Spørgsmål:
Jeg står lidt uventet i en situation, hvor far har meddelt at han vil flytte 40 km længere nordpå.
Vi har lige solgt vores fælles hus, hvor ham og vores søn (M) på 4 år har boet indtil nu. Vi blev skilt for ca 1,5 år siden og M blev boende hos far, da vi på det tidspunkt var enige om at det ville være bedst for ham, med så få ændringer som muligt.
Vi startede med en ordning hver 2. Weekend fra torsdag til søndag og den anden uge fra ons-tors. M kom igennem skilsmissen på en rigtig god måde og da jeg for 9 mdr siden flyttede sammen med min kæreste ca 25 min væk (sydpå), fortsatte vi samværet. I marts i år, ændrede vi det til en 7/7, da M begyndte at savne sin mor rigtig meget og det andet blev for rodet for ham. Han er en meget tænkende og følsom lille mand, med karaktertrækket Særligt Sensitiv.
Det fungerer rigtig godt og han er glad for at være hos os begge.
Nu til mit dilemma - Far vil have M med længere nordpå, så samværet i nuværende form blir umuligt. Hans far vil flytte til en by, hvor han er helt uden netværk og familie, men han syntes det er nemmere i forhold til hans job og hans kæreste. Hans kæreste bor ikke i den by han flytter til og de flytter ikke sammen.
Jeg ønsker på ingen måde at min lille, følsomme dreng skal igennem så gennemgribende en ændring i hans hverdag og liv, når det ikke er nødvendigt - han har siden september set mig lige så meget som hans far (jeg har skrevet ned hvornår M har været hos mig) og han har et trygt hjem her, med netværk i form af naboer som han elsker og besøger jævnligt,""pap-bedster" som han er glad for og som bor tæt på og ikke mindst vil hans meget nære relation til hans mormor og oldemor kunne bibeholdes, hvilket er meget vigtigt for M. De har altid været en stor del af hans (daglige) liv, hvilket er noget vi sammen som forældre har lagt stor vægt på, da det er M´s eneste biologiske familie.
Jeg er klar over at en flytning uanset om det bliver ned til mig eller nordpå sammen med hans far, betyder ny institution. Dog mener jeg at skiftet herned bliver væsentligt nemmere at håndtere, da han jo i forvejen er her 7 dage af gangen. Hvis han flytter med far nordpå blir alt nyt – hans hjem, institution, deres hverdag og hans tætte relation til hans biologiske familie bliver taget fra ham. Ydermere har hans far ingen netværk i den pågældende by og skal derfor selv jonglere med job, dreng, lægebesøg, sygdom osv, hvilket han allerede i forvejen giver udtryk for stresser ham og jeg er i høj grad ind over, for at de ting sker.
Det skal siges at vi er i dialog omkring det her, men jeg kan ikke få endelig afklaring fra ham lige pt, da han først skal have praktiske ting på plads omkring flytning af arbejdsplads mm.
Hans far vil som det ser ud nu, altså have ham med nordpå og har jo bopælsadresse, men hvad gør jeg så nu for at varetage min søns tarv? Vi har indtil videre klaret at lave alle aftaler selv og har et godt samarbejde, men jeg frygter at han ikke er i stand til at se det fra M's side.
På forhånd tak
En knust mor
Elisabet's svar:
Kære knuste mor
Tak for din mail. Jeg synes det er fantastisk, at I som forældre sammen har kunnet aftale, hvad der er bedst for jeres søn. Det tyder på, at I begge hidtil har været i stand til at tilsætte jeres egne behov og se jeres søns.
Såfremt I også sammen kan blive enige om den bedste løsning for ..........
Du er ikke logget på.
For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her