Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen








Bloggen

Om at sætte sine børn fri

feb 15

Skrevet af: Majbritt Mikkelsen
15-02-2016 08:56  RssIcon


I skrivende stund hænger mine to børn/basser/guldklumper/håbefulde afkom i en flyvemaskine et sted over Indien. Nærmere betegnet tæt på en by med det mundrette navn Muzaffarnagar. Og så er det æ' engang løwn. Det kan jeg nemlig se på en App. Sgu! Hvor smart har man lige lov at være, når man sidder herhjemme i sin sofa i Sinding, Jylland, Danmark og grubler lidt over det faktum, at man har sendt sine børn om på den anden side af kloden og først ser dem igen engang, når vintergækkerne (og påskeliljerne?) for længst er afblomstret. Helt nøjagtigt den 25. marts. Som i om fem og en halv uge.

Det er fisen fløjt'me lang tid! Jeg vil vædde med, at Johannes har fået overskæg, og Andrea har købt sin første bh, når jeg ser dem igen. Jamen, så stærkt går det!

Jeg har egentligt har været rimelig cool omkring det hele. Og er det sådan set stadigvæk, men forleden dag gik det alligevel op for mig, at nu var det nu, at den længe planlagte tur til Thailand sammen med deres far og hans søde kæreste og hendes søn stod for døren. Øjeblikket, hvor virkeligheden ramte mig, var da jeg blev lukket ind i den Facebook gruppe, hvor vi er en særlig udvalgt skare, der får lov at følge det lille rejseholds eskapader på tæt hold, når de skal rundt i Thailand med rygsæk, tage dykkercertifikat, ride på elefanter, på ø-hop, spise karamelliserede græshopper og drikke mangojuice til de får knopper af det.

Men dér gik det for alvor op for mig, at jeg er fuldstændig uden indflydelse på mine børns liv og levned i pænt lang tid. Det er nu alligevel lidt mærkeligt, når man er hende, der (omend med lidt møje og besvær) skød dem ud i verden for henholdsvis 13 og snart 11 år siden. Nå, men nu er jeg af natur ikke den specielt bekymrede type. Det er godt. Og heldigvis er de to basser udstyret med en far, som er både fornuftig og alting. Som tidligere strisser hører han ikke just til i gruppen af fædre, der kaster sine børn ud over en klippevæg i en faldskærm uden i det mindste at have tjekket, at reserveskærmen er intakt ;-)

Derfor var jeg heller ikke et sekund i tvivl om – da jeg for halvandet år siden – blev varslet om denne tur, at selvfølgelig skulle de af sted. Jeg kunne aldrig i min vildeste fantasi drømme om at stille mig i vejen for den mulighed. Det er der to primære årsager til. Den ene er, at det handler om det, som man med et fint ord kan kalde "horisontudvidelse". For det er det, de får - udvidet deres horisont. Den anden er, at det giver mig mulighed for at gøre det samme.

Og netop det sidste blev jeg konfronteret med for ganske nylig, hvor jeg i en eller anden sammenhæng fik nævnt, at ungerne var på vej østover og skulle være væk i så og så lang tid. Én kvinde (som jeg ikke kender nævneværdigt) kiggede på mig med "at-jeg-kunne-finde-på-det-blikket" og sagde med det samme, at det ALDRIG nogensinde ville være en mulighed i hendes univers. Hun ville aldrig sige ja til at skulle undvære sine børn i så lang tid. Never. Ever. Punktum. Slut. Altså hun ville jo selvfølgelig gerne selv have børnene med ud og rejse i en længere periode, hvis muligheden bød sig. Men vice versa? ... not a single chance! Jeg prøvede at gå ind i snakken, men fornemmede hurtigt, at det ville svare nogenlunde til at sætte ild til 1.000 liter fyringsolie uden at have gennemtænkt slukningsmulighederne. Så jeg droppede det.

Men jeg blev faktisk helt tom indeni ovenpå hendes udmelding. Jeg mener, det kan man (ski) da ikke tillade sig, medmindre faren vitterligt ikke er i stand til at tage sig af børnene. Så giver det sig ligesom selv. Men med udgangspunkt i, at manden er et voksent menneske og i øvrigt relativt fornuftig skruet sammen på øverste etage, så er det tæt på det mest egoistiske, jeg længe har hørt, at tro at man har eneret på de oplevelser med sine børn, der rækker udover dagsture til Legoland og sommerferie til Lidoen. Hmprf!

Og ja, der er plusser og minusser ved at være skilt. Bestemt. Og lige her kan man jo så vælge at se det enten som en fordel eller en ulempe, at man ikke er den eneste ene i sine børns liv. Jeg vælger det første. Men hører man til de sidste, så bør man – mener jeg – gribe sig selv hårdt i barm og boller og se efter at pakke sine egne behov umanérligt langt væk til fordel for at lade sine børn blive klogere på nye kulturer, mennesker, dufte, mad, musik,  whatever – og på sig selv ikke mindst. Og livet. Sæt nu jeres børn fri! <3

Nå, men imens jeg har siddet og hidset mig lidt op på andres vegne, så flyver mine unger om kort tid indover Burma. Livet er vidunderligt. Og Flightradar24 genial!

Og så har jeg i øvrigt besluttet mig for at bruge de fem og en halv uge på at gøre nogle af de ting, som jeg ellers gør for sjældent. Eller aldrig har gjort.


Majbritt

IMG_7728        IMG_7729


Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Tilføj kommentar   Annuller 

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook

Juridisk og Børnesagkyndig rådgivning centralt i København..

Jurister og børnesagkyndig med erfaring fra Statsforvaltningen tilbyder bistand i samværs - bopæl - forældremyndigheds sager.

1. Det være sig kontakt og/eller møde i Statsforvaltningen. Hvad gør man?

2. Eller som juridisk rådgiver/bisidder i din sag i Stats- forvaltningen.

3. Afklarende samtaler med jer begge/eller ene samtale. Spørgsmålene er tit om børn, som ikke trives med  en eksisterende samværs aftale/afgørelse. Det vedrører børn i alderen  0 – 16 år.
Børn der skal i gang med samvær- /deleordning efter forældrenes brud. Desuden rådgivning vedr. bopæl og forældremyndighed.
Uanset jeres konflikter og  evt. uenigheder med at samarbejde har vi erfaring med hvordan du/I bedst kommer videre.

Henvendelse i dagtimerne til :
 
Hanne Søndergaard Jensen – 42220330
Betina Bak – 28744101
Lina Lyster - 28777236
www.bakpluslyster.dk


Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens
Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING
Sv: Hvad gør du med sorgen over skilsmissen?
Sv: Hvad gør du med sorgen over skilsmissen?
Sv: Hvad gør du med sorgen over skilsmissen?


Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook