Ved du, hvordan du skal håndtere et barn, hvis forældre har valgt skilsmisse? Og hvad med forældrene – hvordan møde dem som ligeværdige forældre for barnet, også når deres vilkår ændrer sig. Der er flere stole at sidde på – og lige så mange at risikere at sidde imellem.
Af Erik Sassersen Møller
Skilsmisse er blevet et grundlæggende livsvilkår for rigtigt mange børn i dagens Danmark. Måske så mange, at vi efterhånden risikerer som professionelle at betragte skilsmisse nærmere som reglen end undtagelsen og dermed overser barnets tanker og følelser på vej gennem og efter forældrenes adskillelse. Men for det enkelte barn er skilsmisse på ingen måde hverdagskost.
Skilsmisse udløser sorg
Skilsmissen kan være en lige så stor sorg for barnet som dødsfaldet. Barnets faste base af tryghed rives midt over, og det skal finde sig til rette med ikke længere at have far og mor omkring sig på samme tid .
Oplevelse af skyld og følelser af savn og ensomhed er blot nogle af de følgesvende, der banker på hos et barn i kølvandet af et forældrepars beslutning om og gennemførelse af skilsmisse. ”Lige pludselig stod jeg der bare selv, helt alene – troede jeg,” skriver Mette, der var otte, da forældrene blev skilt .
Forældres skilsmisse udløser sorg hos børn. En sorg, vi ikke kan tage fra dem, men som barnets vigtigste voksne - både forældrene selv, netværket og ikke mindst de professionelle omkring barnet - er nødt til at støtte barnet i at håndtere. Og ikke nok med at skilsmissen er et tab, som barnet skal forholde sig til, det er også et i mange tilfælde evigt uroligt farvand, som barnet skal lære at navigere i uden at kæntre eller drukne. Det er ikke som et dødsfald, hvor tabet er uafvendeligt her og nu, men også et løbende tab, som rummer skift og konflikter igen og igen i barnets liv.
En hurtig oplistning af børns mulige sorgreaktioner spænder så vidt som chok, forfærdelse, protest, fortsættelse af almindelige aktiviteter, fantasier, social tilbagetrækning, regression, pessimisme i forhold til fremtiden, tanker om årsag og mening samt vækst og modning .
Hertil skal lægges konflikterne mellem mor og far og ikke mindst skilsmissebarnets grundlæggende savn-vilkår: Når jeg er hos mor, savner jeg far. Og når jeg er hos far, savner jeg mor. Vilkår, som vi ikke kan eliminere, men dog støtte barnet i at mestre.
Giv omsorgsplanen liv
Omsorgsplanen (også kaldet sorg-/kriseplan eller andet) bør ikke blot tage højde for dødsfald, men også rumme skolens forholden sig til skilsmisser. Omsorgsplanen skal sikre faglige og personlige kompetencer hos den enkelte medarbejder i forhold til at møde barnet i sorg, og den skal rumme skolens mere konkrete håndtering af dette nye livsvilkår for barnet.
Sørg for at orientere forældrene ”i fredstid” om, at de skal informere jer om en forestående skilsmisse, så snart den er kendt for dem. Og sørg for, at forældrene kender til, hvordan I som skole støtter barnet, og hvilken tilgang I har til forældrene og juraen i forbindelse med en skilsmisse. Er omsorgsplanen tilgængelig for forældrene, kan det være heri, I har skrevet det. Alternativt kan I lave en lille folder om skolens forholden sig til skilsmisser. Omsorgsplan / folder kan suppleres af en kort mundtlig information på et forældremøde
Det primære formål med disse tiltag er selvfølgelig at hjælpe forældre og barn bedst muligt. En sekundær gevinst for jer selv kan være, at I derved imødegår forældres forsøg på at gøre skolen til stillingstagende part i konflikten.
At holde tungen lige i munden
Skilsmisser er hyppigst konfliktfyldte, som minimum for forældre og barn. Ikke sjældent forsøger forældre at inddrage f.eks. skolen i konflikten ved forventning om stillingtagen eller ved krav om undladelse af udlevering, orientering osv. Det er heller ikke ualmindeligt, at forældre anklager hinanden for de værste ting som led i konflikten omkring en skilsmisse.
Reglerne (som beskrives kort i næste afsnit) er juridisk relativt simple, men kan være vanskelige at håndtere i praksis, fordi det handler om menneskelige relationer, hvor professionel man end er. Hvad f.eks., hvis den ene part udokumenteret anklager den anden for vold? Eller hvis den ene vedholdende udtrykker, at barnet klager over at have det skidt hos den anden? Det kan jo være, at det er rigtigt. Men der er også risiko for, at vi uforvarende kommer til i ord eller handling at tage stilling til, hvor barnet bør være, eller hvem der er den bedste forælder. Og det er ikke skolens opgave.
Skilsmissekonflikter kan være vanskelige at navigere i. Men en del af dem ligner hinanden, og I har på skolen samlet set sikkert mange erfaringer om, hvad de kan rumme. Prøv at samle disse erfaringer til en håndfuld scenarier, og drøft i fællesskab, hvordan det enkelte scenarie bedst kan håndteres. Med andre ord: Forbered sammen mulige svar og handleveje til situationer, hvor I ved af erfaring, I kan blive i tvivl eller komme på glat is. På denne måde kan I forebygge at blive part i en konflikt, som ikke hører til hos jer - og dermed reducere konflikten for barnet.
Samvær og orientering til forældrene
Ud over selve støtten til det skilsmisseramte barn, er centrale opmærksomhedspunkter for skolen f.eks. håndtering af forældremyndighed og samvær samt orienteringen til barnets forældre.
Det er generelt mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i, at ensidigt placeret forældremyndighed samt aftaler om samvær (som skolen skal forholde sig til) bør dokumenteres skriftligt af forældrene, f.eks. i form af kopi af afgørelser og resolutioner fra Retten og Statsforvaltningen. Herved undgår I at handle på, at den ene forælder siger ét og den anden noget andet.
I forhold til orientering til forældrene gælder, at I må give alle informationer om et barns udvikling og trivsel i skolen til begge forældre, også til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. I må dog ikke give oplysninger om forældremyndighedsindehaverens private forhold til den forælder, der ikke har forældremyndigheden. Også dokumenter omkring barnet er en del af orienteringspligten, dog fortsat med foranstående begrænsning.
Hvis en ikke-forældremyndighedsindehaver ønsker orientering om sit barns forhold i skolen, skal den pågældende forælder fremsætte anmodning herom, hver gang sådanne informationer ønskes. En ikke-forældremyndighedsindehaver har desuden ret til efter anmodning at få orientering om generelle, sociale aktiviteter i skolen (fester, forældremøder og lign.) og har også adgang til at deltage i disse aktiviteter. I modsætning til, hvad der gør sig gældende for individuelle informationer om barnet, er det tilstrækkeligt, at den pågældende forælder én gang har fremsat anmodning om orientering om generelle, sociale aktiviteter. Derefter har den pågældende krav på løbende at modtage informationer herom fra skolen.
Måske har jeres kommunale forvaltning udarbejdet vejledning om håndtering af lovgivningen i praksis. Hvis ikke, kan I bede dem om at gøre det. Spørg dem også, hvis I i konkrete tilfælde er i tvivl om de juridiske aspekter.
Husk til sidst
Når et barns forældre vælger at blive skilt, er det deres skilsmisse. Er skilsmissen konfliktfyldt, er det forældrenes konflikt, som barnet bevæger sig i. Som skole kan I hjælpe barnet ved at holde fast i, at barnet stadig har to forældre, ved at undgå at blive del af konflikten, ved at kende til barnets sorgreaktioner og støtte det i den svære navigering i skilsmissens univers og endelig ved at kende til de grundlæggende juridiske forhold omkring skilsmisse.
Skolens vigtigste fokus i skilsmissen er på barnet og dets behov.