hvordan, at han kan få dem mere, når min mand og jeg i alle disse år har givet børnene en stabil og fast base, og vil ikke føle, at der er nogen retfærdighed til, hvis han får tildelt mere samvær.
Jeg ved godt, at det er en enormt lang smøre, og jeg håber, at I kan finde hoved og hale i min mail. Men jeg har bare sådan et stort behov for, at høre hvad hans mulighed er for, at få børnene mere?
Og vil børnene blive involveret i sådan en sag? Vil de ikke altid være loyale og sige, at de vil være lige meget hos far og mor, selv om det ikke forholder sig sådan??
Mange hilsner
mig
Hanne's svar:
Kære dig
Jeg har læst det hele og jeg synes du skal sætte dine synspunkter op i et kort og præcist oplæg som dine kommentarer til at han ønsker mere samvær.
Skriv at børnene har mødt så mange………. nye kæreste i perioden fra …………. Til og du behøver ikke gå i detaljer kun det og skriv derefter noget i denne retning......
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her