Spørgsmål:
Kære Hanne.
Jeg skriver til dig, fordi jeg håber på, at du kan hjælpe mig ved at give mig lidt viden om, hvad en lille pige på 20 måneder kan håndtere af skift i sin hverdag og måske også for at få lidt gode råd til, hvordan jeg kan forholde mig.
Jeg gik fra min kæreste gennem 6 år i sensommeren- han er min datters far, og jeg gik af den årsag, at han er voldelig. Psykisk er det efterfølgende gået op for mig, at han altid har været voldelig, han var meget opfarende, råbte og skreg, brugte grimme ord og var meget manipulerende. Det udviklede sig senere til at han smadrede ting i nærheden af mig (og vores datter), når han blev gal, begyndte at skubbe/sparke lidt til mig i ny og næ og til sidst eskalerede det i, at han var decideret fysisk voldelig. Så gik jeg med vores datter. Heldigvis. Med støtte fra det lokale krisecenter og en dejlig familie fik jeg taget en beslutning, som jeg ikke har fortrudt. Men selvom jeg ikke har fortrudt min beslutning, har det ikke været nemt.
Min x-kæreste og jeg har, som nævnt, en 20 måneder gammel datter sammen. Vi var heldigvis enige om, at hun skulle bo hos mig efter bruddet. Min x-kæreste var meget begrænset interesseret i vores datter, da vi boede sammen. Han fortalte mig så sent som i sommers, at når han tog sig af hende (hvad han gjorde meget lidt), var det kun for at sørge for, at jeg ikke blev så utilfreds med ham, at jeg gik fra ham. Det interesserede ham ikke at gøre ting sammen med vores datter. Hvilket har betydet, at hun altid har været mest knyttet til mig, kun har villet mig, når hun var ked og ikke villet have, at jeg gik nogen steder hen uden hende. Derfor følte jeg (og han også), at det var naturligt, at hun skulle bo hos mig, da jeg gik fra ham. Rent bortset fra at jeg heller ikke ville være tryg ved, at hun skulle bo hos ham, fordi han er meget dårlig til at tilsidesætte sine egne behov. Han bliver vældig irriteret, hvis hun vågner om natten eller ikke holder op med at græde, når han synes, hun skal. Og jeg har jo, som nævnt, oplevet mange gange, at han desværre ikke har kunnet styre sit temperament overfor mig.
Heldigvis er han startet op i et behandlingstilbud for voldelige mænd af egen fri vilje. Det er jeg jo rigtig glad for for vores datters skyld. Det er dog et gentagende problem, at min x-kæreste, selvom han siger, han godt kan forstå, jeg er gået fra ham, alligevel har meget svært ved at acceptere det, og indimellem bliver han meget vred på mig over det. Når han gør det bliver han meget ubehagelig og manipulerende i sin adfærd. Jeg har heldigvis fået en henvisning til en fremragende psykolog hos min læge, og denne har rådet mig til kun at have kontakt med min x, i det omfang det er nødvendigt for vores datter. Og det prøver jeg så at være ret firkantet omkring, selvom det er svært.
Men i det jeg ikke ønsker at have ret meget med min x at gøre, bliver han meget vred på mig. Han synes, jeg er frygtelig egoistisk, og at jeg ødelægger vores datters barndom (jeg vil godt tale med ham om alt, hvad der vedrører vores datter, men jeg vil ikke længere tale om vores tidligere parforhold). Dette betyder, at han indimellem er meget svær for mig at samarbejde med. Nå, men kernen er, at vi indtil nu har kørt et samværsprogram (som vi selv er kommet frem til, SF har indtil videre ikke været indblandet), der hedder, at min x har haft vores datter 3 eftermiddage/aftener om ugen, og så er hun kommet hjem til mig efter aftensmaden og har sovet hos mig alle nætter. Det har jeg haft det godt med, fordi det har været mit indtryk, at de har hygget sig og leget godt i de timer, og så er hun kommet hjem til sin trygge base og mig om aftenen.
Nu vil min x så gerne, at hun skal sove hos ham indimellem. Jeg er gået med til, at hun kan sove hos ham 1-2 nætter ud af 14. Så vil jeg se, hvordan det går med at sove der, og hvis det fungerer, er det jo ok.
Men er det for meget for så lille et barn, at hun hver tirsdag og torsdag efter vuggestue samt lørdag ELLER søndag eftermiddag er et andet sted end i sit hjem? Er det bedre for så lille et barn at samle samværet med hendes far, så hun fx er 12 dage hos mig og så 2 fulde dage og nætter hos ham?? Eller er det fint, at hun ser ham de tre gange om ugen, men så ikke så lang tid af gangen??
Min X truer mig jævnligt, når han er i hans vrede perioder med, at hvis jeg er for besværlig, så går han til sin advokat.. Hvad han præcis vil bruge denne advokat til, har han ikke gjort klart for mig. Men tænker du, at der er nogle foranstaltninger det ville være smart at gøre mig, for at være på den sikre side? Og er der sandsynlighed for, at en mand som ham vil kunne få vores lille datter på halv tid??
Det blev en meget lang mail, og jeg håber du kan finde hoved og hale i den. På forhånd mange tak for hjælpen, og hvor er det dog dejligt der findes sådan en side som jeres.
Mvh. en MOR.
Hanne's svar:
Kære MOR
Det var godt du kom ud af det forhold – og for at svare på det sidste først om Statsforvaltningen kan tildele jeres barn 50% tiden hos far, så skal du på ingen måde frygte dette. Jeres rettesnor for et samvær vil tage udgangspunkt i hvad i har praktiseret.
Måske er han en fin far men en mand der i et parforhold ikke kan styre sit temperament og egne behov så det er godt han går i behandling herfor.
Hvad angår jeres nuværende ordning med en 20 måneder gammelt barn, lyder det både......
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her