Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen








Bloggen

NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

okt 18

Skrevet af: Hanne Søndergaard Jensen
18-10-2012 06:08  RssIcon

Eks. 7 DAGE UD AF 14 DAGE ER IKKE LÆNGERE I LOVTEKSTEN.

En formulering i forældreansvarsloven omkring fastsættelse af samvær er ændret med virkning pr. 1.10.2012.

Tidligere var der i loven hjemmel til at fastsætte samvær ”fra en time til 7 dage ud af en 14 dages periode.” Hermed lagde loven op til en deleordning, altså som lige fordelingen af tiden med barnet - mellem bopæl og samværsforældre.

I dag er denne formulering hvad angår samvær ændret til; ”at fastsættelse af samvær beror på en konkret individuel vurdering af det enkelte barn”

Hermed tages der ikke stilling til omfang af samvær mellem et barn og en samværsforælder da omfanget alene beror på en individuel vurdering i hvert enkelt sag.

Forældre kan naturligvis selv indgå aftaler om ligedeling af tid – såsom en 7/7 ordning. Men Statsforvaltningen har udeladt overnævnte formulering og står hermed mere frit når der skal skønnes omkring omfang af samvær – i den enkelte sag.

Selv læser jeg denne ændring som, at deleordning er en undtagelse der sker i meget få sager. Det blev oplyst på et møde jeg var til blandt de børnesagkyndige i foråret, at ud af knap 16.000 samværs-afgørelser ved Statsforvaltningerne om året (2010) var der i 84 tilfælde tale om en 7/7 samværsordning.  Det synes jeg selv er godt, idet jeg tror at en 7/7 ordning er ”en voksenopfindelse”. Når det er sagt vil jeg dog medgive at de 6/8 ordninger nok i nogle tilfælde lige så godt kunne være 7/7.

Der er mange forskellige baggrunde for deleordning. Det som er vigtigt er at man som forældre kan bibeholde meget tid med sit barn – det kan man godt selvom det ikke hedder 7/7 – hvordan da ?  Nogle børn savner mere tid med deres samværsforælder, mest fordi de oplever at der ikke er sat særlig tid af netop til dem. Når børn snakker om 7/7 bruger de for det første aldrig det ord – men nævner i stedet at de savner mere tid – ofte med deres far. Det skal man jo tage alvorligt og se om der kan findes mere tid mellem et barn og dets far. Det tror jeg sagtens man kan, hvis man vil finde tiden og være sammen med sit barn, i den for barnet dyrebare tid.

Overfor denne problematik står det faktum, at mange børn ikke kan klare disse hyppige skift – så her er et kompromis som de voksne skal indgå med  hinanden. Og det er et vilkår (for skilsmissebørn) at de vokser op med et savn, som dets forældre godt kan ”lærer” dem at leve med, særlig hvis forældrene arbejder i samme retning.

Nogle børn kan synes at far og mor skal have lige meget tid med dem. Som en dreng i undersøgelsen; ”Børn i deleordning” SFI, så rammende sagde” det er som om de voksne kæmper om førstegevinsten”  (som er mig) og det brød han sig naturligvis ikke om som han gav udtryk for.

Så 7/7 er set med Statsforvaltningens øjne – en undtagelse og godt det samme i de sager hvor far og mor ikke kan enes om ret meget andet, og måske vælger 7/7 for at undgå konflikt (også beskrevet i SFI undersøgelsen) eller hvis barnet endelig bruger ordet, har barnet såmænd lært at også de behøver fred i feltet mellem uenige forældre.

De forældre ( hvor begge kommer) som jeg til stadighed møder i min private praksis, er heldigvis forældre der har øje for barnets velbefindende og som kan indgå kompromisser og her kan en deleordning, uanset hvordan den skrues sammen, være et ”godt nok” alternativ til en almindelig  samværsordning. Men igen det er det enkelte barn der bør være i centrum for en given samvær-eller deleordnings aftale. Det hilses velkommen at de nye ændringer i forældre ansvarsloven netop tage dette udgangspunkt og ikke antal dage/timer.

Endvidere kan man med fordel læse Familiestyrelsens ”Samværsguide” som findes på Familiestyrelsens hjemmeside.

(Obs. Vær opmærksom på at man ikke har opdateret de nye regler og stadig taler om timer og 7 dage ud af 14 dage)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143326

 

 

15 kommentar(er) indtil nu...


Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Ja, den 7/7- eller som nævnt for så vidt også en 6/8-ordning, er djævlens opfindelse... At tvinge et barn til at bo i en kuffert, fordi ingen af forældrene vil undvære... Det er simpelthen modbydeligt, synes jeg, og jeg får altid så ondt af de børn det går ud over..

Så dejligt at det ikke er nævnt så direkte mere, så får færre måske idéen.. ;)


/2plus3

Af 2plus3,   28-10-2012 10:12

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Er ej enig, har børn der fungerer fantastisk i 7/7 ordning, nu igennem fire år, kommer helt an på, hvordan man sammensætter børnenes hverdag.

Af t,   29-10-2012 11:28

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Kære T
Jeg er enig, vi har også 2 børn i 7/7... vi er alle meget glade for ordningen (både børn og voksne).

Vi har valgt at de starter forskudt den ene kører torsdag/torsdag og den anden fredag/fredag - Det er drengenes eget ønske, så får de nemlig en alenedag i begge hjem hver uge.

Det kræver meget samarbejde at køre en fornuftig 7/7 - men kan man finde ud af det er det en gave til alle !

KH Mig

Af mig,   29-10-2012 22:09

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Hej mig.

Det lyder som en rigtig god ide, det med at have en alene dag om Torsdagen. Det tror jeg, at jeg vil tage med i mine overvejelser, og måske også afprøve, vi skifter om Søndagen i øjeblikket. Det med en 7/7 ordning er en rigtig god ide mener jeg, man skal bare huske at respekterer hinandens hjem, og de mennesker som børnene har i begge Deres hjem altså far,mor, og eventuel "nye forældre" i børnenes liv. Jeg tror at de 7/7 ordninger der ikke fungerer, er fordi, at enten mor eller far har uafsluttede følelser eller konflikter i klemme, en vellykket 7 /7 ordning kræver ihvertfald, at der ingen nag eller jalousi er til hinandens nue partnere / liv, og man respekterer at der måske er flere af betydning for børnenes dagligdag, end lige mor og far, men det er svært i starten.

Af t,   30-10-2012 10:10

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Kære Alle Jer som har gode ordninger med 7/7.
Jamen det fungerer da godt for nogle - men sjældent godt for 7/7 hvis det er fastsat i Statsforvaltningen da det jo ofte er imod en af forældrenes ønske.
Så det er kun godt at læse de positive indlæg.
Ja det er ofte en god ide at have forskudte aftaler - jeg møder mange i rådgivningen som har praksiteret forskudte aftaler og det fungerer godt.

Det er godt at høre det kan fungerer - MEN der er mange "skønmalerier" af livet efter en skilsmisse og der er bare voksne der helst så sin eks. ad h. til. Den følelse kan nogen "skjule" andre ikke og det synes jeg man må anerkende og ikke bebrejde den der "hader synet" af eks. en.
Husk at vi i SFI jo siger at 7/7 KAN fungerer for nogle - for andre ikke det synes jeg rent faktisk mange voksne - og børn kan beskrive - hjerteskærende.

Af Hanne Søndergaard Jensen,   30-10-2012 10:38

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Kære T og Mig.

Naturligvis findes der også gode eksempler på hvordan en 7/7-ordning kan tage sig ud. Men det hører desværre til sjældenhederne.

De fleste gange er der tale om forældre, der ikke selv ønsker at undvære barnet, og hvor barnet i øvrigt ikke har mulighed for at se de samme venner, komme til de samme fritidsaktiviteter, og hvor forældrene desuden ikke samarbejder særligt godt. Og i disse tilfælde er det rigtigt skidt, for der handler det alene om at barnet flytter frem og tilbage mellem 2 vidt forskellige liv, uge efter uge efter uge...

Tro mig.. Jeg kender også flere af de voksne, der som børn blev udsat for en 7/7-ordning; deres forældre syntes det kørte så godt, men børnene (som de var dengang) var stressede, og havde det skidt. De var bare gode til at indordne sig, og skjule hvordan de egentligt havde det, hvilket de gjorde mere eller mindre bevidst for bl.a. ikke at gøre forældrene kede af det, og for ikke ar skulle vælge hvem de så ellers ville vo hos...

/2plus3

Af 2plus3,   02-11-2012 08:50

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

*ar=at
vo=bo

Af 2plus3,   02-11-2012 08:52

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Kære 2plus 3
Tak for din stemme idet her - et meget godt og meget relevant indlæg.
7/7 er tit konfliktdæmpende mellem forældrene - og mange børn tilpasser sig - derfor kan de forældre der måske er dårligst til at aflæse børnene misfortolke deres børn som jo trives.Men man kan jo også sige at barnet ( altid har en aktie i at mor og far kan samarbejde - en rigtig stor aktie) som sædvanligvis ophøre ved pubertetsalderen - eller det 18.år!
Tak for dit indlæg!
HAnne

Af Hanne Søndergaard Jensen,   02-11-2012 13:30

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Hej 2plus3
Jeg kan simpelthen ikke lade være med at spørge, hvor du får dine fakta fra, i henhold til din "konklusion" citat : "De fleste gange er der tale om forældre, der ikke selv ønsker at undvære barnet, og hvor barnet i øvrigt ikke har mulighed for at se de samme venner, komme til de samme fritidsaktiviteter, og hvor forældrene desuden ikke samarbejder særligt godt. Og i disse tilfælde er det rigtigt skidt, for der handler det alene om at barnet flytter frem og tilbage mellem 2 vidt forskellige liv, uge efter uge efter uge..."
Har du fakta/ erfaring jobsmæssigt, der underbygger denne konklusion, så der ligger fakta bag med de antagelser du har omkring 7/7 ordning, eller er det udelukkende baseret på din egen opfattelse/holdning til en 7/7 ordning ?

Af t,   04-11-2012 23:03

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Hej Alle.

Jeg er ny bruger på siden, bl.a. for at få lidt input i forhold til om det er den rigtige løsning vi har med vores to børn. Pt. kører vi 7/7 og det med forskudte dage. Min datter skifter onsdag og min søn skifter fredag. Dermed har de to dage alene, hvilket jeg oplever som et stort aktiv for børnene. Når det så er sagt, så har jeg længe været skeptisk i forhold til om det er den rigtige løsning alligevel. bl.a. fordi vi har mange uenigheder imellem os forældre og så oplever jeg følelsen af at det fra faderens side af manglende accept/respekt for den måde jeg vælger at leve på, samt at det for hans side handler om at få lige så meget tid som jeg. Det sidste fordi han og hans kæreste til et møde sagde: Citat: "vi har længe kæmpet for at gennemtrumfet denne løsning." Det blev sagt i forbindelse med vores datters samvær, som ellers hed 9/5, fordi hun ikke kunne undvære mig og savnede mig (hvilket faderens også selv gjorde mig opmærksom på).
Ved ikke helt hvordan jeg skal stille mig i forhold til om jeg bør kæmpe for en ændret samværsordning, selvom der både fra kommunens og børnehave/skole er blevet umeldt at børnene "mangler" noget hos deres far. Dette er også noget min søn selv har givet udtryk for.
Problemet ligger nok mest i at faderen ikke påtager sig det ansvar i forhold til hvad børnene selv giver udtryk for, men istedet føler sig anklaget.
Nu håber jeg på noget inspiration udefra, idet jeg synes jeg har prøvet alle former for løsningsforslag.

Af AnitaF,   11-01-2013 08:39

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Der er for mig INGEN tvivl om, at når jeg på et tidspunkt vil søge en større samværs/deleordning, helst 7/7, er det FØRST, når jeg er etableret i barnets nærhed mht. at barnet NETOP kan bevare sine daglige kontakter og hvad der ligger i det,

for jeg kan simplethen ikke forstå, at der skulle findes voksne forældre, der kun ønsker en større deleordning af hensyn til dem selv, og ikke deres barn/børn, som det jo SKAL dreje sig om, da hvorfor hedder det barnets tarv!?!

Af Peter1,   15-01-2013 10:47

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

synes det er være at der i loven står at forældrene selv skal blive enig om hvordan transporten til og fra samvær skal forgå spurte i dag i statsforvaltningen hvad så hvis man ikke kan blive så sagde hende jeg snakke at i principet måtte samværsforældren så leve at han/hun at af holde alle udgifter med transporten i mit tilfælde ca 2000 kr

Af martin,   25-02-2013 22:06

Formand for Foreningen Far

Alle børn og forældre skal ikke have deleordninger, men der er tale om en klar personlig og historisk diskurs og tale om alvorlige fodfejl i indlægget, som er skadende for danske familier som helhed og bringer en gruppe af danske børn i de mest alvorlige sager i fare.

80% af familierne i Danmark laver selv positive aftaler for far, mor og børn uden at have besøgt statsforvaltnngerne. 1/5 af alle familierne vælger deleordninger (45.000 børn) bl.a. fordi det er positivt og godt for børnene og hele familien. Det skaber overskud og kvalitetstid for alle og deleordningerne og udvidede samværsordninger er de hurtigst voksende i familierne. For børnene er god kontakt, omsorg, kærlighed og tryghed hos far og mor det vigtigste i livet.

Det er ofte forældrenes eget valg og de er faktisk langt bedre til at tage de valg end Statsforvaltningernes sagsbehandlere og børnesagskyndige, som ofte handler baseret på samme historisk diskurs, uddannelse som hørte fortiden til og de samme netværk med mor i centrum - istedet for barnet og hele familien i centrum, som der er behov for idag.

Der henvises til en SFI rapport, hvor 28 børn af 45.000 børn med deleordninger blev interviewet - fundet i forskernes eget netværk :-) Den ledende forsker havde kendt forud for rapporten i det lovforberedende arbejde tilkendegivet sin klare holdning til fælles forældremyndighed og deleordninger. 9 af 10 deltagere i rapporten var kvinder. SFI er indklaget for ligebehandlingsnævnet for den pågældende rapport, der referes til og indklages for dårlig videnskabelig forskning.

Alle børn og forældre skal på ingen måde have deleordninger, men det er holdninger som dette, der i yderste konsekvens giver situationer som i Rebild og Esbjerg kommune. Et billede der er det samme over hele landet.

De færreste ved eksempelvis at deleordninger - også - for en gruppe af børn i Danmark er livsnødvendige, fordi fædre der bør, ønsker eller i henhold til loven skal have bopæl for børn ofte er de sager der behandles af offentlige myndigheder. Misinformering, fejl og forskelsbehandling er i disse sager helt normalt og der sker ofte en dominoeffekt mellem fagpersoner. Det tager 6-48 måneder at få afgjort børnesagerne og det koster 50.000 til 500.000 kr. hvorfor de fleste aldrig kommer for domstolene og diskursen fortsætter. Samtidig med at kun den ene forælder ofte har fri proces i sagerne.

Fædrene sidder simpelthen i gruppen af alvorlige sager ofte med en pistol for tindningen hos såkaldte fagpersoner for uanset hvor god forældreevne og klar objektive dokumentation tildeler man ofte i disse sager far maksimalt en deleordning og mor beholder bopælen, da barnets økonomi 100% går til bopælsforælderen eller man håndhæver §14 uden dokumentation til mødrenes fordel efter faste mønstre og en historisk diskurs. Familieadvokaterne ved det og udnytter hullet hver eneste dag efter de samme metoder.

Så i virkeligheden kan de danske forældre klare det meste selv og mange sagkyndige skal måske i virkeligheden på god efteruddannelse. For vi bringer en gruppe af børn i fare med historiske diskurs i den offentlige sektor i Danmark. Færre fædre har bopæl for børn i 2013 end i 1980 i modstrid med samfundsudviklingen.

Vi skal have fokus på hele familien og modernisere systemet:

- Det skaber bedre livskvalitet i familierne
- Det skaber bedre samarbejde og kommunikation mellem forældrene
- Det skaber gladere forældre og mere trygge børn
- Det skaber lavere skilsmisserater
- Det skaber store samfundsmæssige besparelser

Alle børn og forældre skal ikke have deleordninger. Foreningen Far ser med lige stor alvor på fædre som har mere i munden end de viser af kvalitetstid for børn, som vi ser på mødre og deres advokater der misinformere offentlige myndigheder, som vi ser på sagsbehandlere, børnesagkyndige og dommere der simpelthen tager afgørelser baseret på forskelsbehandling og historiske diskurs.

Det er i henhold til ligestillingsloven og den europæiske menneskerettighedskonvention ikke tilladt for offentlige myndigheder såvel som privat virksomhed, at medvirke til direkte eller inddirekte forskelsbehandling baseret på køn i Danmark.

Af Jesper Lohse,   26-02-2013 09:46

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Jeg er helt ny på denne side, og befinder mig her for at forsøge at trække lidt på andres erfaringer.
Jeg flyttede fra min min søns far for knapt 3 år siden, da vores dreng var 3,5 år, og var fra starten enige om en 7/7 ordning, da vores dreng var meget tæt på os begge. Naturligvis ville ingen af os undvære ham længere end højst nødvendigt, men vi mente heller ikke at han skulle undvære den ene mere end den anden. Der har selvfølgelig været nogle reaktioner undervejs, men ikke noget voldsomt og vores dreng har ladet til at fungere fint med ordningen, selvom det selvfølgelig var (og stadig er) lidt surt at man skal flytte efter kun en uge.
Min exkæreste er en god far og vores dreng elsker ham og vil gerne være hos ham, ligeså meget som hos mig.
Desværre er min ex også en der hurtigt kan gøre en lille ting til et stort problem, hvad enten det er kræsenhed, dryp-tis i bukserne eller søvn. For kort tid siden spurgte han til om jeg ville have vores dreng et par dage mere end han havde (9/5), til hvilket jeg svarede at det kunne vi sagtens finde ud af, på trods af at jeg tror at vores dreng nok vil gøre lidt oprør mod at få kortere tid hos far end hos mig. Men hvis han har brug for færre dage med vores dreng, pga. personlige issues, vil jeg naturligvis gerne have ham de dage mere.
Nu, lidt over en måned senere, mener han pludselig at vi skal lave det om til en 14/14 ordning, da han mener at reaktionerne fra vores dreng handler om at han har alt for kort tid til at "lande", når han skifter hjem hver fredag.
Det er jeg så voldsomt uenig i, da jeg ikke mener at en 6 årig har godt af at være adskilt fra en forældre i 2 hele uger ad gangen på fast basis.
Men alligevel er jeg i tvivl om hvad der så er bedst.
For jeg synes egentlig at 7/7 har fungeret godt i lang tid nu, men for relativt kort tid siden kunne han ikke magte at have ham i en hel uge og nu vil han have ham i to ad gangen, og det er jeg ikke sikker på at jeg er tryg ved.
Selvfølgelig vil jeg da hade at undvære min søn i 2 hele uger ad gangen, men jeg tvivler også på at det er godt for ham at undvære mig/sin far så længe ad gangen.
Især hvis far pludselig finder ud af at han alligevel ikke magter det.
Men jeg synes ikke rigtigt at jeg kan finde noget skriftligt eller andres erfaringer omkring 2 ugers-ordninger.

Af Paige,   07-02-2017 14:16

Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING

Kære Paige,
Hvad angår 14/14 dages ordninger ses disse ordninger mest i brug ved teenagebørn. Jeg kender ingen undersøgelser herom. I min praksis har jeg mødt forældre hvor et barn selv har givet udtryk for at " det evige skift" - som 7/7 er hårdt form dem. Det har været børn i alderen fra 11 år og opefter. Dine overvejelse ligner jo også spørgsmål - og er de det så kig under de forskellige rådgiver ( psykologen eller undertegnede)
Hanne

Af Hanne Søndergaard Jensen,   07-02-2017 15:32

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook

Juridisk og Børnesagkyndig rådgivning centralt i København..

Jurister og børnesagkyndig med erfaring fra Statsforvaltningen tilbyder bistand i samværs - bopæl - forældremyndigheds sager.

1. Det være sig kontakt og/eller møde i Statsforvaltningen. Hvad gør man?

2. Eller som juridisk rådgiver/bisidder i din sag i Stats- forvaltningen.

3. Afklarende samtaler med jer begge/eller ene samtale. Spørgsmålene er tit om børn, som ikke trives med  en eksisterende samværs aftale/afgørelse. Det vedrører børn i alderen  0 – 16 år.
Børn der skal i gang med samvær- /deleordning efter forældrenes brud. Desuden rådgivning vedr. bopæl og forældremyndighed.
Uanset jeres konflikter og  evt. uenigheder med at samarbejde har vi erfaring med hvordan du/I bedst kommer videre.

Henvendelse i dagtimerne til :
 
Hanne Søndergaard Jensen – 42220330
Betina Bak – 28744101
Lina Lyster - 28777236
www.bakpluslyster.dk


Seneste indlæg

Seneste kommentarer



Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook