Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen

Bloggen

Omvendt Robin Hood - tag fra de fattige og giv til de rige – i vækstens navn

jun 16

Skrevet af: Renée Toft Simonsen
16-06-2011 15:18  RssIcon

Hjælp til skilsmissebørn spares væk var overskriften i Politiken i dag, og jeg må da indrømme, at set fra vores vinkel, delebarn.dk, synes det bare ikke det rette sted at spare. Mange af de breve vi får i rådgivningen handler om ting vi sagtens kan klare, og sikkert er det, at gennem de råd vi giver, kan folk ofte komme videre med det som er deres udfordring. Men der er også mange af de breve vi modtager, hvor konflikten åbenlyst ikke kan klares her på vores netportal, og hvor vi må råde folk til at kontakte statsamtet, med henblik på en samtale med en rådgiver, måske en børnesagkyndig undersøgelse i forhold til barnets tarv.

Og det er lige nøjagtig den gruppe mennesker, der virkelig kommer i klemme med den nye sparerunde. Regeringen har netop givet statsforvaltningen besked på at de skal spare 12.5 % af budgetterne fra næste år og året efter skal der igen spares 2,5 %. Det vil sige en reel besparelse på 15 %, som skal være et led i regeringens genopretningspakke. I forvejen er landets statsforvaltninger belastede udover hvad der er rimeligt, og vi ved der allerede er lange ventetider hvor konflikter eskalerer, til stor skade for børnene. Den nye forældreansvarslov siger ellers at barnets tarv skulle være i centrum ved afgørelser i statsforvaltningerne: Alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet – og barnets perspektiv skal belyses i alle sager...” dette kan ske ved hjælp af samtaler eller børnesagkyndige undersøgelser. Jo, tak, men når det så samtidig viser sig, at det på nuværende tidspunkt, kun er 7 ud af 100 børn og familier der får tilbudt hjælp fra socialrådgiver og el. børnesagkyndig, begynder hensigten i forældreansvarsloven virkelig at klinge hult, efter min mening. Ifølge Politiken i dag, blev der sidste år behandlet sager i statsforvaltningen for lige knap 30 000 børn og i under halvdelen af sagerne var der en psykolog med for at tale barnets sag. Med den nye sparerunde på 15 % i alle landets statsforvaltninger, kan man kun frygte hvor få børn der vil blive hørt fremover?

De siger det er umuligt at finde pengene, og at skilsmisse børn må blive påvirket ligesom alle andre dele af samfundet. Men når man tænker på hvad der ellers bruges penge til kan man godt blive gal i skralden. F.eks. gav man rask væk penge til banker for nogle år siden (via bankpakken), de blev dediceret belønnet for at have handlet uansvarligt og været grådige, og i samme banker sidder stadig de samme direktører, nu bare med endnu højere lønninger, betalt af skattefar. Det er helt enkelt ikke i orden med den form for prioritering – at lade skilsmissebørn, hvis forældre ikke kan blive enige, betale gildet....  Hvis det ikke var så sørgeligt, var det jo næsten komisk – en omvendt Robin Hood - tag fra de fattige og giv til de rige – i vækstens navn.............

Ophavsret©2011 delebarn.dk

1 kommentar(er) indtil nu...


Sv: Omvendt Robin Hood - tag fra de fattige og giv til de rige – i vækstens navn

HØRT, jeg ville ønske at det var folk med både hjerne og hjerte der stillede op til Folketingsvalg. Renée, jeg ville aldrig betænke mig på at stemme dig direkte ind i magtens centrum.

De skulle skamme sig, de FOLKEVALGTE

Af karenmarie,   16-06-2011 16:11

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Seneste kommentarer

love
Thanks for stopping the divorce
Sv: Hatten af for mine børns bonusfar
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens


Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc