At vælge mellem slik og gulerødder
feb
20
Skrevet af:
Lotte Kappelskov
20-02-2013 16:44
De alvorlige blå øjnes klare blik fængsler min opmærksomhed, idet Nikolaj reflekterer over sine to verdner. En verden hos mor, som er præget af tryghed og faste rammer og en verden hos far, som er præget af frie rammer og svære valg. For som Nikolaj siger. "Hvad skal et barn gøre, når det får valget mellem at spise gulerødder eller slik. Det er klart, at så vil man vælge slikket. Selvom jeg ved, at det er bedst for mig at vælge guleroden, så vælger jeg jo slikket alligevel, for det smager bedst.
Nikolajs dilemma er stort. I den ene verden må man være oppe til klokken 22. I den anden verden skal man i seng kl. 19. I den ene verden må man se alle de film man vil og spille alle de spil man vil og i den anden verden er der regler for fjernsyn og brugen af computer. I den ene verden må man få penge til sodavand og i den anden verden er sodavand ikke noget man bare får. I den ene verden er der noget man selv bestemmer og meget man ikke selv bestemmer. I den anden verden er der noget man ikke selv bestemmer og meget man selv bestemmer. Og det er svært at bestemme hvornår man vil i seng og hvor meget slik man vil spise.
"Jeg vil gerne have lov til at være oppe til klokken elleve. Det må jeg hos min far. Det er fedt". Men jeg kan ikke lide at sove hos min far. Jeg får ondt i maven fordi jeg savner min mor så meget. Men det kan jeg ikke sige til ham, for så bliver han nok sur. Han siger, at det er min mors skyld, at jeg ikke vil sove hos ham. Men det er det slet ikke.
Dilemmaet har sat sig i maven. Det er blevet til en stor klump, som gør ondt. Især når Nikolaj skal sove. Nikolaj har et stort ønske. "Jeg ville bare ønske, at min far gad at lave lidt flere ting med mig og måske ringe til mig. Men han har ikke tid. Han er nemlig nødt til at arbejde rigtig meget. Han rejser også til USA. Jeg gad godt at komme med, men jeg havde bare ikke så meget lyst til det, for så kan jeg ikke komme hjem til min mor. Jeg synes, at min far er sej. Men han er bare ikke sådan en rigtig god far. Altså sådan en, som bruger tid på sine børn.
Nikolaj har fundet frem til sin egen løsning. "Jeg kan jo lige så godt tage det jeg kan få. Så det gør jeg fra nu af og sidste søndag, der så vi en film sammen. Det var hyggeligt".
Tænk hvis vi voksne blev i stand til at lytte til barnets stemme og tænk, hvis vi havde barnet indsigt. Gad vide hvordan verden så ville se ud?