Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen


Bloggen

En arbejdsdag i Statsforvaltningen (SF)

mar 11

Skrevet af: Hanne Søndergaard Jensen
11-03-2012 06:05  RssIcon

1.      Sag om det svære samarbejde mellem fraskilte

&

2.      Sag om det meget konfliktfyldte samarbejde mellem fraskilte.

Jeg skal her prøve at gengive nogle af de erfaringer, jeg gennem årene har fået med, hvad jeg vil kalde, konflikt/højkonfliktsager i statsamt/statsforvaltningens regi.  Hvordan det ser ud ”fra den anden side af skrivebordet”.

Eksemplerne her er stykket sammen fra forskellige sager og er udtryk for de problemstillinger man møder, som børnesagkyndig i dette arbejde.

Lad os tage det svære samarbejde først.

Jeg møder på arbejdet og læser om 2 af dagens møder i de indkomne ansøgninger om samvær.

I den første sag, har en far søgt om at samværet fastsættes. Han anmoder om at få sin 4 årige datter i 6 ud af 14 dage. Moderen har kommenteret faderens anmodning og hun ønsker ikke at barnet skal være væk så længe fra barnets bopæl hos hende, fordi moderen er af den opfattelse at hun er for lille til så meget samvær. Det fremgår fra begge ansøgninger, at parret har opgivet at tale sammen.

Sagens behandles på et tværfagligt møde, hvor der deltager en jurist og en børnesagkyndig.

Hvordan starter en sådan sag?

Det kan være forskellige forudsætninger, når man møder parret - dette par kom uden bisidder eller advokater.

Hvad ser man? 

Ofte ser man et par, der sidder langt fra hinanden i venteværelset. Men nogle af  parrene kan godt sidde og ”tale pænt sammen” i venteværelset  - indtil mødet begynder. Så får tonen en anden lyd!
Sådan starter en svær samarbejdssag tit. Vi beder dem komme ind og der hilses pænt på alle – (nogle gange er der en advokat eller to og måske en bisidder).

Men det er forældrene, der er mødets hovedpersoner og dette par var alene.

Vi byder parret indenfor og fortæller dem om rammerne for mødet.

Begge fremlægger så deres anmodning og hvorfor de ønsker det her møde. Man beder som regel den, der har ansøgt om at starte – her var det faderen.

Hvad er det, der er svært? Her på den anden side af skrivebordet registrerer jeg, at ingen af dem kigger mod den anden – hun har ryggen lidt til ham. Han beder tit og ofte os (juristen og sagsbehandleren) om, at vi må da forstå at han har været meget sammen med sin 4 årige, hvorfor han derfor ønsker et udvidet samvær. Han ville gerne have haft en 7/7 ordning – men kan godt se at det måske er lidt for meget, når hun kun er 4 år.  Han føler, at moderen opfører sig som om hun altid ved bedst. Han virker vred og skuffet.

Moderen sidder forholdsvis neutral i begyndelsen, men efter kort tid hakker de på hinanden og her ses (tit) i svære samarbejdssager, at forældrene har meget forskellige opfattelser af hvad der blev sagt (kan være for lang tid siden), hvordan det blev sagt – hvordan det blev forstået – tit er der milevidt mellem et udsagn og hvordan den anden forstår det.  

Vi forsøger, på den anden side af skrivebordet, at høre om der er noget de kan blive enige om. De er enige om at barnet er påvirket af deres brud, men ikke enige om omfanget af samværet med faderen. Vi kommer med forskellige forslag, som 3 overnatninger hos faderen og to eftermiddage, i den periode hvor pigen er mest hos mor. Den ordning vil moderen gerne have. Faderen ønsker en afgørelse, men han mener ikke de kan blive enige.

Her på den anden side at skrivebordet ved jeg, at det handler tit om at man er såret (ked af det eller vred), selvom  der i nogle sager siges;  ” Jeg er i hvert fald færdig med dig”.  Mange føler sig også krænket af den anden – og de følelser er svære at dæmpe, under et møde. Her starter, for de par hvor samarbejdet er svært, en endeløs række af udsagn og beskyldninger som fyger hen over bordet. Her får man en flig af et svært brud, hvor trusler, måske vold eller trusler om det, nævnes.

I denne sag kommer moderen ind på, at hun har følt sig truet til en bestemt ordning og hvis hun ikke gik med til det, ville faderen hive frem, at hun i en perioden var deprimeret, inden barnets fødsel. Hun fortæller selv, at det var sådan, men hun fik ikke medicin, men nogle samtaler hos en psykolog. Hun fortæller, at man gerne må kontakte den psykolog hun gik hos for 3 år siden. Hun fortæller, at det var dér deres forhold gik dårligt – hun begynder at græde og pludselig bliver faderen berørt og han dæmper sine krav og åbner op for, at de burde kunne finde ud af det.

Men efter kort tid begynder et nyt skænderi, om hvem der gør hvad i forbindelse med pasning af barnet.  Jeg har nogen gange tænkt – hvis jeg sad alene i en børnesagkyndig rådgivning  (og det er ikke for at virke respektløs), at jeg kunne bare gå ud af rummet lave en kop kaffe og komme tilbage –og  parret ville, midt i deres skænderier -  næppe bemærke det.

Den konkrete sag blev afgjort med at faderen fik 4 overnatninger plus  en eftermiddag i den uge hvor barnet var hos moderen. Herefter kunne faderen ansøge på ny, når barnet blev ældre.

Her talte vi med dem om, at når barnet når skolealderen – og ellers har det godt med samværsordninger - kunne det være en mulighed for et skifte i samværsordningen.

Forældrene virkede for sårbare og nyskilte til at konfliktmægling og rådgivning skulle begynde. Dog,  hvis de var på lidt bedre talefod, ville rådgivning nok kunne hjælpe et sådant par.

Ovennævnte;

Det er vilkårene for mange der arbejder i Statsforvaltningen – nu og tidligere – måske mere i dag end for mange år side hvor jeg begyndte, at der er mere kant i sagerne og mere den holdning ” jeg vil have så og så meget samvær”.

Par der har svært ved at samarbejde – og det kan man sagtens forstå, særligt hvis det er lige efter en skilsmisse – er bedst hjulet med at S.F. laver en afgørelse.

Ofte en afgørelse, som betyder at parret ikke skal stå ansigt til ansigt for ofte.

Eksemplet er at far (som ofte er samværsforældre)  henter barnet en hverdag  mod ugens (hver anden uge) slutning og aflevere barnet/børnene igen mandag morgen i skole/daginstitution.

Sådan blev det i overnævnte sag. Afhentning torsdag eftermiddag kl. 16 og aflevering mandag morgen kl. 8, samt onsdag eftermiddag ugen efter med afhentning kl. 14 og levering kl. 16.30 i børnehaven. Herefter hentede mor barnet kl. 17.00.

Hvad siger man til forældrene?

Der tilbydes konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning. Men det kan være en pine for forældrene, at sidde sammen igen. Og her man kan sagtens sige, at det nok ikke har noget formål. Den mest afklarede af forældrene plejer her at nikke bekræftende. Jeg tror mange forældre har fået tudet ørene fulde af formaninger om at de SKAL samarbejde.  

Men det er ikke altid lige tidspunktet til at man skal til det igen. Den mest sårede/krænkede synes det måske er en god ide med rådgivning og eller konfliktmægling. Men der skal være to om at sige ja tak til det. Heldigvis.

Så man rådgiver også tit til at parret skal mødes mindst muligt – maile (ikke sms) sammen på et neutral/praktisk grundlag. Skrive i en bog der følger barnet – om barnet og hvad der er vigtigt, af ikke følelsesmæssige ting. Så kan tiden hjælpe et sådan par med at ”samarbejde” og i sidste ende kan et sådan par få et ok forældreskab, som vi i delebørns-undersøgelsen fra SFI kalder ”det parallelle forældreskab”. Disse par kan have glæde af opfølgningsmøder i statsforvaltningen, for at evaluere en given samværsaftale.

Hvorfor?

Fordi et nyt møde forpligter, ”styrer” de voksne og holder fokus på,  at det er barnet vi skal snakke om og hvordan barnet trives med en given ordning.

Er der andre løsningsforslag – ja da man kan råde folk til at søge hjælp – hver for sig, hvis det brænder på.

delebarn.dk har vi en kalender der betyder at man (ret neutralt) kan holde hinanden orienteret om aftaler, ligesom en opslagstavle til beskeder og mange flere nyttige funktioner til skilte.

Her taler vi både dem er ikke er gode til at kommunikere og dem der er det.

Et fælles univers der kun handler om børnene og jeres fælles aftaler omkring børnene. Det er, for alle, en god ide at overveje at anvende delebarn.dk.

Inden næste møde, som jeg har læst på, bliver jeg mindet om skilsmissens sorg.

Jeg er på vej op ad trappen – den tidligere sag er trukket ud og jeg skal til en ny sag om 20 minutter.

På vej op standser jeg uvilkårligt, en gråd så dyb, så dyb ”rammer” mig og jeg kigger ned. Et par står tæt sammen. Hun læner sit hoved ind mod hans skulder – hulker stille, men med en dyb gråd af sorg, der trænger igennem……….han holder om hende, på en fraværende måde, kigger ud og væk…… sådan står de begge og i nogle sekunder tænker jeg, at det er godt at blive mindet om skilsmissens sorg i al den vrede og bitterhed, man tit ser i møderne. Jeg mærker et stik, får blanke øjne og får, i nogle sekunder, stor medfølelse med parret – men jeg skal videre, det næste møde ”venter”!

Vi byder et par indenfor. Inden da, kunne jeg ikke finde den ene, idet kvinden stod udenfor med en bisidder. Manden havde ikke nogen med og han ville ikke være med til mødet – sagde han – hvis hendes veninde, som bisidder, skulle sidde med.

Det blev aftalt at vi holder en pause, så hun og hendes bisidder kan tale sammen. Derefter gik begge forældrene med til mødet. Igen et tværfagligt møde som ledes af juristen, der fortæller om rammerne for mødet. Vi har læst på lektien. Denne gang er  det moderens ansøgning, om ændring af et kompliceret samvær. Børnene har 4 overnatninger hos far. Parret har to børn på henholdsvis 7 og 9 år. Parret har været skilt i 4 år og der har tidligere været møde i sagen, p.g.a.  konflikter, parret imellem.

Moderen indleder med at fortælle at børnene i den senere tid tit har givet udtryk for, at de ønsker mindre samvær. De føler at stedmoderen hundser med dem og de føler at far er meget fraværende. Faderen kan slet ikke genkende dette. Han fortæller at børnene virker glade for stedmoderen (jeg tænker på den anden side af skrivebordet, at her tilpasser børnene sig nok en svær situation). Han fortæller, at han jo må arbejde en del fordi moderen skal have det høje børnebidrag – så begynder beskyldninger om moderens forbrug, om moderens dårlige forældreskab at fyge hen over bordet. Faderen ”angriber”  og moderen ”forsvarer” sig - og han siger, han tidligere har underrettet socialforvaltningen om moderens manglende forældreevne - men det kom der ikke noget ud af. Beskyldningerne fyger over bordet, moderen virker klemt og faderen bliver mere og mere vred – han taler sig op i et hjørne og moderen truer til sidst med at gå, fordi hun ikke vil finde sig i hans tilsvininger af hendes forældreskab.

Vi forsøger at standse strømmen af beskyldninger og dette lykkedes til dels.

Vi foreslår at vi gerne vil tale med børnene, samt indhente skoleudtalelser. Dette er bl.a. fordi forældrene kommer med vidt forskellige udtalelser og i strømmen af konflikter kan vi (på den anden side af skrivebordet) ikke fornemme børnene – vi må se og tale med dem.

Moderen siger, at den store af børnene er bange for at sige noget der kan gøre hendes far ked af det. Vi taler lidt herom og pludselig virker far mere fremkommelig  - og siger, at han da vil lytte til hvad børnene siger.

Efter lidt tid kommer nye beskyldninger, fra far mod mor – moderen bliver meget vred og nye skænderier opstår. Vi siger at  vi må afslutte mødet og at det bedste vil være en afgørelse, der har børnenes perspektiv med.

I konfliktsager anbefaler vi, at parret ikke mødes ansigt til ansigt, men at de aftaler de har skal være skrevet ned, til mindste punkt. Denne sag blev afsluttet med, at børnene blev indkaldt, at skolens udtalelser blev vurderet og samværet blev reduceret til at være  fra fredag til søndag.

En sådan sag kan sagtens vende tilbage, da man tit ser at når børn kommer ind, så er det kun toppen af isbjerget af konflikter og hen ad vejen kan samværet suspenderes – af hensyn til børnene, der ikke kan holde til disse konflikter.

For mit vedkommende er arbejdsdagen ved at være på sidste ombæring– jeg har et rådgivningsmøde tilbage – det viser sig at være et par jeg har set før og som jeg husker godt kan samarbejde, men ønsker råd fra en neutral part (mig).

Jeg puster ud tager en kop kaffe – tænker på parret der stod der – midt i skilsmissens sorg.

PÅ DELEBARN.DK

Når  forældre ikke skal mødes og ikke stå ansigt til ansigt, bør I bruge delebarn.dk’s univers. Det mindsker konflikter og uenigheder, at forældre ikke tvinges til at mødes for tit, men via delebarn.dk’s kalender kan man indgå ”aftaler”, uden at mødes og her kan man få de informationer, der er så svære at bede den anden forælder om. Ved at lave en aftale omkring information, kommunikation og samarbejde med barnet i fokus - Ja, så kan man komme rigtigt langt.

Et godt samarbejde er dét der skal til, for at give børnene en tryg og glad barndom!

Kærligt talt

Hanne Søndergaard Jensen

Børnesagkyndig rådgiver

 
En arbejdsdag i S.F. er sager der er anonymiserede og ligger år tilbage. Hanne er idag privatpraktiserende.

 

10 kommentar(er) indtil nu...


Sv: En arbejdsdag i Statsforvaltningen (SF)

Jeg må sige, at jeg i stigende grad begræder, at SF er så unuaceret i deres analyser af skilsmisser og de nye stedfamilier! Jeg er selv skilt og papmor, så jeg kender begge sider, og det er jo ikke en ukendt rolle i omgangskredsen. Jeg er egentlig ikke imod nødvendige skilsmisser, jeg synes at spildt liv er langt værre. J
eg tror, at man kan komme langt med at lade være med at italesætte skilsmisser som forfærdelige i forhold til børn! Jeg ligger desværre også i en fil i SF udhængt som en forfærdelig papmor, nærmest voldelig og altid sur. Derfor bemærkede jeg Hannes kommentar om børn, der samarbejder. Til det vil jeg bare sige, at børn så sandelig også kan samarbejde med deres mor, hvis hun synes, at papmor er forfærdelig mm. Det er ret normalt, at børn siger en ting hos mor og en anden hos far. Betyder det, at mor har ret, og at barnet samarbejder hos far? Eller er barnet bare reelt splittet mellem sine FORÆLDRES opfattelse af den nye situation? Det er fint nok at nedsætte samvær for børnenes skyld, men lad det blive med begrundelse i barnet og ikke i far og papmor! Det kan nemlig ikke undgå at sætte spor i barnet - udtalt eller ej!

Af Sofie,   14-03-2012 14:40

Sv: En arbejdsdag i Statsforvaltningen (SF)

Som én der selv træde mine skridt i statsforvaltningen fra tid til anden, har jeg oplevet stik modsat af ovenstående. Jeg ser fædre, der gennem barnets opvækst har været der i mindst samme omfang som mor og har papirer på det, men må i statsforvaltningen se sig tromlet ned fordi ingen tror på "far" eller vil høre på "far", når mor siger det ikke passer. Far henvises til at tigge om samvær med besked om at imødekomme mor eller forstå at afgørelsen bliver som mor ønsker, så far kan lige så godt bare give mor ret - ikke fordi det er bedst før børnene, der har haft deres far mere end mor indtil bruddet - men fordi det skal være mor der skal børnenes fremadrettede primær omsorgsperson uanset hvad fortid og status er. Det er hverdag for alt for mange fædre og børn, der alle må finde sig i de forestillinger og vanlige måder tingene gøres på mange steder. Vi trænger til nytænkning og at se barnets reelle perspektiv, ikke fortsætte i vanetænkning. Husk at kun ved at være objektive kan vi finde den rette løsning for børn. Den rette løsning er ikke altid statsforvaltningens standart skema for samvær til far og bopæl til mor. Jeg håber at der afsættes flere midler til at kigge objektivt og fordomsfrit på barnets reelle perspektiv fremover. På den måde får vi alle gladere børn og holdbare løsninger i den svære situationer det er efter et brud mellem forældrene.

Af Nikolaj Rommedahl,   18-03-2012 17:42

Sv: En arbejdsdag i Statsforvaltningen (SF)

Både til Sofie og Nikolaj
I har begge ret i jeres synspunkter men:
Husk det er ikke konkrete sager - men egen børnesagkyndig erfaring som husket at nogle sager tager sig ud - op gennem 90erne og ja der findes mange der går fra S.F. med store frustrationer/skuffelser såvel mødre som fædre!

Af Hanne Søndergaard Jensen,   18-03-2012 19:48

cashback

Bloggen - En arbejdsdag i Statsforvaltningen (SF)
# cashback

Af TrackBack,   07-05-2012 19:36

Sv: En arbejdsdag i Statsforvaltningen (SF)

Hej. vil gerne knytte min kommentar hertil, som en der også er bruger af Sf. Min datter har en 5/9 ordning - med mest tid ved far som også er bopælsforældre. Jeg kæmper forgæves for at komme op i tid. min datter er 3 år. 1 år ved mig 2 år ved far. HUn udtrykker hun vil være hos mig - danser når jeg skal komme fortæller instituionen det. kan næsten ikke være i sit savn - med far græder nu og siger jeg vil ikke hjem til far igen. jeg vil være her mor. Jeg kæmper forgæves. ville gerne søge bopæl med ved den kamp det giver - den lange ventetid SF inden mødeindkaldeslse - afgørelse - indhenten af udtaelser vil skade mit barn da far vil blive endnu mere usamarbejdsvillig. Jeg er så fustreret ked af det, vred - fyldt med sorg. Og sjovt der er en forvaltning der skal varetage vores børn i konfliktfyldte situationer. Men jeg følger en lille pige bliver svigtet fordi ingen stopper en far der retter vrede mod mor og derved skader sin egen pige.

Af savnerdig,   06-06-2012 13:39

Sv: En arbejdsdag i Statsforvaltningen (SF)

Jeg er glad gor din kommentar at det er lige så mange mødre som fædre der går fra S.F. med frustrationer, for sådan ser jeg det også.... Jeg tænkte mere at det ser ud som om, den der råber højest får opmærsomheden/viljen... Men jeg tænker også hvor må det være svært at sidde der og håbe på man gør det rigtige for barnet/børnene, med de få oplysninger der kommer som kaste bold frem og tilbage...
og så er det de stakkel børns fremtid det hele handler om, som man ik kan enes om .... virkelig frustrende.

Af ingefredp,   11-06-2012 08:32

Sv: En arbejdsdag i Statsforvaltningen (SF)

Jeg synes, at det er ganske forstemmende, at man stadig i 2013 har det udgangspunkt, at børn har bedst af at være hos deres mor. I mit tilfælde har mine piger på 3 og 8½ heldigvis en rigtig god mor, som er omsorgsfuld og kærlig, og som har sunde principper for opdragelse.
Men de to piger har altså også en far, som efter min egen ringe opfattelse er mindst lige så omsorgsfuld og kærlig. Deres mor har haft og har stadig travlt med at tænke karriere, mens jeg som selvstændig rådgiver har kortere arbejdstid og en mere fleksibel dagligdag. Derfor er det mig, der har haft pigerne med til tandlæge, frisør, læge osv., og der er mig, der bliver ringet til fra børnehaven, når den lille er syg. Før vores separation var det også i 3 ud af 5 tilfælde mig, der afleverede og hentede i institutionen. Alle ungerne kender mig som lille XXX's far, og jeg har et nært forhold til alle pædagogerne.
Men nu mener deres mor så, at pigerne har meget bedre af at være hos hende, selv om vi det første halve år her efter separationen har haft en meget velfungerende 7/7 ordning. Og med den praksis, som blandt andet er blevet lagt af HSJ i Statsforvaltningen, så har pigernes mor som udgangspunkt en større chance for at få flere samværsdage end mig. Selv om hun har travlt med karriere osv. og har svært ved at få styr på sit liv - og selv om jeg rent faktisk ville have overskuddet til at have pigerne hele tiden. Det er ikke værdigt, at vi på den måde skal have et system, der tilgodeser mødrene på børnenes bekostning. Den undersøgelse fra SFI, som HSJ selv har været med til at lave, viser helt klart at det ikke er 7/7 deleordningerne, som udgør en trussel for skilsmissebørnenes trivsel. Det er samarbejdet mellem forældrene, der er altafgørende - og det fremmer ikke samarbejdsklimaet, når Statsforvaltningerne som udgangspunkt favoriserer mødrene. Det ville klæde Danmark, hvis man fik en ordning, hvor børnene som udgangspunkt er lige meget hos begge forældre - og så vil man i tilfælde af konflikter kunne fastsætte andre samværsnormer baseret på de konkrete sager. Som det er nu, lider vi fædre under omvendt bevisbyrde: Vi bliver på forhånd opfattet som dårligere forældre end mødrene, med mindre vi kan bevise det modsatte. Og der skal virkelig være massive psykiske eller andre problemer hos mødrene, hvis fædrene skal tildeles mere samvær end mødrene.

Af Famand,   10-09-2013 14:47

Sv: En arbejdsdag i Statsforvaltningen (SF)

Det er uvirkeligt at du ikke nævner pæne psykopater i de her højkonfliktsager. Den sidste sag lyder som en psykopat-sag. Far siger, at mor er psykisk syg og en dårlig mor. Der er ikke belæg for det. Moderen virker trykket og er ikke glad for at være i samme rum. Forældrene har forskellige virkelighedsopfattelser... Der er ca. 100.000 psykopater i Danmark, og sagerne ophobes i statsforvaltningerne. Hvilket udbytte har børnene af at tilbringe tid med en far eller mor med psykopatiske træk? I bedste fald udvikler de angst og forvirret selvforståelse. I værste fald "arver" barnet diagnosen. Psykopater vil forsøge at opretholde konfliktniveauet, fordi de trives med konflikter. Den primære omsorgsperson bliver brudt ned. Og børnene tvinges til at vælge mellem en manipulerende forælder, som køber dem, og en varm og empatisk forælder med posttraumatisk belastningsreaktion. Der mangler en metode til at gennemskue psykopati, psykisk vold og voldsmand-offer-dynamik i forvaltningerne.

Af Sanne Jensen,   10-10-2014 19:26

john roytser

Salutare tuturor,
Aveți nevoie de ajutor financiar?
Oferim împrumuturi de cel puțin 1.000 EUR / USD până la un maxim de
Euro / USD 500,000,000.00 cu o durată convenabilă de la 1 la 30 de ani
la o rată a dobânzii foarte redusă de 2%.
Aveți nevoie de un împrumut de afaceri?
Aveți nevoie de un împrumut individual?
Vrei să cumperi o mașină?
Aveți nevoie de un împrumut ipotecar?
Ai nevoie de un împrumut pentru a-ți plăti datoria?
Aveți nevoie de un capital imens pentru a începe propunerea dvs. de afaceri sau
expansiune? V-ați pierdut speranța și credeți că nu există cale de ieșire și
Povara dvs. financiară persistă?
Nu ezitați să ne contactați pentru afaceri.
Contactați-ne prin e-mail: (JOHNROYSTER321@GMAIL.COM)

Director Executiv (CEO)
Email: (JOHNROYSTER321@GMAIL.COM)
Whatsapp Number +2347060613783

Af loan offer,   16-06-2018 14:33

TAK TIL BABA EGBE

Hej, jeg hedder "Inger Pedersen" Jeg er fra Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oscar. Ting begyndte at blive grimt, og vi havde kampe og argumenter næsten hver gang på grund af min manglende evne til at føde ham et barn. Min mand pludselig begyndte at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. Han begyndte at have anliggender med andre kvinder uden for at overveje, hvordan jeg vil have det.

Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Oscar var min bedste ven, min soulmate, min Superhelt og min hjerteslag, men han ser ikke længere noget godt i mig. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og efterlod intet valg ... Han holdt specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede han til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt. hvad et vidunderligt mirakel Baba Egbe gjorde for mig og min familie. Den gode nyhed er Oscar, og jeg er nu tilbage sammen og lever lykkeligt, og vi er blevet velsignet med tre børn, to drenge og en dejlig pige efter 9 år med barnløshed. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer overalt i verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hurtig hjælp af enhver art, kontakt Baba Egbe nu via hans e-mail: babaegbetemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818

Af Inger Pedersen,   09-08-2019 14:55

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook

Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com


Seneste indlæg

Seneste kommentarer

3% GENUINE LÅN-ANVENDELSE NU
jeg vil dele min fantastiske opplevelse med den største stavekasteren Dr. Murugu,
I want to share my amazing experience with the greatest spell caster Dr. Murugu
Sv: Hvad gør du med sorgen over skilsmissen?
Loan Offer
Sv: Hvad gør du med sorgen over skilsmissen?
Sv: Hvad gør du med sorgen over skilsmissen?
Sv: Hvad gør du med sorgen over skilsmissen?
Sv: Hvad gør du med sorgen over skilsmissen?


Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook