Bloggen

Det afrikanske ordsprog indikerer, at når to magtfulde individer kæmper, som forældre jo er, så lider dem, som er placeret under dem – altså børnene. I nedenstående klip tager det lidt under 4 minutter for 2 skilte forældre at ryge verbalt i totterne på hinanden – endda selvom de har selveste Iyanla Vanzant som terapeut på Oprahs TV kanal!

" Min mor og hendes tidligere kæreste er ikke uvenner, de taler bare aldrig sammen. Jeg har ikke set ham i 7 år, men jeg tror, han virkelig godt kunne li´mig." Benjamin 17 år

Under en samtale i min klinik fortæller Benjamin om, hvordan det er for ham at være deleteenager. Han mødes i en gruppe og taler med jævnaldrende om, hvordan man kan få noget godt ud af sit liv på trods af skilsmisse. Det kan være forandrende at kunne dele sine inderste tanker og følelser med andre. Jeg har fået lov at fortælle hans historie, men har givet ham et andet navn. Nederst i teksten kan du læse mere om mit aktuelle tilbud, hvor du kan sparre 1200,- kr ved at melde dit barn i sorggruppe inden 10/05.

Hvert 4. barn i Danmark har en eller anden form for halvsøskende. (halv, pap, sted, bonus, tidligere stedsøskende m.m.)

Børnene som ser deres forældre gentagne gange vælge til og fra, og dermed tror de at det bliver det ”lovligt” / normalt.... Forskningen viser dog at det trækker spor for disse børn ift. at relatere til familiemedlemmer generelt. Et af de spørgsmål der blev diskuteret, gik på påvirkningen ind i voksenlivet for disse børn med skiftende "søskende" - Et emne der bliver interessant at følge. Formår disse børn at knytte tætte forhold, tage nye mennesker ind under huden - eller bliver de bedst til korte flygtige forhold og får svært ved at holde fast i deres egen familie?

Spørgsmål som vi også diskuterede og som man kan stille sig selv inden man ændrer i børnenes tætte relationer:

Mange af de henvendelse jeg får handler om samværsordninger. Forældre der skal skilles og forældre der er skilte og har en samværsordning der ikke fungere særlig godt.

Jeg kan se nogle faldgruber som nyskilte forældre fanges i – og som viser sig hen ad vejen. Jeg kalder det den ”nye kampplads” fordi det viser sig før eller siden at noget ikke fungerer som aftalt.

Hvad kæmpes der om og hvilken slags faldgruber tales der om?

1.  Noget for noget
2.  Retfærdighed
3.  ”En handel”
4.  Dårlig samvittighed
5.  ”Det går nok over”

Et par står foran at skilles. Det er altafgørende at ”få” så meget tid med sit barn som muligt, når nu man skal til at  undvære barnet nogle dage.

Et af mine  ALLERBEDSTE råd til et godt samarbejde, er nok også noget af det mest simple, du kan forestille dig. Alligevel kræver det selvdisciplin af opretholde og også en høj grad af tillid.

Da jeg i sin tid havde klienter i terapi og coaching-forløb omkring samarbejdet i skilsmissen, var dette et af de mest afgørende værktøjer, der var med til at skabe ro og tillid.

Tricket hedder: 3-ganges-reglen!

Og det er meget simpelt! 

Sådan siger mange delebørn til mig i klinikken, når snakken falder på mors eller fars nye kæreste. Når vi læser historien om Lille frø, så vækker det ofte genkendelse hos delebarnet.



Lille frø er skrevet og tegnet af Jakob Martin Strid, som også har lavet bl.a. Mustafa´s kiosk og Striben i Politiken og som for tiden er aktuel med en udstilling af sine tegninger på Storm P museet.

...

Når livet fuldstændig gakker ud og bider os i låret, så alt bliver vendt på hovedet, hvordan finder vi så ro? Jeg bliver ofte bedt om at hjælpe delebørn til at finde ro – og mange gange viser uro´en sig, når de skal falde i søvn....

Nikolajs dilemma er stort. I den ene verden må man være oppe til klokken 22. I den anden verden skal man i seng kl. 19. I den ene verden må man se alle de film man vil og spille alle de spil man vil og i den anden verden er der regler for fjernsyn og brugen af computer. I den ene verden må man få penge til sodavand og i den anden verden er sodavand ikke noget man bare får. I den ene verden er der noget man selv bestemmer.......

I dag læste jeg en inspirerende artikel på DR´s hjemmeside med et interview af Peter Nielsen fra Center for Familie Udvikling. Jeg kender Peter fra faglige sammenhænge og oplever ham som både kærlig og dygtig. Det blev jeg igen mindet...

I dag den 08/02 åbner foto-udstillingen Det første sekund af Suste Bonnén på Ordrupgaard i Charlottenlund. Jeg var med til premieren i går, hvor Arnoldi bød velkommen bl.a. med ordene: ”Kunst er generøsitet”. Det er for mig utroligt...

af Søren Marcussen, uddannelsesleder, Center for Familieudvikling

Flere undersøgelser har vist, at det er kvaliteten af forældrenes samarbejde, der er den vigtigste faktor for, om børnene trives godt efter skilsmissen.  Derfor handler en stor del af kurset netop om redskaber, der kan fremme en god kommunikation og et bedre samarbejde.

Jo mere, vi er os selv, jo mere ubesværet bliver det at være sammen med os. Mange af os er opdraget til at tage hensyn til andre, hvilket selvfølgelig også er fornuftigt. Spørgsmålet er bare om hensynet til andre nogle gange vejer for højt i forhold til hensynet til os selv?

Det menes at børn ”vælger” en strategi for at mestre den turbulente tid, de såkaldte mestringsstrategier (hvis altså ikke de ”vælger” opgivelsesstrategien…).  Af strategimodeller nævnes Østers, Linedanser, Mægler, Kaktus, Afstandstager og Partifælde.  Vi blev bedt om, at tænke over hvilken model vores børn hørte under og herefter tale med vores (x)partner herom.

Julen skal bare overstås. For mig er det ikke jul, når jeg er sammen med hans børn og ikke mine egne børn.

Kan jeg være bekendt at tage væk?

 

Lene og jeg har ikke de store konflikter i vores bopæls og samværsaftaler… Vi kører der ud af.. Tager det som vi kommer. Vi har haft vores forhindringer… og der vil sikkert komme flere… Men dette kursus har bragt os tættere sammen.. og det er virkelig en gevinst…. For os.. og især for vores barn! Så denne efterfølgende snak blev bare at få sagt de forskellige aftaler højt, eller at konfirmere allerede eksisterende aftaler… eller genopfriske hvad der tidligere er sagt… - og en aftale om en Walk&Talk blev aftalt til allerede nu på torsdag… hvor vi skulle have kalendere med hver især…

Herefter er der snak i lokalet… der diskuteres i en positiv konstruktiv fremadrettet stemning. Der kommer forskellige løsnings modeller på bordet, der kommer ”gode råd”, der kommer kommentarer… Endelig en form for dialog… Selvfølgelig en lille smule dialog mellem os med bordene.. men især dialog mellem OS og DEM… det har været tiltrængt… og efter min mening meget vigtigt for den gensidighed der bliver nød til at være, hvis man skal ende ud i go kommunikation… Det har jeg jo lige lært, men det vidste jeg godt i forvejen..

Er man som voksne de virkelige venner, de korrekte kollegaer, de sure samarbejdspartnere eller de kampklare krigere, er noget man også kan finde ud af på kurset. Dette er smart at blive sig bevidst, i henhold til samarbejdet omkring børnene. Hvilken samarbejdsform benytter vi? Hvad betyder denne for vores børn og hvor vil vi gerne hen? Som den ene kursusholder sagde; ”Man kan populært sige, at I ikke er på dette kursus for jeres egen skyld, men for jeres børns!”.

Vi er ni par… Efter en meget kort introduktion skulle vi kort præsenterer os selv... Og der gik det op for mig, at vi her sad mellem mennesker der er i en meget stor sorg, meget stor vrede og meget stor frustration. Alle herrernes kropssprog var: Hvad fanden laver jeg her?? Og kvinderne: Ja, nu er vi her og så kan du bare se!! Jeg er godt klar over at det her står totalt på min regning, men det var hvad jeg så.

Giver det mening der her....??? Hvordan man blokker aner jeg ikke... Eller hvordan skal det foregå?

Nå, men jeg glæder mig til at Lene og jeg skal på bænken sammen, og snakke... jeg har bestemt et ønske om at vi kan forbedre vores samarbejde... samtidig er jeg ligt nervøs for at slippe og indgå dialog.. lyder selvmodsigende.... Men så igen.. jeg tænker på Vilma... og så er det jo bare fremad.... fremad i livet... Jubiiii.. elsker det....