Bloggen

Skrevet af: Lotte Kappelskov
05-07-2011 06:30 

Jordbær og solcreme. Sommerkjoler og sandaler.  Ispinde og badebassin. Hvidvin og grill på terrassen. Regnvejr og gummistøvler. Det er nogle af mine sommerassociationer. Hvilke associationer får du? De næste jeg får er præstation og stress. Det modsatte af hvad man ønsker sig af en ferie, ikke sandt?  

Præstationsræset synes, at finde sin chance for at besætte og bemægtige sig plads selv de mest besynderlige steder. Ikke mindst når det handler om ferie. Det er min erfaring, at når det gælder deleforældre, så har Præstationen særdeles gode vilkår. Den får magt, til skade for både forældre og børn.

Hvem kan holde den bedste, sjoveste, dyreste mest børnevenlige eller mest kreative, alternative og mest politiske korrekte ferie? Uanset om det handler om tivoli og badedyr eller det handler om cykling og naturoplevelser, så har Præstationen det med at stikke sit fjæs op overalt. Det lever som regel af Angsten for ikke at være god nok. Konkret bekymringen for om børnene foretrækker selskabet med den anden forælder. Angsten giver Præstation mulighed for at herse med, og herske over de voksne. Det kan resultere i mange genvordigheder. For hvem bestemmer over hvem og hvem skal tilgodeses mest? Skal jeg lade mig diktere af min kærestes eks, som tager på charter, hvorefter min kæreste føler, at vi bliver nødt til at gøre det samme for at sikre sig at børnene ikke synes, at ferien med os er en fiasko? Hvordan kan jeg som enlig mor leve op til den ferie som mine børns far disker op med? Og hvis jeg er stærk nok til ikke at sætte mig i gæld for at matche det, hvad betyder det så? Det er blot nogle få af de dilemmaer jeg hører om i disse dage.

Vi ser ofte sommerferien som den oase hvor vi endelig skal mærke livet og samtidig slappe af på den rigtige måde. Det bliver den periode, hvor der skal kompenseres og dermed bliver ferien til et projekt i sig selv. Et projekt, som er dømt til at mislykkes, fordi det kalder på Perfektionismen. Perfektionismen kræver en vurdering af, om ferien nu er så perfekt, som den skal være for, at leve op til de forestillinger og forventninger vi som voksne gør os. Forestillinger om ferien som det sted, hvor børnene ikke er sure og hvor vi er lykkelige sammen som familie. Den perfekte ferie er dømt til at mislykkes for det perfekte menneske, den perfekte familie og det perfekte liv er en illusion.

Det, jeg taler meget med mine klienter om i øjeblikket, er den øvelse det er at prøve at være til stede i ferien uanset hvor og hvordan den tilbringes. At bruge pausen fra arbejde som en mulighed for at opleve nuet som det er. Et nu, hvor vi kan vælge at bruge vore sanser og sætte tempoet ned.  Her får vi mulighed for at genopleve alvoren i barnets leg og mærke livet, som vi gjorde dengang vi var børn. Når det sker, sker der også det forunderlige, at vi bliver i stand til at være sammen med vores børn på en mere nærværende og sjovere måde. Når alt kommer til alt, så er det jo netop nærværet, samværet, kærligheden og glæden, de fleste ønsker at opleve. Det er når vi oplever det, at vi kan give det videre og det er jo det vore børn har brug for. Når det bliver til en ny præstation, så dør det, men den gode nyhed er, at vi alle er så privilegeret at have det, som skal til, nemlig LIVET.

Trackback Udskriv

Placering: Blogs Lotte Kappelskov

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller