mar 6

Skrevet af: Sølvi Ellinora
06-03-2014 16:56 

Børnenes mor skal ikke bo sammen med jer. Det skal hendes regler heller ikke.

Jeg hører så tit om sammenbragte familier, hvor børnenes mor stadig spiller en alt for stor rolle. Det får hun lov til af en overordnet grund:

Nogle (mange) mødre er rigtig gode til at overbevise om, at det er bedst for børnene, at der er ens regler i de to hjem. Det kan være regler om sengetider, badning, spisning osv.

Det er ikke sandt. Børn kan sagtens finde ud af, at der er forskellige regler forskellige steder. Det kræver blot tydelighed. (Og at man inderst inde tror på, at det er ok at have forskellige regler.)

Jeg talte for nylig med en meget klog 9-årig dreng, jeg kender. Jeg fortalte ham, at jeg skulle på TV for at tale om det med at blive skilt og få nye kærester.

"Jeg ved også godt, hvordan det er!", sagde han begejstret.

"Hos den ene må man spille fodbold i stuen. Og det må man ikke hos den anden. Sådan er det."

Han havde styr på det med, at nye kærester betød nye regler. Og det er OK.

Det er meget (!) vigtigt, at I som nyt par laver jeres regler. Og det betyder også åbenhed for, at det kan være, at dine ideer og regler, du har levet efter i lang tid skal tages op til revision. Det dur ikke at kopiere det liv, du havde med din eks. Det gik jo galt, og din nye kæreste (og dig og alle børn) fortjener et nyt familiesystem, der virker.

Og et familiesystem, der virker, har to ligeværdige voksne i kernen, der har styr på det.

Børn kan godt finde ud af, hvis man i det ene hjem ikke deler håndklæder eller ikke har bare tæer i sofaen eller bukser på, når man sidder ved bordet - selvom det er ok i det andet.

Bare I er tydelige.

Derfor er det vigtigste i virkeligheden at lære børnene, at det er OK at leve på forskellige måder. Og ikke tale dårligt om den måde det sker på i den anden familie.

Fordi jeres regler understøtter jeres værdier. Og jeres værdier skal være jeres. De skal ikke være genbrugsværdier fra forliste forhold.