Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen

Bloggen

Baglæns ind i fremtiden som mor.

jun 7

Skrevet af: Lotte Kappelskov
07-06-2011 16:02  RssIcon

For nyligt mødte jeg ung kvinde, som var på vej til at blive mor. Hun glædede sig, men hendes fortid som skilsmissebarn pressede sig på. Ubesvarede spørgsmål meldte sig i takt med at maven voksede.

”Hvorfor blev mine forældre egentlig skilt?”

”Hvorfor kunne jeg ikke tale med min mor om min far?”

”Hvorfor så jeg ham så lidt til ham?”

”Hvorfor insisterede han ikke på at se mig”?

Erindringer dukkede op: Moderen, som ringede til faderen for at lave aftaler. Faderens nye kæreste. Moderens triste øjne. Følelser som vrede og sorg trængte sig på i den vordende mor og hun mærkede et behov for at få det hele sat på plads.

Som så mange moderne psykologer, er jeg som udgangspunkt mere optaget af at hjælpe mine klienter ind i fremtiden end at se bagud. Denne kvindes fremtid var påtrængende. Der var et barn og et liv, som ventede på hende og havde brug for hende. Den unge kvinde havde selv arbejdet på at give plads til sine følelser og tanker. Hun havde forsøgt at acceptere det, som en naturlig proces ifht. det, at blive mor. Hun havde forsøgt at sige til sig selv, at hun ikke kunne lave om på fortiden, men lige meget hjalp det. Spørgsmålene, erindringerne og følelserne var fortsat lige stærke. Kvinden følte, at hun sad fast og hun havde brug for at finde ud af hvordan hun bedst muligt kunne komme ud af den suppedas, som hun oplevede hun var havnet i. En suppedas, hvor hun havde svært ved at forstå og kapere sit eget insisterende behov for at gå tilbage i tid. Hun bebrejdede sig selv, at hun havde svært ved at slippe fortiden og fangne sin fremtid som mor. Hun havde svært ved at se hvordan hun skulle komme videre. Som hun sagde ” Jeg kan ikke gøre noget ved det. Fortiden står ikke til at ændre……”

En klog mand har engang sagt: ”Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom”. Men kan det nu passe? Jo det er muligt at gå tilbage og finde ressourcerige, foretrukne fortællinger som alternativ til de tynde og ressourcefattige historier. Det er netop det arbejde den unge kvinde og jeg er gået i kast med sammen. At skabe en mulighed for at få fat i de gode historier om engang hendes mor og far mødte hinanden, blev forelskede og fik hende. Om dengang de glædede sig over deres lille guldklump og dengang de var en familie. At skabe mulighed for at høre fortællingen om dengang hendes mor og far valgte at gå fra hinanden og at det ikke betød, at de valgte hende fra. Om hvordan de fortsat begge elskede hende og ønskede det bedste for hende. For at kunne udvikle sit eget moderskab, må hun tilbage og finde de fortællinger. Hendes forældre glemte at give hende den historie, som også er hendes. Derfor må hun tilbage til forældrene så længe hun har dem. Hun må udfordre dem og opfordre dem til at begynde at fortælle. Hun må insistere og spørge, og spørge og insistere for selvom hun nu er voksen og på vej til at blive mor, har hun ret til den historie. Og netop fordi hun er voksen og i gang med at konstituere sig selv som mor, har hun brug for det. Hendes sorg og hendes vrede insisterer og inviterer til de fortællinger.

Tak til min klient, som endnu engang hjalp mig til at få øje på børn og voksne børns ret til deres historie.

1 kommentar(er) indtil nu...


Sv: Baglæns ind i fremtiden som mor.

Jeg vil gerne knytte nogle bemærkninger til Lottes klient:Jeg havde som børnesagkyndig - år tilbage - en unge kvinde der skulle skilles og hun havde en fortid som skilsmissebarn hvor hun ikke kunne finde hoved og hale i mors og far oplevelser af den forgangne skilsmisse. Det som hjalp hende ( og jeg har brugt den tit) var at hun fik alle de papirer ( moderen havde gemt) som handlede om skilsmissen. Det hjalp hende og via dette fik hun bedre styr på den fortid hun ikke kunne finde hoved og hale på. Den unge kvinde sagde dengang ved at læse de her papir fik jeg selv min egen historie tilbage - hverken mors udlægning eller fars udlægning. Her tror jeg - på baggrund af min erfaring i de her sager - at den " sandhed" man søger findes fordi hvis forældrene spørges vil der være mange "efterrationalisering / ønsketænkning/ beskyttelse" af ens barn ect. der er i spil. Og mon alt det her dybest set har noget med skilsmisse af gøre?? her tænker jeg også den unge 17 årige delebarn som nu er 19 og har skrevet hertil hjemmesiden. Vores forældre er det de er - på godt og ondt - uanset om de er skilte eller ej - og det er for nogen en " lang rejse" at erkende dette og ofte smertefuld - men altid aktuelt når man selv skal være forældre. Nogen skal have hjælp hertil andre tager den lange vej og modnes med de dilemmaer man bagudrettet kæmpede med. Her kommer skilsmissebarnet ind for skilsmissebørn har generelt mange dilemmaer hvor hensyn til forældrene ofte har fyldt meget- nogen gange altfor meget ( måske fordi ens forældre dengang var umodne og mere eller mindre egocentriske) det vides sjældent!

Hanne

Af Hanne Søndergaard Jensen,   13-06-2011 15:12

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Seneste kommentarer

love
Thanks for stopping the divorce
Sv: Hatten af for mine børns bonusfar
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens


Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc