Spørgsmål:
Hej delebarn
Jeg er nu i en situation hvor jeg har brug for et godt råd, som jeg håber I kan hjælpe mig med.
Min eksmand og jeg har to drenge på 8 og 10 år, som vi siden vi gik fra hinanden for ca. 4 år siden, har haft boende hos os en uge af gangen. Vi bor 10 min fra hinanden, så de har samme venner og interesser i fritiden. Syntes det fungere godt for os alle sammen, men alligevel er der af og til "problemer" hvor jeg bliver meget i tvivl om, hvorvidt vi ser og hører hvad børnene indirekte fortæller os. Der er stor forskel på deres hverdag når de er hos mig og deres far. Jeg har været single i 3 år, så her hos mig er der meget tid til børnene.
Deres far bor sammen med sin kæreste på 3 år, hendes datter på 7 år, hans søn fra tidl. forhold på 16 år og af og til kommer også en anden søn på 17 år. Desuden har han fået kontakt med en datter han ellers ikke har haft nogen kontakt med overhovedet, så de sidste par år kommer hun også af og til på besøg, har boet der i et par md, hun er 18 år.
Det er lidt rodet, håber I kan finde ud af det. Deres far arbejder desuden rigtigt meget, da han er selvstændig, så stort set hver eneste lørdag og søndag når børnene er hos dem, er han på arbejde det meste af dagen og de er sammen med hans kæreste, som er lidt yngre.
Drengene fortæller nu, at deres største ønske er, at far ikke er sammen med hans kæreste. Hun er en anden når deres far ikke er hjemme mener de. Så nu vil de gerne være mere hos mig. I hvert fald de dage hvor deres far arbejder, vil de hellere hjem til mig end være hos hans kæreste. Vi tre voksne og drengene har snakket lidt om tingene, men jeg er meget meget i tvivl om hvad der er bedst for dem. Syntes de har en fantastisk far, når han har tid til dem vel at mærke. Men vi er meget meget forskellige. Han er meget stresset og aldrig nærværende. Jeg syntes kæresten virker sød, men kan godt mærke at hun ikke viser nogen interesse som sådan for børnene.
Kan i evt. anbefale os noget hjælp. Har tidligere fået hjælp igennem skolen, da begge drengene har dårligt selvværd og har haft svært ved, at tro de er gode nok og få venner i skolen. Men syntes ikke der er noget samarbejde, så nu vil jeg gerne finde den bedst mulige hjælp til vores familier, så drengene får det bedst mulige liv. Tænker måske, at en person som drengene kan blive fortrolige med ville være godt at få et samarbejde med.
De passer meget på ikke at gøre nogle kede af det, og er så dårlige over at sige at de ikke er glade for fars kæreste. Så det skal være en de kan åbne op for, som de tør stole på. Måske en der kunne følge drengenes hverdag både hos mig og hos deres far og kæreste. en der kan hjælpe os voksne til at se de ting vi sikkert gør forkert, en der kan lytte rigtigt efter og finde ud af om drengene har bedre af at bo mere et andet sted.
Håber I kan finde rundt i brevet, det er så svært at skrive det kort.
Vi bor i Fredericia, så håber I måske kender en "hjælp" til os i nærheden.
Venligst B
Renée's svar:
Kære Berith
Jeg synes det lyder som om, at jeres drenge forsøger at sige, så pænt som de nu kan, at de trænger ....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her