Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen

Bloggen

Julen er kvindernes fest i år

dec 23

Skrevet af: Katrine Nordestgaard
23-12-2010 21:47  RssIcon

Guderne skal vide, vi er eksperter i at tilberede kameler her i huset. Der bliver slugt en del, og så gælder det jo om at variere menuen.

Ja, der er nok at brokke sig over. Nok besværligheder, nok kompromiser og nok kameler at sluge. Det kan man jo vælge at fokusere på. Hvis man vil. Men det vil jeg ikke lige nu. Jeg vil være glad og taknemmelig, for jeg har fået den største gave, en mor kan få.

Denne jul er den første, jeg skal fejre med alle mine tre drenge. Min, hans og vores. Det har fået mig til at tænke mig godt om. For ikke alene savner min søns far vores søn. Hans kæreste savner ham også. Hun er et ualmindeligt sødt og kærligt menneske, der bare vil min lille dreng alt det bedste. Samtidig savner min bonus-søns mor også sin søn. Det barn, jeg får lov at holde jul med. Og jeg ved, hun gladeligt giver ham til mig. Hun stoler på mig og har tillid til, at jeg varetager opgaven efter bedste evne. Og at det er godt nok.

For mig er julen en tid til taknemmelighed. Eftertanke og kærlighed. I år er speciel, for jeg har fået to nye kvinder ind i mit liv. To kvinder, jeg ikke har bedt om, og i roller, der klassisk giver en masse fnidder og bøvl. Men ikke her, og det er jeg så uendeligt taknemmelig for. Tænk sig! Jeg deler børn med kvinder, der også bare vil dem og mig det godt. Jeg er de to kvinder taknemmelig på hver sin måde. Den ene er ikke mor til mit barn, men hun holder af ham på en måde, som er en forælder værdig. Den anden overlader roligt det bedste, hun har i min varetægt. Det er stort, og det er jeg taknemmelig for. Derfor får de også begge gaver af mig i år. Bare småting, men kortet, der er lagt ved bør få dem til at forstå, de er værdsatte.

God jul til alle mødre af alle slags. Det er en smuk opgave, vi har fået, uanset børnenes gener.

3 kommentar(er) indtil nu...


Sv: Julen er kvindernes fest i år

Åh, Katrine - hvis flere dog havde overskud som dig til at se sådan på tingene!!

Jeg bliver så fortvivlet, når jeg gennem tiden har hørt venner og bekendte omtale deres eks'er og deres eks'ers nye partnere i grimme vendinger. For pokker, hvor er det bare ødelæggende for alt godt samarbejde om vores delebørn.

Jeg er selv lige så heldig som dig. Min skønne eks-mand har den dejligste kæreste, man kan tænke sig. Hun er virkelig bare så rar overfor Marius - og han er så glad for hende. Hvad mere kan man ønske sig?

Jeg tænker tit, om jaloux mødre i virkeligheden hellere ville have en ondskabsfuld stedmor til deres børn? Det kan man da næppe forestille sig...

Som voksen skilsmissebarn er det stadig noget, der betyder rigtigt meget for mig og for vores familie - og mine forældre har det heldigvis lige så godt som min eks-mand og jeg. Min mor og min fars kone har endda spillet badminton sammen i rigtig mange år, vi holder allesammen jul sammen - og min stedmors forældre er inviteret med ud til min mor til julefrokost.

Det er dejligt! For både voksne og børn :-)

Rigtig godt nytår til jer alle.

Janne

Af Janne Hansen,   30-12-2010 16:14

Sv: Julen er kvindernes fest i år

Jeg syntes det er utroligt vigtigt at delebarnet føler sig tryg og kan vælge at holde jul ved den forældre de ønsker.
Det er de to familiers ansvar at delebarnet, hvis dette ikke har opnået en sådan alder at de selv kan vælge hvor de ønsker at holde jul. At forældre til barnet laver nogle faste traditioner for hvordan og hvor delebarnet holder jul. Dette kan eksempelvis være at man hvert år skifter mellem de to familier. Den ene familie har delebarnet ulige år og den anden har delebarnet de lige år. Derved sikres det at delebarnet ikke bliver tvunget til at vælge mellem de to familier og skånes derved for det pres som denne handling påligger han eller hende.

Af Penille jensen,   05-01-2011 13:19

Sv: Julen er kvindernes fest i år

Jeg syntes det er utroligt vigtigt at delebarnet føler sig tryg og kan vælge at holde jul ved den forældre de ønsker.
Det er de to familiers ansvar at delebarnet, hvis dette ikke har opnået en sådan alder at de selv kan vælge hvor de ønsker at holde jul. At forældre til barnet laver nogle faste traditioner for hvordan og hvor delebarnet holder jul. Dette kan eksempelvis være at man hvert år skifter mellem de to familier. Den ene familie har delebarnet ulige år og den anden har delebarnet de lige år. Derved sikres det at delebarnet ikke bliver tvunget til at vælge mellem de to familier og skånes derved for det pres som denne handling påligger han eller hende.

Af Penille jensen,   05-01-2011 13:34

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Seneste kommentarer

love
Thanks for stopping the divorce
Sv: Hatten af for mine børns bonusfar
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens


Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc