Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen

Bloggen

Om den ”rigtige” familie..........

jun 23

Skrevet af: Renée Toft Simonsen
23-06-2011 10:42  RssIcon

Lige knap 80 % af de danske børn i femte klasse, mener ifølge en ny undersøgelse foretaget af Børnerådet, at en ”rigtig” familie, er sådan en hvor far, mor og børn bor sammen! En sammenbragt familie er altså ikke en rigtig familie i de fleste børns univers. Det bliver der kommenteret på i en artikel i Politiken, og der bliver givet bud på hvorfor mon børn i femte klasse har den opfattelse? Der er flere faktorer der spiller ind, bl.a. ifølge Lisbeth Zornig Andersen, at det i film, bøger og alle mulige andre sammenhænge er kernefamilien vi tager udgangspunkt i, og at vi voksne i vores kultur er ret gode til, at holde børn fast i den forestilling at netop kernefamilien således er den ”rigtige” familie.

Ifølge Anette Due Madsen handler det også om langt dybere mekanismer, nemlig børns urdrift om at ville være tæt på dem, de kommer fra. Hun siger at det vigtigste for børn er at have en tryg base, men i anderledes familieformer kan den tryghed blive truet, og derfor svarer mange børn at kernefamilien er den bedste familieform.

Nu er det jo sådan at ca. 70 % af alle børn i Danmark bor i en kernefamilie, mens kun ca. 28 % har forældre der er skilt, hvilket for mig at se også kan være en del af forklaringen på hvorfor børn svarer som de gør i den her undersøgelse. De børn der har forældre der er skilt, bor i alle mulige forskellige konstellationer, mest hos mor, mest hos far, halv/halv, med bonusfar, med bonusmor, med og uden bonussøskende, med to mødre, med to fædre etc etc., men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er 70 % jo mere end 28 %, og derfor må normen og det mest almindelige for de fleste børn være, at de bor i en kernefamilie – At de så oven i købet selv synes, at lige nøjagtig det, er det bedste, jamen er det ikke bare dejligt? Det synes jeg det er, og tænker samtidig, at fordi det er dejligt for dem der bor i en kernefamilie, behøver det ikke betyde, at det ikke kan være dejligt at bo i en sammenbragt familie.

At ”noget” er godt for nogen, behøver ikke betyde, at det så automatisk er dårligt for dem der ikke har det ”noget” – dem der ikke har det ”noget”, har jo så bare noget andet ”noget”. For mange børn er det problematisk når far og mor går fra hinanden og tankerne om den ”rigtige” familie bliver rystet, for når man ikke bor i sådan en, hvilken slags familie bor man så i, og kunne en rigtig familie, være andet end kernefamilien? Selvfølgelig kan det dét, men de tanker børnene har, bliver vi nødt til at anerkende og acceptere og være åbne overfor. Og i den proces må også ligge, at man nok skal arbejde lidt hårdere for at få en sammenbragt familie til, at føles som en rigtig familie for børnene! Sådan er det bare, det er et vilkår vi må forholde os til.

For sammenbragte familier ER bare ikke givet på samme måde som en kernefamilie - hvis f.eks. bonusmor går fra far, så er det ikke sikkert Freja nogensinde ser hende igen – og deri ligger jo en enorm usikkerhed i forhold til som barn, at turde placere sine følelser om at høre sammen i bonusmors kurv – og det ved børn jo godt. Børn er kloge og tænksomme og ikke mindst utrolig følsomme, og jeg tror på at de kan mærke, det øjeblik hvor den sammenbragte familie er blevet en rigtig familie – noget der kan tage mange år og noget man skal arbejde hårdt for at opnå, ja, men samtidig helt sikkert noget der kan lade sig gøre.

For snart mange år siden skrev jeg min første bog om Karla ”Karlas Kabale”, og den var på selve familieområdet og familiens konstellation meget inspireret af min egen familie. Jeg boede nemlig sammen med tre sammenbragte børn der hver især, og på hver deres måde, baksede med hvem der lige nøjagtig var deres rigtige familie, når vi nu sådan alle sammen var blevet mikset på kryds og tværs. F.eks. var mine børn jo kommet til at holde så meget af min mands datter, at de følte de var søskende, men det var de jo så ikke alligevel, ikke ”rigtigt” i al fald, og hvor var det dog besværligt......

For hvordan håndterer man at ens følelser ikke hænger sammen med ens forestillinger? I bogen ”Karlas Kabale” finder Karla faktisk en måde at tænke og føle omkring begrebet ”en rigtig familie” – hun ender nemlig med, at tænke om sin egen familie, at alle dem hun holder allermest af i hele verden, dét er hendes rigtige familie! På den måde kommer hun ud over alle forestillinger og alle konstellationer og får anbragt den ”rigtige” familie lige der hvor den hører hjemme – i hjertet..........

Kærlig Hilsen Renée

2 kommentar(er) indtil nu...


Sv: Om den ”rigtige” familie..........

Det er et godt spørgsmål hvad den "rigtige" familie er. Men jeg kan godt tilslutte mig noget af det fra Karlas kabale - nemlig at en rigtig familie er den man har i hjertet.
Jeg så filmen sammen med mine børn og vi sad alle 3 med tårerne trillende ned ad kinderne. Mange af situationerne kunne vi jo genkende fra os selv.
Mest tankevækkende var det da min søn på 7 sagde "hvor er den anden mor henne?" - han troede simpelthen at han var blevet født af 2 mødre fordi en papmor for ham også er en mor (vi blev skilt da han var 3)
Jeg forklarede at han altså var kommet ud af maven på mig - men at han havde den tanke om mødre/familie m.v. satte da noget igang hos mig.

Rigtig god sommer.

Af butterfly,   25-06-2011 17:22

Sv: Om den ”rigtige” familie..........

Det er jo kun få børn der KUN bor i en sammenbragt familie. De fleste børn i sammenbragte familier "bor" også i større eller mindre grad i en anden familie, nemlig den fraværende biologiske forældres familie. Selv hvis samværet på den ene eller andens af (bio)forældrenes initiativ er skruet ned tæt på nul, vil det ofte udløse sorg og/eller savn hos barnet.
Læser man litteraturen om pap/plastik/bonus forældre, er rådet fra eksperter ofte, at den forældregruppe helst skal blande sig udenom opdragelsen af barnet. Fordi det jo netop ikke er deres barn, et faktum børn som regel er ganske bevidste om.

Så jo - the real thing is the best thing.

Faktisk er det veldokumenteret, at de grimme ting, overgreb og sådan noget, optræder langt hyppigere fra stedforældre end fra biologiske forældre.

Så jo - nogle bonusforældre er måske bedre end ingenting.
Men de er og bliver en erstatning for den forældre, der netop er fraværende.









Bior man i en sammenbragt familier, bor de fleste børnm også i

Af Klid,   14-11-2011 13:16

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Seneste kommentarer

love
Thanks for stopping the divorce
Sv: Hatten af for mine børns bonusfar
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens


Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc