Bloggen

Skrevet af: Lotte Kappelskov
11-01-2012 17:06 

”Min mor var bare så ked af det. Hun var virkelig helt slået ud efter den der nye kæreste havde ringet. Jeg tror nok, at hun havde håbet på, at det skulle være dem, men det skulle det åbenbart ikke alligevel. Jeg havde egentlig en aftale med Jonas, du ved ham, som jeg er begyndt at se, men jeg blev nødt til at melde afbud. Jeg tror slet ikke jeg kan overskue at se ham mere. Det er bare blevet for meget, med skolen og min mor og min far og det hele. Jeg tror også, at min mor var rigtig glad for, at jeg blev hjemme. Det er svært for hende at være alene, når hun har det sådan. Det kan jeg jo godt forstå og jeg tænker, at jeg skal være der for hende”.

Det er en almindelig torsdag eftermiddag på mit kontor.

Jeg sidder og lytter til Mathilde, en ung pige som sidder overfor mig. Mens hun fortæller kan jeg mærke, at jeg bliver meget berørt af hendes historie. Det er historien om, at tage vare på andre, når man i virkeligheden har brug for at få omsorg, - historien, om at sætte sig selv til side, der hvor man har brug for at blive sat i fokus.

Mine tanker udkrystalliserer sig i et spørgsmål:

”Hvem er der for dig?”

”Jo, altså. Min mor, hun plejer at være god til at være der, når jeg har brug for det. Men når hun så har det så dårligt, så er det, jeg tænker, at jeg må sørge for, at hun får det bedre, for hvis hun bliver ved med at have det så dårligt, så kan hun jo ikke…..”

Mathilde ser ned. Hun er berørt og har svært ved at færdiggøre sætningen. Jeg kommer hende til undsætning:

”Så kan hun ikke være der for dig?”

Mathilde ser op med klare øjne.

”Nej præcis. Og så er det jeg bliver bange for at få det ligeså skidt, som jeg fik det dengang, hvor jeg fik kontakt til min far igen. Dengang var det ham, som græd hele tiden. Han ringede næsten hver dag og bad mig om at være sammen med ham, fordi han ikke kunne holde ud at være alene. Jeg fik det sådan rigtig dårligt. Men det har hjulpet meget, efter jeg startede hos dig”.

”Hvad er det, som har hjulpet dig tror du?”

”Jo det, at jeg har fundet ud af, at jeg ikke kan tage ansvar for hans liv. Selvom det gør rigtig ondt at tænke på, at han er ked af det, så har det hjulpet at finde ud af, at det ikke er min opgave at lave om på det. Men så nu hvor det er min mor, som har fået det så skidt, så er det bare jeg bliver rigtig bange for, at det sker igen, altså at jeg får det dårligt og måske ikke kan passe min skole”

”Så nu hvor det har hjulpet dig at finde ud af, at du ikke kan tage ansvar for din far, hvad tænker du så om det at tage ansvar for din mor?”

Mathilde ser eftertænksomt ud i luften. Så udbryder hun:

”Det kan jeg ikke holde til, for jeg har haft det så dårligt. Jeg har været rigtig ked af det og jeg har haft den der angst igen. Den kommer bare lige pludselig ud af den blå luft og det er virkelig ubehageligt.

Herefter finder vi sammen ud af hvordan Mathilde kan tale med sin mor om, hvad det gør ved hende at være så bekymret for moderen og hvordan hun, Mathilde kommer til at tage et ansvar, som hun ikke magter at have. Vi taler om hvem mor ellers kan bruge og hvordan man som menneske har ret til at sige fra, også overfor sin mor. Også når det er en mor, der er ked af det. Vi taler om, at mor er voksen og at hun kan tage ansvar for sit eget liv.

Næste gang pigen kommer, er der sket en forandring.

”Jeg fik sagt det til min mor og hun kunne rigtig godt forstå det. Hun sagde at jeg slet ikke skulle spekulere på det og at hun nok skulle blive glad igen. Hun synes ikke, at jeg skal blive hjemme for hendes skyld. Tænk, det vidste hun slet ikke, at jeg havde gjort. Jeg tror stadig, hun har det dårligt, men hun er begyndt at ringe til sin veninde i stedet og jeg kan mærke, at det nok skal blive bedre, for jeg hørte, at de grinede i går aftes, da hun talte i telefonen. Den der angst, den er væk igen. Den har faktisk slet ikke været der siden, overhovedet. Det synes jeg er mærkeligt”

”Hvad med Jonas?”

”Han ringede igen og vi har set hinanden flere gange. Det er bare rigtig rart at være sammen med ham og jeg har også fortalt ham om det. Selvom han ikke selv har prøvet det, så kan han godt forstå, at det må være svært når ens forældre begge to har det så dårligt. Han siger, at han synes, at jeg har klaret det rigtig godt, men jeg kan mærke, at han også er lidt vred på min far.”

Lige nu er rollefordelingen på plads igen og den unge pige kan være ung og forelsket. Hun behøver ikke at sætte sig selv til side og tage vare på sine forældre, for de må og skal selv. Jeg kan ånde lettet op for denne gang, vel vidende, at der kommer andre eftermiddage med andre børn og unge, som er presset ud i situationer, hvor de bliver tvunget til at være de voksne på bekostning af sig selv og med angst og utryghed til følge.

Trackback Udskriv

Placering: Blogs Lotte Kappelskov

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller